Kedsomhed om eftermiddagen

[Arkimedes Rose]

Arkimedes stak ham en lussing mere, inden han så vredt på ham "Bare glem det, gider ikke bruge min tid på det her " han vendte sig og gik imod slottet igen "Du ved ikke en skid om mig din nar2mumlede han og havde fået tåre i øjnene, da han jo havde kunne lide ham så længe, men hvorfor var han sådan imod ham, han gik op af de første trin uden at se sig tilbage

[Marek McKenzie]

Han mærkede den lussing han havde forventet og derfor havde han bare taget imod den. Ved hans ord om han ikke gad bruge tid på ham vidste han at han virkelig måtte se om han ikke kunne finde på et eller andet, men lige nu var han løbet tør for ord. Hvad skulle han gøre? Han stod for engangs skyld og snakkede med den fyr hans hjerte vidste det ville have og så opførte han sig som sådan en nar. "Gør du heller ikke mig og alligevel står du og dømmer mig fordi jeg har willie blod i årene" sagde han ganske roligt og tog fat i hans håndled igen. Hvor hans lyst til at give pokker i det hele og bare give ham et kys og få det overstået træk i ham, men Arki havde kun piger som eks-kæreste og havde han sådan set ikke selv for han havde bare kysset med tilfælde piger hvilket egentlig netop sagde han kunne være player. "Jeg spurgte om vi kunne starte forfra. Det ville du ikke. Så kan jeg heller ikke lære dig at kende og dermed ikke dømme dig" påpegede han ganske roligt mens han nikkede en smule

[Arkimedes Rose]

Arkimedes så ned i jorden " Du kalder mig ting jeg ikke er" mumlede han og prøvede at komme væk, væk fra det hele, ind i sine drømme igen, hans lille verden " du er jo sammen med alle mulige piger og syntes selv du er ihh så lækker, så hvis du mangler hjælp kan du jo spørge dem" mumlede han men tav så han ville ikke snakke mere om det, han gad ikke bruge energi på at diskutere med den fyr han havde kigget efter i 7 år, og nu var han der, hvorfor reagerede han så på denne måde over for ham, hvorfor så følsom

[Marek McKenzie]

"Du dømmer også mig. Så vi er vist lige gode om det. Der af sætningen 'lad os starte forfra'" påpegede han og sendte ham et smil og holdte stadig fast i hans håndled. Han nikkede ganske let og sukkede lavt. "Ved jeg godt jeg kan. De er bare ikke lige i nærheden lige nu og hvem siger jeg vil udnytte dig? Har jeg ikke lige sagt til dig jeg ikke er til fyrer?" spurgte han ganske roligt selvom det bare ikke passede. Han vidste ikke Arkimedes var mere følsom end han plejede at være. Han vidste dog han var så meget mere et dumt svin end han plejde at være det. Det var virkelig underligt at snakke med ham for første gang og det gik bare ikke spor godt. Hvis han dog havde set at Arkimedes havde været tudefærdig for bare lidt siden ville han nok bare hive ham væk i håb om de kunne være i fred et sted for hans lyst til at beskytte ham var enorm. Han kunne bare ikke indrømme det et sted hvor alle kunne se det.

[Arkimedes Rose]

Arkimedes sukkede tungt og stod bare stille og så ned i brostenene inden han sagde noget "jeg er heller ikke til fyre, vil bare ikk udnyttes" mumlede han så og så på sin taske, han havde jo ingen på skolen, han havde haft kærester men næsten ikke snakket med dem, og aldrig kysset med en eneste, han sukkede og havde lyst til at putte sig ind til ham, selv om han var 17 år

[Marek McKenzie]

"Ser altså ingen grund til at prøve at udnytte dig. Hvad skulle jeg også udnytte dig med? Lave mine lektier? Dem kan jeg godt klare selv og dem jeg ikke laver selv hvorfor skulle jeg bede en fyr om at lave dem når der findes så mange piger her på skolen? En af dem vil sikkert heller end gerne lave dem" sagde han roligt og sendte ham et mildt smil inden hans blik gled let rundt og så ned på hans hånd hvor han stadig holdte fast i hans arm. "Hvis jeg slipper dig. Lover du så at du ikke stikker af, men i stedet for går en tur med mig og vi starter forfra? Vi har trods alt mange timer sammen" sagde han ganske roligt og ville ikke slippe ham før han lovede han ville gøre det. Marek ville aldrig kunne så meget som indrømme overfor sig selv om han ville putte sig ind mod nogen, men det var også fordi hans hårde ydre forbød ham det

