A rare visitor

[Claire Elliott Wickson]

Outfit

Flammen fra et lille stearinlys som stod på disken, lyste den lille butik op, som så ofte var ret mørkt langt. Solen skinnede udenfor så der slap alligevel en del lys igennem de støvede vinduerne, men det var dog næsten umuligt at se hvad der foregik uden på gaden. En bog med oldgamle eliksir opskrifter svævede lidt under Claires hoved, mens hendes øjne fulgte de skrævende ord. Der havde ikke været kunder det meste af dagen, så hun hang næsten helt og hendes øjne var også ret tunge i det. Hendes blik gled rundt i butikken. Eliksir flaskerne stod som altid stablet på de gamle reoler og bøgerne med opskrifter til det før nævnte, var også rodet placeret på nogle hylder der hang på væggen. En stor kasse der var placeret midt i rummet indeholdte alle mulige slag instrumenter og sager, kun beregnet til at brygge eliksirer med. Over i hjørnet stod der også et kogekar og boblede med en blålig væske i.
Det varigrede meget, for hvor mange kunder der kom. Det var sjælendt at det var unge mennesker der kom og ofte var det egentlig også fremmede ukendelige mennesker der drev rundt i butikken for at finde en eller anden hemmelig mikstur der kunne give dem evigt liv eller lignende. Men Claire var slet ikke i position til sådanne ting. Ikke at hun ikke kunne formå at lave fx en levende død eliksir, men det var dog forbudt af hende at sælge sådan noget. Hun forstod også godt meningen med det, for det kunne hurtigt ryge i de forkertes hænder. Hun havde dog nogle gange lavet speciel bestillinger til nogle kunder, men aldrig havde hun lavet nogen eliksirer som var direkte ulovlige og så solgt dem videre

[Colin Redmond]

Colin havde en fridag, denne dag. Han havde faktisk ventet på den længe. På at kunne besøge Diagonalstræde, eller Hogsmeade og bare få kigget lidt rundt, eventuelt få købt en ting eller to. Han gik i mugglertøj, for han var ikke typen der fandt troldmandsrober praktiske.
Hans tøj bestod af en T-shirt, et par lettere baggy bukser, samt en læderjakke. Staven havde han siddende i et specialdesignet hylster i inderlommen på sin jakke og og han havde også en kasket over sit blonde, halvlange hår.
I dag var skægget nogenlunde veltrimmet, men stadig ret kraftigt.
Da hans øjne faldt på Wicksons Eliksirer, blev han enig med sig selv om, at det var en ganske fin idé, at få stashet op på sin eliksirbeholdning. Han manglede ingredienserne for polyjuice potions, som værende én ting, for det var et godt middel til at blende ind, når man skulle fange mørke troldmænd.
Han gik hen til døren, og åbnede den rask, hvorefter han gik inden for, og så sig lidt omkring.
Der var ingen andre end ham og Claire her... Claire? Selvom der var gået ret lang tid siden sidst, så genkendte han hende da han så hende, men først efter nogle sekunder. Så gik han helt hen til den disk hun sad ved, med et skævt smil.
"Hey, Claire. Længe siden eh?" Hilste han, med den sædvanlige, irske accent. Den var ikke blevet ændret det mindste. Det var i hans blod at tale sådan.

[Claire Elliott Wickson]

Outfit

Claire rettede blikket op, da hun hørte den sædvanlige dørklokke ringe, samtidig med at døren gik op. Der var for mørkt til at hun kunne genkendte personen, men alligevel fik hun et stort små skørt smil på læberne. Bogen som før svævede oppe i luften, landede nu med et bump på bordet, i det Claire rejste sig op og gik hen mod kunden. ”Velkommen” sagde hun, som om der aldrig kom nogle kunder ind i hendes butik.
Da den ind til videre ukendte mand åbenbart lod til at kende Claire, stoppede hun op og fandt sin trylle stav frem. Uden et ord svang hun den hen mod nogle lystager der hang på vægen, hvilke medførte at rummet blev lyst op. ”Colin?” Hendes stemme var lidt usikker i det, men hun var dog ikke længere i tvivl. Nok lignede han ikke sig selv så meget mere, men der var der mange ting der var ret genkendelige ved ham. Hun smilte kort, nu mere charmerne i det og blev stadig stående. ”Ja det er minsandten lang tid siden” svarede hun og lod sin tryllestav hvile mod sin kind før hun vendte sig rundt.
Nok havde hun haft et mindre crush på Colin som ung, men det var hun kommet over for lang tid siden. Men hun var dog stadig alligevel glad for at se ham, fordi de havde været gode venner i skolen. ”Jeg gætter at du har brug for et eller andet?” spurgte hun venligt over skulderen og spredte sine armen ud mod butikken. Da hun var kommet hen til disken satte hun sig op på den og pillede lidt ved sin kjole. ”Har du haft meget at lave siden sidst?” spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå og kiggede fjernt på ham

[Colin Redmond]

Colin fik en let trækning ved mundvigen, da Claire trak sin stav. Flere års træning fortalte ham at han skulle disarmere hende omgående, for begges eget bedste, men han lod være. Han var i hendes butik, det kunne da ikke være særlig slemt.
Hans fornuftige jeg havde ret. Hun oplyste blot den noget mørke, og dystre butik, så de kunne se hinanden bedre.
"Jep, Colin," svarede han rapt, mens han tog kasketten af og holdt den mellem sine hænder. Han havde stadig manérerne i behold.

