Jobsamtalen [PRIVAT]

[Thomas Milton]

Skoleåret var forbi, snesevis af unge studerende, der håbefuldt havde indsendt en ansøgning. Thomas, der var ejeren og chefredaktør på Profettidende, havde de sidste par dage, siddet og grovsorteret i de mange ansøgninger. Indtil der kun var få ansøgninger tilbage.

Det var ved at være sent på eftermiddagen, og Thomas var efterhånden ved at være en kende træt i hovedet, og nu var der kun én ansøger tilbage, som manglede at blive interviewet, han rodede lidt rundt i nogle papirer, indtil han endelig fandt ansøgningen, karakterbeviset og cv'et som var blevet tilsendt for den sidste ansøgning..

[Victor J. B. B. Z. Grandmore]

Nu da det syvende og sidste skoleår havde nået sin ende, og Victor nu skulle videre ud i livet, var tiden kommet til at beslutte hvad der nu skulle ske. Eksamensresultaterne bragte intet nyt, alt var bestået med bravur, nøjagtigt som hans U.G.L’er, men ikke overraskende da han jo aldrig havde haft noteværdige problemer i den afdeling.

Nu var det bare om at finde ud af i hvilken retning han skulle gå, og han var da også allerede godt igennem mulighederne. Han havde blandt andet sat et møde op i dag, med ejeren og chefredaktøren for Profettidende, med henblik på at eksplorere mulighederne indenfor det fag. Og hvilket bedre udgangspunkt var der, end den største avis i Storbritannien, som endda også havde afdelinger i andre lande?

Victor ankom til Profettidendes hovedkontor, og blev vist i retning af chefredaktørens kontor. Da han nåede den solide trædør, landede han et par enkelte, tydelige bank, og afventede reaktion fra den anden side. Han var i dagens afdeling iført en mørkegrøn kappe, med en simpel sølvkant i diskrete mønstre, og sølvhægter. Håret var lagt tilbage i den samme stil som efterhånden var så kendetegnende for ham.

[Thomas Milton]

Bankene på døren kunne med lethed høres, inde på det store kontor, Thomas kiggede op fra papirerne, rejste sig og gik hen til døren, hvor han med et let tag i håndtaget, trak i døren, som roligt svingede op og de to troldmænd for første gang kunne se hinanden.
Denne unge mand, havde en fin mørkegrøn kappe med op til flere detaljer i sølv, og med perfekt tilbageredt platinblond hår. Det var for Thomas ganske tydeligt, at han kom af en fornem slægt, eller på anden vis, i hvert fald en slægt som ikke umiddelbart manglede midler.

Thomas rakte ham høfligt hånden, "Thomas Milton" præsenterede han sig, nærmest som en standard hilsen, han havde trods alt givet denne hilsen, langt mere end ét dusin gange blot i løbet af dagen idag

[Victor J. B. B. Z. Grandmore]

Døren gik op, og Victor fik øje på manden på den anden side af døren. Dette måtte være chefredaktøren, og havde han ikke hørt helt forkert, var han og ejeren vist en og samme person. Det var ellers ikke altid at ejeren af en sådan forretning blandede sig i redaktionsarbejdet, men ifølge de informationer Victor havde modtaget, skulle det være tilfældet her.
Victor rakte hånden frem, da manden gjorde det samme, og trykkede den kort med et høfligt smil, ”Victor Grandmore,” præsenterede han sig selv. Victor havde altid været yderst høflig, når han omgikkes personer som var ældre end han selv, eller værdige, i hans egen og familiens bedømmelse, og det kunne man kun sige at denne mand var, ”En ære at møde Dem sir.”