Hey dont i know you? [ÅBEN] 18+

[Nienna Adelaide Thompson]

Tid: 19:00

Det var endelig blevet Sommer i London, så selvom det nærmede sig spisetid var det stadig dejlig varmt

Nienna kom gående hen af det grå fortov, hun betragtede fliserne som hun gik, de fleste var ødelagte, men dog ikk så meget så nogen gad og sætte nogen nye i, og heldigvis for hende havde hun ikke stiletter på idag, ikke at hun nogensinde gik med sådan nogen, fødderne var jo nærmest fanget. Hun nynnede svagt som hun drejede ned af en lille sidde gade, hun havde et par mørke blå demin cowbot jeans på, hendes stav sad imod hendes lår, en af de her smarte strap on holdere, hun anede ikke hvad man kaldte det, men det var en smart måde end at have sin stav i baglommen, hun havde flere gange i skole tiden måtte sende sin stav tilbage til Ollivander fordi hun havde sat sig på den. Hun strøg en hånd igennem det mørke hår og gik roligt afsted. Jakken som hun havde på, var en flot vinrød jakke, den var lang og dækkede derfor også hendes stav, der var ingen grund til at hun blev stoppet på gaden og folk spurgte hvorfor hun rendte rundt med en træpind, eller politiet troede det var et våben. Hun slog blidt døren op til den Utætte kedel. Hun smilte og gik hen til baren.

"Tom, det sædvandlige" sagde hun og satte sin taske på bordet. Hun betragtede rummet, der var ikke så proppet som hun havde troet, det gjorde hende heller ikke noget, hun ventede på sin øl.

[Alexander Storm Angelic]

Alexander selv arbejdede i ministeriet. Han var faktisk leder af mysteriedep og nævning i samtlige sager der foregik i Ministeriet. Alexander var 25 år og selvom han var halvblods var han ret så respekteret i troldmandssamfundet. For det første var han en Storm og for det andet så var der op til flere i hans familie der var dødsgardister. Selv hans lillebror Andrew var det trods for sin halvblodsstatus. Alexander havde gået på Slytherin ligesom de fleste andre i hans familie. Det var trods alt en familieære at gå på det kollegium og selvom han var halvblods var han ligeså snu, havde høje krav til sig selv og sit liv når det ikke kom til skolen i sin tid og ligeså ondsindet til tider som en vaskeægte slange kunne være det.
Alexander var som altid pænt klædt som han altid var det. Han havde jakkesæt på selvom det var fortrinsvis varmt. Han tog derfor jakkesætsjakken af for at lade sin skjorte komme frem og det sorte slips der hæng rundt om hans hals. Hans hår sad pænt til den ene side som altid.
Han havde valgt at tage fra arbejde af efter overarbejde for at gå mod den utætte kedel. Han skubbede let døren op for at lade sit blik glide rundt for at se hvem der var der. Alexander havde altid været i den populærer gruppe da han var ung og han lignede på mange punkter stadig sig selv selvom han var blevet ældre og mere moden at se på. Da det var fredag ville der komme flere til senere. Han gik roligt op i baren og fik øje på en pige han havde set før, men ikke kunne huske hvor. Sikkert fordi hun ikke kom fra det land af, men derfor vidste han stadig at han havde set hende før. "Ingefærøl" kom det roligt fra Alexander med det stærke britiske accent inden han sendte pigen, Nienna, et smil der var varmt.

[Andere "Andie" Anderson]

Det var med et dybt suk at Andie slog armene om sin veninde i et tæt kram, og holdt hende så ud fra sig. ”Det er virkelig en skam at du allerede går,” klagede hun let, men sendte så veninden et skævt smil. Hun kunne selvfølgelig ikke bebrejde denne at hun ikke havde tid til at sidde hele dagen på den Utætte Kedel og snakke om gamle dage. Veninden havde selvfølgelig også et arbejde at passe, og det måtte Andie jo bare acceptere. Bare fordi hun havde fri i dag, betød det ikke at alle andre også havde. Hun strøg en lok af venindens blonde hår væk fra hendes ansigt, og smilede så, inden hun trak på skuldrene. ”Smut, fis af, af sted med dig, du har travlt.” En lille latter forlod Andies læber da veninden rakte tunge, og forsvandt ud af døren, væk fra den Utætte Kedel.
Nu da Andie var alene igen besluttede hun sig for at få noget at drikke, hun havde fri, hun havde en hyggelig og afslappende dag foran sig, og hun havde ingen intentioner om at skulle rende rundt og fange mørke troldmænd eller dødsgardister, nej, de måtte sandelig klare sig selv i dag. Hun vippede kort på fødderne der var iført sorte sko med let slidte snørrebånd, og rettede så på den sorte trøje, som mest af alt lignede en kjole på hende. Den gik hende til midt på lårene og var af et dejligt, blødt stof, som hun aldrig havde fundet ud af hvad var. Heller ikke at det interesserede hende, bare det var både blødt og varmt var hun tilfreds. Og så passede det helt fint med at hun lige kunne have et par grå strømpebukser på indenunder, så alt var i den skønneste orden, fra hendes synspunkt.