"Jep, jeg tænkte at jeg kunne skrive en liste op? Jeg skal for det første bruge veritaserum og så ingredienser til en gd omgang polyjuice. Den fantastisksmagende eliksir, du ved," forklarede han hurtigt som svar på om han skulle bruge noget i butikken. Han fulgte med hende hen til disken og gav sig til at læne sig op ad den, før han kørte en hånd gennem det blonde hår og pillede lidt i sit skæg.
"Kan du huske Kraven McMichaels? Fyren der næsten futtede butikken et par huse længere ned i stykker? Han er den sidste jeg var nødt til at smide bag lås og så, fandens mandsling. Jeg har haft temmelig travlt med fyre som ham. Hvad med dig, beauty?"
Han brugte ordet beauty med vilje, bare for at se hendes reaktion og.. Fordi det passede. Hun var blevet smukkere og hans lyster havde ikke ændret sig.

[Claire Elliott Wickson]

Outfit

Claire betragtede lidt det blonde lange hår der gemte sig under kasketten. Det lignede sig selv, men man kunne da godt se at det slet ikke var den samme unge dreng, der bar det mere, men derimod en herre på aldre med hende selv. ”Ja mon dog jeg ikke har noget Veritaserum” svarede hun tænkende og hoppede ned fra disken og forlod ham for at rode rundt blandt nogle hylder i nærheden. Meget hurtigt fandt hun en meget fint udformet flaske frem, med en farveløs væske i. Hun placerede den på disken, før hun kort kiggede på Colin. ”Jeg sælger ikke ingredienser, men…. Jeg har muligvis en flakse tilbage om bag ved!" sagde hun hurtigt og forlod ham endnu en gang, for at løbe ud bagved. Hun rodet med en masse ting og flere glas gav høj genlyd fra sig. ”Jeg skal nok lade være mig med at blande mig i dine ærinder, men polyjuice eliksir er ikke noget man bare sådan lige laver". Claire kom ud igen, med en støvede flakse i hænderne, som hun holdte godt på.
Hun satte også denne på disken og støttede med begge albuer ind over disken, mens hun kiggede på Colin. ”Svagt…. Var det ikke ham som…?” Claire tænkte sig kort om, men slog så øjnene op og så forundret på Colin. ”Er du blevet Auror eller sådan noget, for de er de eneste der kan sådan noget?” Spurgte hun målløs og smilte stort. Fordi Claire frygtede Dødgardister så meget, var hun meget for at der var Aurorer. De gjorde hvert fald at man kunne færdes i gaden uden at frygte for sit liv. ”Det må jeg sige Colin” sagde hun ærligt og rettede sig lidt op.
Da han spurgte ind til hende ignorerede hun, det sidste han sagde, men fik alligevel et lille smil på læben typisk Colin. ”Du får et gæt” sagde hun og holdte blikket på ham. Det var vel åbenlyst at hun ejede butikken, siden den var opkaldt efter hendes efternavn.

[Colin Redmond]

Colin så efter Claire da hun forsvandt ud i et lokale bagved. There she goes. Han kløede sig lidt i skægget.
Da hun kom tilbage med en flaske af den kaliber han skulle bruge, smilede han til hende og lod hende gå efter det næste. Igen ud bagved. "Nej, det har du sgu ret i, det ækle stads tager skide lang tid at lave," svarede Colin med et lille grin, uden at kommentere på sine egne sager. I stedet lod han hende stille flasken på bordet sammen med den anden flaske. Han hev nogle mønter op fra lommen på sine løse bukser og talte dem op til den rette pris, hvorefter han lagde dem på bordet foran hende.

"Jep. Daddy here's gone auror," svarede han med et stolt smil, som samtidig virkede voldsomt drillende, fordi han vidste at nogle af hans gamle venner havde nævnt at han nok ikke helt kvalificerede sig til det, med sin personlighed og mangel på koncentrationsevne.
De hvde taget grusomt fejl og nu kunne han gå med oprejst pande, når han en gang i mellem blev nævnt i forbindelse med jagten på alle de mørke troldmænd.
Da Colin fik et gæt og så Claire lave en gestus mod hele lokalet, faldt alle brikkerne pludselig på plads. Det var sgu da hendes butik! Han lyste op i et kæmpe tandsmil.
"Har du din helt egen eliksirbutik?!" Udbrød han entusiastisk, før han grinende gav sig til at omfavne hende.