Træning.

[Jiang Flame Choi]

Da hun lagde sin hånd over hans stivnede han kort inden han slappede af igen og lyttede til hendes ord. han valgte ikke at kommentere på det første da han havde regnet med at der var en mulighed for at hun ikke havde set det eller en i hendes familie bare havde valgt at smide det væk. da han hørte det næste hun sagde trak han sin hånd til sig og fik hurtigt det kolde blik tilbage i øjne hvilket dog var ubevist for for at undgå at han blev alt for ramt af det faktum at han var skyld i hendes skade. han var tavs i et stykke tid mens han så lidt væk "Undskyld... det var ikke min mening at du skulle komme til skade begrund af mig" sagde han tomt og rettede sig op som om at han skulle til at gå men dog gjorde han det ikke.

[Daiyu Chiang]

hun åbnede langsomt øjnene igen, lige til at se det kolde blik i hans øjne, kiggede langsomt væk fra ham uden at åbne munden for at sige noget nu, langomt tog hun ud efter sin stav, men stoppede da han igen talte, hun så mod ham, han sagde undskyld for det? hun fik endnu en klump i halsen før hun så ned, det så ud som om han ville gå. "Bare.. Bare gå.. Det er du jo så god til.. flygte fra problemerne" hviskede hun lavt til sig selv før hun så op igen, så mod ham, hendes øjne viste alt i et, hun var såret, knust, samtidig med at hun var hård og forvirret. hun ventede bare på hvad han ville gøre, om han ville gå sin vej, ligesom sidst, og nu hvor hun havde fået afvide at han havde lagt et brev, ville han måske gøre det igen.

[Jiang Flame Choi]

hendes ord væggede en vræde i ham som aldrig før ville have været kommet. han slog hård sin hånd ned i bunden af teltet tæt ved hende mens den var knyttet "Jeg flygter ikke fra noget som helst! jeg vil bare give dig fred!" råbte han med en stemme så kold som is og nærmest truende som om at han kunne finde på at gøre hende noget hvilket han dog aldrig ville kunne finde på. "Jeg har aldrig flygtede fra noget som helst selv ikke den gang... jeg ville bare ikke påføre dig mere smerte end nødvendigt" snerrede han dog stadigt en smugle truende hvilket ikke var hans mening men bare en del af den person han var blevet til. han sad og så på hende med kolde hårde øjne i noget tid ind til det gik op for ham hvordan han havde talt til hende og hvordan han så på hende hvorefter hans blik blev mere roligt men tydeligt viste at han var klar til at gå når som helst hvis det var det der skulle til for at hun kunne få det godt.

[Daiyu Chiang]

hun havde fået noget af et chok da han hamrede sin knyttede hånd ned ved siden af hende, hun stirrede på ham, hans voldlige adfær var noget hun aldrig før havde set og det gjorde ligefrem ondt i hende af at mærke hans vrede, men chokket var lige nu nok til at hun kunne glemme smerten i hendes krop, hun så på hans ansigt før hun langsomt, dog ikke helt smertefrit kom op at sidde ordenligt, smerten vendte tilbage, kraftigt. hun så på ham mens nogen tåre igen begyndte at løbe ned af hendes kinder langsomt så hun mod teltets udgang og var hurtig med at komme op at stå og på vej ud af teltet, hun kendte ham ikke længere, eller sådan havde hun det lige nu, hun var bange, havde ondt, plus han havde lige virket som om han ville gøre hende noget

[Jiang Flame Choi]

Da Daiyu gik ud fulgte han hurtigt efter hende og rakte ud efter hendes håndled for at stoppe hende "gå ikke" sagde han med en stemme der tydeligt viste at han ikke ville have at hun gik. han gik om foran hende og stilte sig tæt på hende med front imod hende. "Undskyld det var ikke min mening at tale sådan til dig" sagde han stille og næsten som en hvisken til hende som om at han var bange for at nogen kunne høre ham. han rakte forsigtigt ud efter hente i håb om at han måtte holde om hendes skuldre. "Jeg elsker dig jo stadig af hele mit hjerte og af den grund vil jeg gøre alt for at du skal være glad og uden smerter selv om det betyder at jeg ikke kan se dig" sagde han roligt og ærligt men dog meget lavt og næsten om en hvisken som om at han frygtede at nogen i nærheden kunne høre ham på trods af at der ikke var nogen i miles omkreds.

