Træning.

[Daiyu Chiang]

Det var morgen, og luften var en smule kølig, men dejligt vejr for Daiyu, hun havde været oppe at flyve i den rene luft ude på landet i et stykke tid nu, brugt natten på at træne i fred for mugglernes blikke.
på jorden var et telt sat op så hun snart kunne komme ned og hvile sig, hvilket hun nok trængte til.
efter nogen timers flyvning var hun også ved at være ør i hovedet, hun havde øvet sig i at holde fast i kosten, for siden faldet dengang havde hun haft en hel del besvær med at komme op på kosten igen, holdet havde påpejet at hun blev nød til at tage en lille ferie, hvor hun kunne slappe af og finde den indre ro, da hun spillede afhelvedes til.
hun landede langsomt ned i en lysning lidt fra teltet, lagde kosten fra sig og knælede ved en lille bæk hvor hun begyndte at vaske ansigtet.

[Jiang Flame Choi]

Jiang havde været rastløs i nogen dage og havde derfor besluttede sig for at gå en tur hvilket var blevet noget længere end planlagt. Han var iført en lang sort kappe og hætten var trukket over hans hoved så ingen ville kunne genkende ham før de kom tæt på. Han havde taget sin hund med sig som løb rundt et stykke foran ham uden snor på og snusede til alt det nye. Det var lang tid siden han havde været i området men han havde bare ladet sine ben føre ham ud i det der var et mørkt område da han begyndte turen men nu var en lys morgen. Efter lidt tid kom han til en lille bæk og valgte at følge den ind til han på afstand kunne se en kvinde i det fjerne som han dog kun kort tog notits af inden han forsatte op af bækken mens både ham selv og hans hund gik i det lave vand uden at tænke på at man tydeligt kunne høre dem komme og at den lille hunds bjeffen ikke gjorde det svære.

[Daiyu Chiang]

hun så hurtigt op da hun hørte nogen gå i vandet og hundens bjæffen. hun lukkede øjnene kort i før hun langsomt tog kosten igen, hvem havde mon fundet hende? hvis det da var fans eller journalister.
hun rejste sig hurtigt før hun vendte sig om, så ned mod lyden klar til at få det i hovedet der nu ville komme, men hun stoppede hurtigt i en bevægele, Jiang? ham havde hun ikke set længe.
hun mærkede en klump i halsen og en stikken ved hjertet ved synet af ham, hun vendte hurtigt blikket væk fra ham før hun gik med faste skridt hen mod teltet, han havde sikkert også lagt mærke til hende, ellers havde hunden nok.
hun smed kosten ude foran teltet, og lagde armene over kors, hun gik ikke ind, stod bare der, med armene krydsede og trak vejret i hurtige stød.

[Jiang Flame Choi]

Da hun begyndte at gå væk reagerede hunden på det og begyndte at løbe med sine små ben efter hende mens den hyllede og bjæffede for at gøre opmærksom på sig selv. Jiang opdagede det først da Dali løb efter kvinden hvilket fik ham til at sukke opgivende og gå efter i et let øgede tempo ind til han var næsten henne ved hende. "Dali kom her" kommenderede han med en is kold stemme da han stod omkring 5-6 meter bag ved hende. Hunden løb med det samme hen ved siden af ham og lagde sig ned foran ham uden at sige en lys mens den kiggede hen på den for ham fremmede kvinde med hoved let på skrå i håb om at hun ville syntes han var sød. Jiang så roligt på kvinden og stod blot helt stille uden at sige noget i hvad der virkede til at være lang tid. "gjorde han dig noget?" spurgte han roligt med en toneløs stemme der ikke viste om han var hverken glad eller sur men dog på en måde afslørede at han ikke vidste det var Daiyu der stod foran ham.