Andie gik med lette trin op til baren, og stak hånden i den skuldertaske der hang henover hendes skulder, hvorfra hun trak nogle penge op. Hun lagde dem på bordet, og bad storsmilende om en ingefærøl. Herefter lod hun blikket glide nysgerrigt rundt, idet hun kun havde koncentreret sig om sin veninde siden hun kom, mente hun at det var på tide at tjekke de nyankomne ud. Hendes blik faldt først på en kvinde der også sad ved baren. Denne var usædvanligt køn, og Andie førte kort en hånd op til sit skulderlange hår. Nogle gange blev hun altså lidt jaloux over folk med langt, naturligt hår, suk, hun måtte vel bare lade sit gro. Måske hun kunne bruge en besværgelse?
Med denne tanke lod hun blikket glide videre, og nu faldt det på et velkendt ansigt. Det skulle ikke overraske hende om ikke det var Alexander der stod dér. Hendes ansigt lyste op i et lille grin, men hun gjorde endnu ikke an til at nærme sig. Hun ville først have hvad hun havde betalt for.

[Romeo Botticelli]

Dagen var gået med arbejde på kontoret en enkel samtale med en elev og et møde i ministeriet, og endelig havde den 76 årige mand iklædt grå gevandter og stok sat kursen imod diagonalstræde, man kunne høre stokkens slag imod de slidte og matte brosten der prydede gadens ellers rustne look, hans kurs var nem at gætte for den almindelige troldmand, nemlig kursen imod den utætte kedel.
Romeo rektor på Hogwarts foretrak at nyde en ingefær øl her, han gik op til baren og dog i den anden ende at de andre, lidt i skyggen, han fik serveret en ingefærøl og fandt et brev og briller frem fra lommen og satte brillen på næsen og foldede brevet ud for at læse det, han havde ikke genkendt de andre i baren endnu

[Nienna Adelaide Thompson]

Nienna kiggede kort til sin ene side da hun havde fået sin øl i hånden, hun nikkede kort til ham og rynkede så lidt i panden da en anden kvinde nærmede sig dem. Men hun sendte hende blot et smil.

Hun kiggede tilbage på manden der stod tættest på hende, var det ikke Alexander, hun smilte kort og drejede sig en smule så hun stod med siden til baren.

"Skål" sagde hun og løftede sin flaske en smule inden hun næsten tømte den, det havde hun trængt til. Hun vippede kort med sine fødder.

"Nienna, hvis du skulle have glemt det" sagde hun og smilte roligt, det havde han helt sikkert. hun så ikke på den anden kvinde, hun var ret ligeglad med hende, lige i øjeblikket i hvertfald.

[Alexander Storm Angelic]

Alexander havde ikke fornemmet Andies nærvær endnu da han ikke lagde mærke til særlig meget da han var godt i gang med at skulle kigge rundt i lokalet for at se hvem der var der mens han ventede på sin bestilling. Den eneste han sådan set havde lagt mærke til var Nienna. Han havde ikke lagt mærke til Andie idet hun havde været sammen med en anden og ikke havde siddet oppe i baren som Nienna havde gjort det. Baren var trods alt tit og ofte det sted man startede når man var alene. Det var i hvert fald sådan Alexander plejede at gøre. ”Det vidste jeg godt” sagde han med et smil inden hans ingefærøl blev sat foran ham selvom det langt fra var sandt. Han havde glemt navnet, men ikke ansigtet. Det var dog som regel en god og legitim løgn hvis man spurgte Alexander der fint kunne forklæde det var en løgn idet han var en true gentleman. Alexander havde ikke fået øje på Romeo af den grund han havde haft travlt med at skulle se på Nienna. Han var sikker på at rektor godt kunne huske ham af flere grunde. Han selv havde været fordybet i sit arbejde hele dagen så han havde ikke vist at Romeo havde været i ministeriet og for det meste forsøgte han også at undgå Romeo de få gange han var forbi idet at det var en smule underligt at se den mand i øjnene der ville kunne huske en som en lille ballademager, kendte ens familie ganske udmærket og for blot et lille års tid siden havde sagt farvel til ens lillebror da Andrew havde forladt Slytherin med samme stolte attitude som Alexander havde gjort det. ”Alexander Storm hvis du ikke skulle have glemt det” sagde han roligt med det charmende smil over sine læber der tit og ofte prydede hans læber.