Post by ever on Aug 16, 2011 21:14:42 GMT 1
Samtlige elever var samlet i storsalen til aftensmad. Og så var der Ever, der ikke følte sig det mindste sulten, men i stedet sad i det forladte FMMK-lokale og viftede med sin stav i afmagt. Det varede dog kun et par sekunder, før hun genvandt roen og lænede sig tilbage på kateteret og tog et par dybe indåndinger.
Tænk på dit lykkeligste minde.
Tanken hun havde gentaget så mange gange efterhånden var begyndt at trætte hende, men hun gjorde klar til at prøve igen. Hun ville, død og pine, kunne udfører en patronus besværgelse inden hun tog hjem til sommerferien. Helst før. Men det var svært at være rigtig seriøs omkring det, når der faktisk ingen dementorer var omkring. Men fremskridt havde hun da gjort.. Hun kunne få en 'skjold'-lignende sølvdis frem, og holde den oppe i betydeligt længere tid end hun kunne da hun startede. Men nu havde hun også arbejdet på det længe, lige siden det første gang var blevet introduceret. Det var ikke af nød hun ville lære det, for hun fik næppe brug for det medmindre en krig brød ud igen. Hun vidste bare at avanceret magi var noget der tiltalte hende, og noget hun ville tilegne sig. Hun var desuden nyeskerig på hvad hendes 'dyr' ville være. Hun tog en enkel dyb indånding igen, samlede sine tanker om sit lykkeligste minde, hvilket tvang hendes ene mundvige op i et halv-smil.
Hun var iført en sort nederdel, der gik hende til knæene. Lange strømper, sorte laksko og en hvid skjorte, samt det almindelige blå/sølv stripede slips, der ganske vidst sad løst om hendes hals nu hvor hun ikke havde time og var alene. Håret var sat op med et blåt silkebånd, i en enkel hestehale.
Tænk på dit lykkeligste minde.
Tanken hun havde gentaget så mange gange efterhånden var begyndt at trætte hende, men hun gjorde klar til at prøve igen. Hun ville, død og pine, kunne udfører en patronus besværgelse inden hun tog hjem til sommerferien. Helst før. Men det var svært at være rigtig seriøs omkring det, når der faktisk ingen dementorer var omkring. Men fremskridt havde hun da gjort.. Hun kunne få en 'skjold'-lignende sølvdis frem, og holde den oppe i betydeligt længere tid end hun kunne da hun startede. Men nu havde hun også arbejdet på det længe, lige siden det første gang var blevet introduceret. Det var ikke af nød hun ville lære det, for hun fik næppe brug for det medmindre en krig brød ud igen. Hun vidste bare at avanceret magi var noget der tiltalte hende, og noget hun ville tilegne sig. Hun var desuden nyeskerig på hvad hendes 'dyr' ville være. Hun tog en enkel dyb indånding igen, samlede sine tanker om sit lykkeligste minde, hvilket tvang hendes ene mundvige op i et halv-smil.
Hun var iført en sort nederdel, der gik hende til knæene. Lange strømper, sorte laksko og en hvid skjorte, samt det almindelige blå/sølv stripede slips, der ganske vidst sad løst om hendes hals nu hvor hun ikke havde time og var alene. Håret var sat op med et blåt silkebånd, i en enkel hestehale.
