|
|
Post by Sean al-Kahmit on Mar 11, 2012 0:30:52 GMT 1
Sean var på vej mod den mørke del af Diagonalstrædet, nemlig tusmørkegyden. Han havde et møde med en han ikke havde mødt før, så han var lidt spændt på, hvem det kunne være.
Han brugte transportmåden, som dødsgardister altid brugte, og endelig var han fremme. Han stod helt nede for enden af en mørk gyde, og håbede, at vedkommende han skulle møde snart ville dukke op, for han havde lidt travlt, han havde nogle han skulle træne til garden.
Han var iført hans sædvanlige sorte gervanter, som karakteriserede dødsgardisterne, sort bandana og hans lange sorte hår bølgede ned af hans ryg, det var dog ikke til at se, da han faldt i et med området.
Flere mennesker gik forbi på tværvejen for enden af gyden, og han håbede ellers, at det var en af dem han skulle møde, men desværre var der ingen held der, og han havde mest af alt snart lyst til bare at tage af sted igen, men han blev og ventede, så han lige kunne se vedkommende an. |
|
|
|
Post by Veronica A. Botticelli Collins on Mar 11, 2012 0:36:57 GMT 1
Veronica kom slentrene hen af den beskidte mudder vej. Hun havde en lang sort kappe på, man kunne lige se hendes brune øjne, selv havde hun det meste af ansigtet dækket. Hun var bar benet, men havde nogle lange støvler på. man kunne ane hendes stav som var spændt fast i højre side af benet. Hun kiggede roligt på dem som gik forbi hende. Man kunne ikke se det. men hun smilte, ynkelige troldmænd, det kunne hun mærke. Hun stoppede op i et kryds, og flyttede sit tørklæde fra næsen, hun lukkede øjnene og indåndede luften, det var for det meste sådan hun fandt vej.
Hun forsatte ned af en smal gyde indtil der ikke var flere folk, så så hun sig om og småløb en over en lille bro og videre hen til til en mørk blindgyde, hun havde godt spottet den fremmede mand som stod det, var det ham hun skulle møde. Hun sagde ikke noget imens hun nærmede sig.
|
|
|
|
Post by Sean al-Kahmit on Mar 11, 2012 0:55:38 GMT 1
Sean kunne se en skikkelse nærme sig *Bare det er den person jeg skal møde, for jeg orker snart ikke at vente mere* tænkte han mere eller mindre opgivende.
Vedkommende kom nærmere og han kunne nu se, at det var en kvindelig skikkelse, det overraskede ham lidt, hvem ville sende en kvindelig til ham, men han gav det en chance.
Han nikkede stille til hende og sagde ”Hej og velkommen til” med en lidt tør stemme. Han vidste ikke lige hvad han skulle starte med, så han ville lige lade hende puste ud inden han gik i gang. |
|
|
|
Post by Veronica A. Botticelli Collins on Mar 11, 2012 1:04:11 GMT 1
Veronica fjernede tørklædet fra sit ansigt, et smalt smil viste sig hen over hendes læber. Hun fjernede hætten så det lange sorte let krøllede hår kom til syne. Hun kneb svagt øjnene sammen. Hvad var det for en gammel tosse. Hun var en af de mest.. eller en af de bedre lejemordere i troldmands verden. Hun pustede svagt til sit hår og gik hen imod ham.
- "Hvem er de?" spurgte hun og spidsede let sine læber. Hun lænede sig op af muren og tændte en cigaret. Hun sukkede svagt og kiggede roligt på ham, en pludselig bevægelse og det ville blive værst for ham selv.
|
|
|
|
Post by Sean al-Kahmit on Mar 11, 2012 1:34:54 GMT 1
”Mit navn er Sean, jeg er åbenbart blevet jaget her til for at holde et møde med dem. Jeg er normalt en der bliver sendt ud af lederen af garden på forskellige missioner, og lige nu er jeg ved at oplærer andre unge fuldblodsmagiker til at gøre sig klar til at komme over på den mørke side” sagde han tørt og satte sig på en stabel kasser.
Han lavede elevatorblikket på hende og vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende. Han vidste ikke engang hvorfor dette møde var blevet aftalt, men hvis han fik mere at vide om hende, kunne det være, at han fik en idé om, hvorfor de var her samme. Et eller andet sagde ham, at hun skulle optages i garden, men disse beføjelser havde han ikke, det var kun gardens leder Seb, som kunne godkende vedkommende til garden, Sean skulle kun ud for at se om det kunne være nogle mulige kommende medlemmer. |
|
|
|
Post by Veronica A. Botticelli Collins on Mar 11, 2012 1:43:22 GMT 1
Veronica spyttede ned i jorden ved hans ord, træne dem til at kommer over på den mørke side. Hun var allerede der over!. Hun lagde armene over kors og kiggede roligt på ham. Hun trak vejret langsomt ind, hun havde mest lyst til at slå ham ihjel og bare forsvinde. Men noget sagde hende at han fortalte sandheden, han var i dødsgarden.
"Jeg har kun noget at sige til din leder, jeg fortæller dem intet" sagde hun bare. Hun strøg langsomt en hånd igennem det sorte hår.
|
|
|
|
Post by Sean al-Kahmit on Mar 11, 2012 2:02:44 GMT 1
Han sukkede og sagde ”jeg blev sendt her til for at vide din baggrund, så du kunne være en mulighed for en højre stilling i dødsgarden, men er du ikke interesseret, så stopper vi bare her og glemmer dette møde, det ved jeg ikke hvad du siger til.”
Efter hans mening var dette en kommentar, som ville sælge, men om den virkede på hende, det vidste han ikke, så han ventede på hvordan hun reagerede på det. |
|
|
|
Post by Veronica A. Botticelli Collins on Mar 11, 2012 19:38:18 GMT 1
Veronica gik frem og tilbage, hun kiggede roligt på ham uden at sige noget til at starte med. Hun snog en hår lok rundt om sin finger og betragtede ham. Hun stoppede op og sukkede roligt. Hun havde ikke tid til den slags.
"Min baggrund er ikke vigtig, det er hvad jeg gør der er vigtigt, især for jeres lille garde" sagde hun og grinte som om en eller anden lige havde fyret en joke af. Hun trak roligt sit stav, den hvilede let i hendes håndflade. Hun stod bare med den imens hun kiggede på Sean.
|
|