[Daiyu Chiang]

hun stoppede hurtigt op da han grab fat i hendes håndled, hun lukkede hurtigt øjnene, idet han stillede sig ind foran hende. hun trak vejret hurtigt som om hun var på randen til at græde igen, men de ord han sagde fik hende hurtigt til at se op på ham igen. "Du siger du elsker mig.. Men du er ikke den samme.. Du har et koldt blik i dine øjne.. og det skrammer mig.. hvordan skal jeg være glad? Og at forlade mig var nok det dummeste du har gjort.. jeg faldt på kosten.. og vågnede op hvor jeg fik afvide de kun med nød og næppe havde kunnet behandle mig, ellers var jeg død.." hun så hurtigt ned hulkede let men prøvede at holde det i sig. hun så hurtigt op på ham igen, der var en anden ting hun ikke havde fået gjort op med ham endnu. hun lagde langsomt sine hænder op på hans bryst, lod dem ligge lidt før hun langsomt knyttede hænderne og slog.

[Jiang Flame Choi]

Han lyttede roligt til hendes ord og så hende roligt i øjne. Da hun slog ham stod han blot stille og tog det som om at han ikke mærkede noget hvilket han dog gjorde men han vidste at han havde fortjent det. "jeg elsker dig skam ellers ville jeg ikke spilde din tid med at sige det... ja jeg har ændret mig meget men det var det valg jeg tog da jeg indså at jeg havde mistede dig... ja det var helt klart det dummeste jeg har gjort men jeg ville ikke lade dig lide begrund af mine fejl...jeg ved godt at det stod slemt til og jeg ønskede at komme og holde øje med dig men jeg ville ikke risikere at du så mig og fik det værre eller at de folk der var på hospitalet fortalte at jeg havde været der" sagde han roligt men ærligt og det var tydeligt at han mente hvert et ord dog talte han stadig en smugle lavt.

[Daiyu Chiang]

hun knyttede hænderne mere, slog mere hårdt, mest fordi han ignorrede smerten, han fortjente at mærke det, og hun ville se han kunne mærke det. "Hvis.. du var kommet, havde jeg nok ladet dig komme i tale med mig.. jeg lå bare der.. uden besøg.. tror du ikke jeg havde haft tid til at tænke?" slog endnu engang mere hårdt. "Hvor kunne du.. lyve overfor mig, og så når sandheden kom frem kunne du end ikke se mig i øjnene.. det er at flygte.. hvor kunne du bare lade mig være? det var netop det der sårede mig.. forstår du da ikke.." hun stoppede med at slå, stod nu bare og grad indtil ham, trak vejret i hurtige stød, snøftede, prøvede at få pusten igen. "Da hun kom.. kunne jeg da godt se der var noget galt.. du valgte bare at forblive i dit spind.." hviskede hun.

hun ville på en måde ønske han holdte om hende, og samtidig, ville hun helst være fri. lige nu var hun en såret pige, med en masse føelser, men når hun skulle i luften kunne hun ikke tænke på dette, selvom det var noget der plagede hende mere og mere. hun knugede om hans jakke med hænderne og ville ikke rigtigt give slip som hun nu stod der og græd.