[Daiyu Chiang]

hun lagde tydeligt mærke til hans toneleje, hvor havde den dog forandret sig, og det gjorde hende bare endnu mere overbevist om at hun aldrig nogen sinde ville kunne se den gamle Jiang igen. hun sukkede let før hun langsomt, vendte sig om og så på ham. "Nej.." sagde hun stille en anelse af bekymring var i hendes stemme, hun så ned på hunden for at ungå at se på Jiang nu, langomt studerede hun den, sagde ikke rigtigt noget omkring hunden eller noget andet. hun vendte sig hurtigt om igen, tog et bånd der var hængt på på en pæl ved siden af teltets indgang. begyndte hurtigt at sætte håret op i en slags hestehale, uden så meget som at kigge tilbage på ham nu.

[Jiang Flame Choi]

Jiang så på hende da hun vente sig om men genkendte hende ikke med det samme dog begyndte hans hjerte at banke en smugle hurtigere end normalt hvilket undrede ham en del da det ikke var sket for ham sidden sidst han havde set Daiyu eller i hvert fald ikke hvad han kunne huske. "Fint" sagde han en smugle mere koldt end hans sidste ord hvilket på ingen måde havde været meningen eller noget han lagde mærke til. han var igen tavs og så op og ned af hende mens han prøvede at huske hvor han havde set hende da hans hukommelse havde svigtede lidt på det sidste eller i hvert fald når det galt om at huske folk hvilket han selv mente skyldes at han ikke havde sovet ret meget de sidste uger. "Hvem er du endelig ? jeg er sikker på at jeg har set dig før men kan ikke huske dit navn" sagde han i den samme toneløse stemme som han havde haft da han først kom hen til hende.

[Daiyu Chiang]

hun gik i stå endnu engang, han var så kold, hans stemme kunne nærmest fryse hende til is. hun lukkede øjnene og en tåre gled ned af hendes kind, hun hørte skam godt hvad han sagde og det var også grunden til tåren, han kunne ikke huske hende? så havde hun nok ikke betydet så meget for ham. "Jiang.. efter så mange år vi har kendt hinanden kan du ikke.. ikke... ikke engang huske mig.." hun lettede lidt på i teltets åbning. "Hvad med at smutte hjem til dit barn.. og hende.." hun vendte hurtigt blikket en gang mod ham før hun hurtigt så væk igen, det gjorde ondt i hende lige nu, hun tog en klud derinde dyppede den i en balge fyldt med det klareste vand før hun lod den glide over hendes ansigt. rettede sig op igen før hun bukkede sig ned for at tage kosten igen, hvorfor kunne han ikke bare lade hende være, hun prøvede jo at komme videre, prøvede at glemme, nu kunne hun ikke, nu blev hun mindet om den dag hvor de slog op.

[Jiang Flame Choi]

Da Jiang hørte hendes vidste han med det samme hvem hun var da kun hans familie og Daiyu vidste at han havde haft et barn. "Selv hvis jeg kunne ville jeg ikke gøre det" sagde han med en is kold stemme og et blik så koldt og ondt som is. han var tavs i noget tid men holde blikket på hende. "de døde begge sammen nat... hun dræbte sig selv og barnet fordig jeg sagde jeg ikke ville blive der men at jeg ville gå tilbage og søge om tilgivelse hos dig" sagde han tomt som om at det intet betød for ham at det var sket selv om det dog gjorde det en hel del. han lod hætten på sin kappe glide ned så hun bedre kunne se ham hvis hun ønskede det men også sammen tidigt fordig han begyndte at få det en smugle varmt.

[Daiyu Chiang]

hun stoppede igen i en bevægelse, så op på ham, havde hun virkelig slået sigselv og barnet ihjel? foran ham? hun rystede let på hovedet og rettede sig op, så mod ham. hendes øjne skinnede før nogen tåre kunne ses, som løb lige så stille ned af hendes kinder. hun så hurtigt op i luften, kunne hun ikke bare søge derop, så han ikke kunne se hende græde.

hun så på hunden før hun så på ham igen. "Er jeg ked af at høre" hviskede hun før hun langsomt vendte sig om igen, hendes krop rystede let, ikke noget man ville lægge mærke til hvis man ikke kendte hende, men han ville måske se det, eftersom han kendte hende godt, og dermed vide at hun græd.
hun satte sig stille op på kosten, lettede kun lige over jorden, stadig med ryggen til ham, hun sad ikke overskrevs på den, men med begge ben på en side af den. hendes hænder hvilede på kosten knugede om den. hun bed sig let i læben for ikke at græde rigtigt, hun vidste ikke om hun kunne tilgive ham, hun havde end ikke set ham efter, ikke hørt noget fra ham, mest fordi hans brev dengang ikke var blevet fundet, men bare smidt ud med reklamer der skulle smides ud.
hun så let op før kosten hævede sig en smule mere over jorden.

