Hard to forget.

[Hailey Lockwood]

Det var efterhånden ved at være sent på eftermiddagen, og mørket ville snart sænke sig over Hogwarts. Vejret havde været rimelig køligt hele dagen, til trods for at de var i Marts måned. Himlen var klar i dag, og den kølige vind var behagelig mod Haileys varme hud, da hun kom ud af døren, og gik med retning mod gården.

Hailey havde haft en lang og besværlig dag. Hun var startet ud med timer i botanik, hvor en gryffindor elev havde fundet det sjovt at trylle en masse tudser frem, hvilket havde skabt stort postyr blandt de andre elever. På grund af tudserne var hun nær kommet for sent til de næste lektioner, og for at det ikke skulle være nok så mistede Ravenclaw 5 kollegiepoint da en elev fra Ravenclaw ved en fejltagelse kom til at tabe sin bog, imens en elev læste højt fra en bog, i magiens historie.

Hun krydsede over gården og havde blikket rettet mod hendes fødder imens hun gik, og satte sig efterfølgende ned på en bænk. Samtidig med dette løftede hun blikket, og betragtede de andre elever som opholdte sig i gården. Der var endnu elever der strømmede ud af hovedindgangen. Haileys blik fulgte dem roligt. Nogle stillede sig midt i gården og grinede med deres venner, hvor andre skyndte sig videre til noget andet de skulle nå.

[Michael Black Koontz]

Michael havde haft en rolig dag som altid. Han havde ikke fået taget nogen point, men det fik han faktisk heller ikke så tit, hvilket var overraskende hvis du spurgte ham selv. Men han lavede jo sine ting, gjorde som der blev sagt i timerne. Gjorde faktisk rigtig meget for at skaffe point til Slytherin. De kunne virkelig godt bruge så mange som overhovedet muligt. Og gerne inden sommerferien jo. Ellers havde de tabt. Og han kunne ikke tabe på hans sidste år på skolen. Det kunne han virkelig ikke. Da han havde haft sin sidste time var han gået op på hans værelse, fundet hans kost, og så var han ellers bevæget sig ned af mod gården.

Han skulle ned og træne lidt, han havde også skrevet en besked til de andre om at de skulle komme der ned. De kunne ikke tabe flere kampe, så nu måtte de til at tage sig sammen. Ellers ville der være træning hver dag.
Han gik ud af døren og begyndte at krydser gården. Han havde ikke tænkt sig rigtigt at gide stille sig ved nogen af dem han kendte, han hilste dog på nogen stykker af dem.

Hans øjne fangede en pige som sad på en bænk. Et kort øjeblik blev hans øjne kolde. Men det var ikke noget der var nogen der kunne se. Han kunne virkelig ikke helt klarer hende. Ikke at hun havde såret ham da det var sådan at hun gik fra ham. Nej pointen var at hun var gået fra ham. Det var der ikke nogen der gjorde. Han gik fra dem, ikke omvendt. Det var jo ikke fordi han havde haft vildt mange følelser for hende. Nej det havde han ikke. Men derfor irriterede det ham stadig at hun var gået fra ham. Da han kom tættere på hende sendte han hende dog et smil og et lille nik som hilsen. Han var ret sikker på at der ikke var nogen her i gården der ikke viste at de havde været sammen for et år siden. Ja det var ved at være et år siden. Det var faktisk lidt underligt, tiden gik vildt hurtigt.

[Hailey Lockwood]

Hailey sad med benene over kors, og armene hængende afslappet ned langs siden, imens hun betragtede de andre elever. Hendes øjne hvilede roligt ud i luften, imens hun ind imellem prøvede at få øje på hendes søster i den store mængde af gamle og unge elever. Haileys søster Amy var 1.års elev, og Hailey ville sikre sig at hun fik den bedste skolestart hun overhovedet kunne få. Hailey kunne selv huske dengang hun var 1. års elev, og hvordan alting havde virket så stort og uoverskueligt.