[Jiang Flame Choi]

Han lod hende tale ud uden så meget som at overveje at afbryde hende. han lod hende bare slå alt hvad hun ville uden at han fortrak en mine selv om det gjorde ondt på ham og at han nok ville få mærker efter det men han var ligeglad for han fortjente jo hvert et slag og mere til. "jeg var overbevist om at du ikke ville se mig og at du aldrig ville kunne tilgive mig... jeg vidste ikke engang at hun var gravid før den dag...jeg havde ikke set hende siden den dag det var sket og jeg huskede det ikke engang men havde en frygt for at det nok var det jeg havde gjort og jeg skammede mig alt for meget til at fortælle dig det" hviskede han stille og lagde armene om hende for at holde om hende men dog så let at hun ville komme fri af hans greb så snart hun ønskede det. han anede ikke hvad han skulle gøre af sig selv men han holde fast på at han ville gøre hvad som helst for at gøre hende glad dog regnede han ikke med at han ville opgive sit job for hende men på den anden side kunne hun jo ikke bede ham om at opgive et job hun ikke kendte til.

[Daiyu Chiang]

hun begyndte lige så stille at slappe af som hun stod der i hans arme, stadig græd. hun knugede mere om hans jakke før hun lige så stille slap ham. hun stod dog længe og så på hans jakke før hun bare pillede ved en snor hun lige havde fundet, ikke rigtigt sagde noget. hun stoppede let med dette igen, snøftede lidt. "Hvad.. Hvad er der sket med dig? du har forandret dig for meget.. hvor er det smil i dine øjne blevet af?" hviskede hun før hun langsomt så op på ham igen, tårene løb stadig ned af hendes kinder, men hun prøvede at forhindre dem i det, tørrede dem hele tiden af. hun så hurtigt ned igen da smerten igen kom i hendes ryg. hun lagde hurtigt en arm om hendes skulder og holdte fast.

[Jiang Flame Choi]

Han så ned på hende og var tavs i lang tid mens han overvejede om han skulle fortælle hende hvad han lavede nu men han kunne ikke få sig selv til det ved mindre hun spurgte ham om det. "det forsvandt da jeg mistede dig... jeg har ikke haft nogen grund til at smile siden" hviskede han stille men ærligt. da han så hun tog fat i hendes skulder så hun underne på hende. "har du ondt ?" spurgte han stille da det så sådan ud og at han ikke ville lade hende stå der hvis hun havde ondt men ville fortrække at hun gik ind i sit telt og lagde sig igen. han vidste igen ikke hvad han skulle sige eller gøre men slap hende dog en smugle men ikke helt for at han bedre kunne se på hende. "undskyld jeg sårede dig... det var aldrig min mening" hviskede han stille til hende og skulle lige til at kysse hende på panden men stoppede sig selv før han var begyndt da han ikke mente det ville være passende.

[Daiyu Chiang]

hun så let på ham før hun langomt lukkede øjnene, hvad skulle hun nu sige til ham, hun følte det hele så akavet, at se ham igen og at han virkede så anderledes. hun så på ham igen før hun langsomt så mod hunden, hun sukkede let. "Det er bare efter faldet, har stadig ondt engang imellem" hviskede hun som om det ikke var noget. hun så hurtigt på ham da han trak hende med ind i teltet før hun langsomt lukkede øjnene, tårene løb ned af hendes kinder endnu engang. "Da du mistede mig.. gjorde du vidst noget dumt.." hviskede hun før hun så på ham igen, med rolige øjne, håbede han vidste hvad hun snakkede om.

[Jiang Flame Choi]

Han hørte på hendes ord uden at afbryde og da de kom ind i teltet igen gav han et roligt tegn med hånden om at han gerne ville have hun lagde sig ned hvilket han var ret sikker på at hun forstod men dog ikke var 100% sikker på at hun ville. da han hørte det sidste hun sagde lagde han hoved en smugle på skrå og så underne på hende "hvad gjorde jeg da ?" sagde han spørgende da han ikke lige vidste hvad hun havde i tankerne ud over at hun kunne kende til hans job men på den anden side vidste han ikke hvor hun skulle vide det fra da det kun var meget meget få ikke garder der vidste det. han satte sig igen ved hendes side med front mod hende dog uden at tænke over det. blikket i hans øjne var på ingen måde så hårdt og koldt som det havde været lige da han var kommet men det var stadig ikke på nogen måde nær så venligt som det havde været før i tiden.