[Jiang Flame Choi]

Han så roligt på hende og det tomme blik i hans øjne ændrede sig ikke et øjeblik. "Skal du ikke være... det var jo ikke din skyld... det var udelukkende min og jeg fortryder at jeg spilde din tid dengang" sagde han i samme tomme tone og fik det til at lyde som om at tiden med hende ikke havde betydet noget for ham selv om det havde været den bedste tid i hans liv. "jeg kan se du gerne vil afsted så jeg skal nok lade være med at opholde dig" sagde han på den samme tomme og ligegyldige måde selv om det ikke var hans mening at lyde sådan men at han var van til det da han havde snakket sådan lige siden den dag han blev dødsgarder. "jeg ønsker dig lykke i den næste kamp... og nu ikke noget med at komme til skade" sagde han roligt men lidt for at fortælle at han godt vidste hvad hun lavede og at han kendte til hendes ulykke.

[Daiyu Chiang]

hun å sig hurtigt tilbage mod ham da hun lige skulle have det ind, det han havde sagt og på måderne han havde sagt det, først lød han temlig kold, i det. hun stirrede bare på ham nu, mens hendes tåre løb ned af kinderne. hun sank en klump, hun rystede på hovedet en enkelt gang, forstod han da ikke at hun ikke kunne spille ordenligt efter dette møde. hun lukkede øjnene, ønskede for alt i verden at når hun åbnede ville han smile til hende som dengang, være den gamle Jiang, ham her hun stod overfor var kold, hjerteløs som man kaldte det, hun så op i himlen igen knugede mere om kosten før hun gav slip og lod sig glide ned, hun græd uden at tænke over tænke over at han kunne se hende, det var ham der fik hende til at græde. hun vendte sig hurtigt om, åbnede teltet før hun tog noget der lignede et billed ud kylede det efter ham nu. "Værsgo! Jeg har ikke brug for det mere.. Du har forandret dig! din kolde.. hjerteløse.. Idiot!" billedet hun havde kastet var et hendes far havde taget af dem begge, dengang de var gået ud af skolen.

hun vendte sig om før hun bare kravlede ind i teltet, smed sig på en madrass der var der, gemte hovedet i en pude, prøvede at kvæle sine hulken, hvorfor skulle hun også se ham, hvorfor? var det skæbnen der talte til hende? fortalte hende noget? eller var det et skub for at kunne komme videre? lige nu gjorde det bare ondt, mere end noget andet

[Jiang Flame Choi]

Han så underne på hende og greb billede hun kastede efter ham. han så på billede og kunne næsten ikke kende sig selv da blikket i hans øjne var så meget anderledes end hvad han nu følte sig som. "Hvis jeg bare havde vidst det den gang" hviskede han så lavt til sig selv at end ikke hans hund kunne høre ham. Da hun gik ind i teltet så han efter hende i noget tid inden han besluttede sig for at gå efter hende og være ligeglad med om hun ville have det eller ej. da han kom ind i teltet satte han sig ved siden af hende og så på hende. "Behold det" sagde han roligt med en stemme der var en smugle blødere end den havde været før men ikke meget. han lagde billedet ved hendes hånd og blikket i hans øjne blev langsomt en smugle blødere. "Ja jeg er kold for det er jeg blevet med tiden... hjerteløs er jeg for jeg forlod mit hjerte hos dig... og en idiot er jeg helt sikkert også efter det jeg gjorde... men jeg kan ikke ændre fortiden" sagde han i en tone der viste at han fortrød hvad han havde gjort men dog var den stadig en smugle tom.