[Arkimedes Rose]

arkimedes sukkede tungt og nikkede svagt til det han sagde, selv om det ikke var sikkert han ville overholde det, han blinkede et par gange så hans tåre kunne forsvinde, han så lidt op ham og prøvede at komme til hægterne igen, han var jo så sød og smuk, hvorfor var de endt sådan her, han sukkede svagt og havde svært ved sine følser og tanker

[Marek McKenzie]

Han slap ham ganske forsigtigt og så godt at han missede let med sine øjne, men han vidste ikke helt hvorfor han gjorde det. Han håbede bare ikke han havde været tæt på at få ham til at græde for det ville virkelig ikke være særlig godt hvis han gjorde det. Det var jo langt fra det som var meningen. De var bare kommet skævt ind på hinanden. Det skulle virkelig rettes op på hvis man spurgte ham. Han så lidt på ham inden han begyndte at gå. Det var slet ikke nemt at skulle stå overfor den fyr man synes var så smuk og lagde som om man ikke var til fyrer af nogen art.

[Arkimedes Rose]

Arkimedes sukkede og gik med ham, han ville ikke gå med, han ville bare løbe, og så ignorere ham resten af året, han klemte sin taske lidt og så i den anden retning af marek for ikke at stirre på ham eller vise han var forvirret og følsom lige nu, han sukkede igen og mumlede lidt for sig selv og så sig tilbage

[Marek McKenzie]

Marek lagde godt mærke til at han kiggede lidt væk og bed sig en smule i læben. "Sååå. Har du lavet de andre lektier vi har for?" spurgte han roligt blot for at få en samtale igang. Det her var altså virkelig mærkeligt og underligt. Hvis Arkimedes stak af ville han nok løbe efter, men hvis der på et tidspunkt kom en pige eller noget ville han stoppe op for det ville se så forkert ud og lige nu var de trods alt alene så derfor kunne han godt slappe en smule af. Det kunne trods alt stadig nå at gå galt og han kunne få sagt noget forkert. "Altså ikke fordi du skal lave mine lektier eller noget" påpegede han ganske roligt med et smil over sine læber der var varmt

[Arkimedes Rose]

Arkimedes mumlede og så lidt på ham " ja selvfølgelig har jeg det, jeg er jo bare endnu en klog ørn" han sukkede opgivende og gik langsommere, inden han vendte sig og begyndte at løbe tilbage, han ville ikke med, han var for nervøs og genert til det her, han ville nøjes med at drømme om det

[Marek McKenzie]

Marek skulle lige til at sige noget da han så at Arkimedes vendte sig om og stak i løb efter ham. Han vidste ikke helt hvorfor og tænkte sådan set ikke over det lige nu. Han ville bare gerne være nær ham lige nu. Han glemte lidt nogle af sine facader og havde virkelig ikke tænkt særlig langt da han var begyndt at løbe. Han håbede bare ikke der ville komme nogen for så var han godt nok på den. Det ville se så dumt ud at han var nød til at stå og forklare sig om hvorfor en fyr løb efter en anden fyr.

[Arkimedes Rose]

Arkimedes hørte han løb efter og var ved at gå i panik, hvorfor ville han ikke lade ham være, i hans egen lille verden, han havde heller ikke særlig god form, og havde svært ved at få vejret, så han satte farten lidt ned hvilket sikkert var dumt af ham, han var nød til at stoppe, og væltede i græsset og hev efter vejret

[Marek McKenzie]

Marek løb stadig efter og skulle lige til at nærme Arkimedes da en pige kom gående forbi dem. Han stoppede let op og gik roligt hen mod Arkimedes. Nu var han trods alt faldet og så kunne man komme med en god undskyldning. I hvert fald hvis nogen spurgte indtil det senere. "Er du ok?" spurgte han stille og så kort over mod pigen inden han knælede ned ved hans side for at høre om alt var ok. Pigen sendte Marek et smil og lod derfor til ikke at misforstå noget som helst. Han havde virkelig bare lyst til at tage ham indtil sig og kysse ham på håret og sige alt nok skulle blive ok.

[Arkimedes Rose]

"lad mig nu bare gå" sukkede han og stønnede han forpustet. han satte sig op og løsnede sit slips han havde tåre i sine øjne og var rød i hovedet, han sukkede og lagde sig udmattet på græsset han ville bare være alene, som de sidste 7 år, og marek var ikk til fyre så han måtte nøjes med drømme