Post by Victoria Kenward Goodwin on Oct 9, 2011 18:04:21 GMT 1
SECRETS DIE
Der var stille. Stilheden rungede ud i de mange rum i den massive Winbolt borg, som var fuldstændigt mørkelagt. Månen stod højt på himlen, og oplyste grusvejen en anelse. Sådan så scenariet ud i mange timer, indtil et højt knald brød freden, og en ung mand kom til syne. Han havde kornblond langt hår, og et par dybgrønne øjne var placeret i det unge ansigt. Med tunge skridt gik han op mod den høje trædør, som svang op da han nærmede sig. Lyden som normalt ville have været dæmpet, blev blæst op til et mindre brag da den skar igennem stilheden.
Et værelse blev blotlagt. Et værelse pakket med pergamenter, besynderlige maskiner og notesbøger i stakkevis. Målrettet gik den unge mand hen til en hylde, hvor en perfekt rund maskine stod. Den var glat som en skovsø i stille vejr, og bevægede sig på samme måde. Som om små krusninger bevægede sig i den sølvdækkede overflade. Et hviskende ord forlod den unge troldmands læber, og maskinen gik over i to præcist lige store dele. Med et tørt udtryk i ansigtet tog han de to dele med hen til en stor lænestol bag et mørkt skrivebord. Med et dæmpet bump, lagde han de to dele ned foran stolen, og gik så hen til en hylde bag skrivebordet. Hylden var fyldt med eliksirer, og midterst stod en lille flaske, som indeholdte en mælkehvid væske. Han fremdrog den lille flaske fra hylden, og satte sig hen i lænestolen med et følelsesløst blik.
Aelfric tog sin tryllestav frem fra sine gevanter, og uden yderligere omsvøb slog han en enkelt gang på hver sølvfarvet del af maskinen foran sig. I næste øjeblik forsvandt de i et klart hvidt lysglimt. Han lagde omhyggeligt tryllestaven foran sig, og lænede sig så tilbage, med den lille flaske knuget i sin venstre hånd. Sådan sad han mens et par minutter sneglede sig forbi. Hans hænder var fuldstændigt rolige, da han tog låget af flasken. En svag duft af mint steg op fra flasken, som han indåndede med lukkede øjne, inden han tømte den i en mundfuld. Få sekunder var Aelfric Winbolt død – og han tog sine mange hemmeligheder med sig.