[Daiyu Chiang]

hun knugede hurtigt om billedet da han havede lagt det ved hendes hånd, hun havde enda taget ud efter det idet den bare havde rørt madrassen, og enda rørt ham, ikke meget, men strejfede hans hånd. hun gemte hurtigt billedet væk, dog uden at se på det.
hun lyttede til hans ord, men hendes krop rystede stadig, der gik en smerte igennem hende, ikke på grund af at han var der, men hendes ryg begyndte at gøre ondt, hendes skulder også, hun havde jo også trænet i lang tid, og det var ikke længe siden hun var kommet ud fra hospitalet. hun kunne mærke hun havde brugt for meget energi, og presset sig selv i sin træning, men lige nu overvandt hun ømheden. hun vendte blikket væk fra mig. "Dit hjerte hos mig? så fortæl mig hvorfor du bare skred, hvorfor du ikke kom tilbage? når du nu siger du ville bede om tilgivelse.. jeg har ikke hørt fra dig, set dig eller noget siden.." hun vendte hurtigt blikket mod ham, hun var kommet til skade på grund af ham, fordi hun var ulykkelig, og ikke havde kigget hvor hun fløj, hun havde kun fokuseret på lynet mens hendes tanker alligevel havde drejet sig om ham.

om den aften hvor hun sidst havde set ham. hun så let på ham før hun vendte blikket væk igen, hun kunne ikke se på ham, det gjorde ondt at møde fortiden, som hun havde prøvet at glemme i så lang tid, selfølgelig savnede hun ham, men hvad skulle hun gøre han var ikke den samme som dengang, de var ikke tilknyttet sammen mere, hun vidste end ikke om hun kendte ham nu, ådan om han opførte sig, så kold, dengang havde hun kunnet tyde ham meget hurtigt, vide hvad han ville have osv, nu var han et spejl, hun kunne ikke komme igennem.

[Jiang Flame Choi]

Jiang så på hende da hun talte og så så lidt ned. "jeg kom tilbage efter nogen dage... men jeg kunne ikke få mig selv til at gå ind... jeg skammede mig for meget så jeg lagde en sedel til dig inden jeg gik... jeg regnede med at hvis du kunne tilgive mig ville du kunne finde mig så let som ingen ting men da jeg ikke hørte noget gik jeg ud fra at jeg ikke var tilgivet og at du ikke ville se mig så jeg... jeg flyttede her til england" sagde han roligt dog havde han været ved at fortælle hende om det arbejde han havde fået men han ville ikke fortælle hende det uden grund da det jo kunne være at hun ville fortælle nogen om ham hvilket bestemt ikke var hvad han ønskede. Hans hund sad lydigt uden for teltet uden at sige noget og så sig omkring. Jiang så igen på hende og lagde tøvende en hånd på hendes skulder "Jeg skal nok lade dig være hvis du ønsker" sagde han stille med et snert at den tone han havde haft den gang for mange år siden da de var sammen hvilket dog blot var for at vise hende at han ikke var helt kold.

[Daiyu Chiang]

hun så roligt på ham da han snakkede, tørrede øjnene men kiggede ned på madrassen før hun så på ham igen. "Jeg har ikke set noget.. jeg tømte ikke min post de næste to uger før.. mit styrt.. og derefter lå jeg inlagt.." hun så let ned. "Jeg ledte ikke efter dig, jeg troede du var taget med hende for at få dig et liv.." hun holdte virkelig hulkene igen. han havde lagt sin hånd på hendes skulder, hvilket var en dejlig fornemmelse for hende, men hun sagde intet, hun førte dog, langsomt sin egen hånd op og lagde den på hans et øjeblik, hun så ned igen før hun lukkede øjnene hårdt sammen, endnu en smerte brød gennem hendes krop og hun gav efter denne gang, lod sig falde ned på madrassen med et bump. kneb øjnene sammen, dog stadig med sin hånd over hans, knugede enda lidt om den. "Jeg.. Jeg blev kun ramt af den smacher fordi jeg tænkte på dig.." hviskede hun før hun slap hans hånd og krøb helt sammen