Et lille smil bredte sig på hendes rosarøde læber, da hun endelig fik øje på en lille lyshåret pige, med det hvide og blå halstørklæde bundet om halsen. Hun lod kort sit blik ramme asfalten, hvorefter hun løftede det igen, og så til sin overraskelse Michael stå et stykke væk. Haileys blå øjne betragtede hans, imens hun overvejede hvad hun skulle gøre. Hendes første overvejelse var at vende om, men nu havde han jo set hende, så den mulighed var udelukket. Det var ikke meget de havde set til hinanden i løbet af det sidste år, og det var der vel en grund til. Hailey & Michaels forhold havde aldrig udviklet sig til mere end en simpel flirt, men Hailey havde provokeret ham på det groveste – ifølge ham – ved at være den der slog op. Michael var ikke typen der blev ’droppet’ af piger, han var dropperen, og Hailey vidste godt at hun dengang havde bevæget sig ud på dybt vand. Men at have et forhold til en støtter af garden? Nej, det var bare forkert.

Hun nikkede let til hans hilsen, og ventede til han kom helt tæt på før hun selv hilste. ”Hey Michael” Et smil prydede Haileys læber, imens hun studerede den kost han havde i hånden. Plejede Michael ikke at være en del af quidditch holdet? Jo, det var han.

[Michael Black Koontz]

Ja man kunne roligt sige at hun havde provokeret ham på det groveste ved at gå fra ham. Seriøst der var ikke nogen der bare sådan lige gik fra ham. Ikke uden nogen form for hævn, han havde ikke fået taget sin hævn endnu, og nu var han start færdig på skolen. Så det kunne være hun var heldig, at han ikke fik gjort noget. Selvom han meget gerne ville gøre et eller andet. Han viste bare ikke helt hvordan lige nu.

Da han kom tæt nok på og hun snakkede til ham stoppede han op lige foran hende ”Hej Hailey sagde han en smule køligere end det faktisk havde været meningen at han skulle have sagt det. Men hvad det gjorde vel ikke det store, det var jo bare Heiley. Han kunne faktisk ikke rigtigt være mere lige glad. Han stod med kosten ved sin side og lige nu havde han mest af alt mest bare lyst til at være nede på banen.

[Hailey Lockwood]

Hailey var ikke bange for at Michael ville tage hævn. Det var ikke fordi hun ikke troede på at han kunne finde på det – det var hun ikke i tvivl om at han var i stand til – men hun frygtede ham ikke på den måde. Hvis der var en ting hun var bange for, så var det at han ville opdage hvem hun holdte med. Hvilket i virkeligheden var en dum ting at være bekymret for, men det var hun altså. Men indtil videre havde han ingen mistanke, og det passede hende fint.

Hailey havde egentlig mest lyst til at vende sig om og gå, men den fornøjelse skulle han ikke have, så hun blev stående. ”Er du på vej ned til qudditch banen?” spurgte hun, og lod blikket falde på kosten, imens hun prøvede at virke interesseret. Egentlig var hun lidt ligeglad. Det var da meget sjovt at sidde som tilskuer når de forskellige kollegier spillede mod hinanden, men ellers var hun ikke særlig interesseret i quidditch. Går i egentlig efter kollegiepokalen i år? Jeg hører at i er 40 point bagud” spurgte hun, og fik det nok til at lyde hårdere end hun mente det. Egentlig burde hun ikke snakke, for Ravenclaw var selv 65 point bagud, men hun vidste hvor meget slangerne gik op i at vinde den slags. Et lille smil bredte sig på hendes læber, og fik automatisk hendes blå øjne til at stråle.

[Michael Black Koontz]

Det var dumt at hende at have så stor tillid til at han ikke kunne finde på at tage hævn. For hvis det stod til ham så havde han allerede taget den. Men der havde bare været så meget andet han skulle have styr på inden han overhovedet kunne tænke så langt til at finde en passende hævn. Det kunne faktisk være han skulle spørger hans far. Nej det ville nok ikke være en god ide, ikke at han var bekymret for hvad der ville ske med tøsen her. Nej mere fordi han ikke ville se ud som en der bare blev droppet af tøserne. For sådan var han jo virkelig ikke.

Han kiggede fra hende til hans kost og så himlede han med sine øjne. ”Ser det sådan ud smarte” spurgte han med et lille grin. Det kunne godt være hun ikke var helt blondine dum, men det der var virkelig et dumt spørgsmål. ”Nej ser du, jeg er bare ude og lufte den, fordi jeg syntes det er synd den hele tiden skal ligge oppe på værelset og ikke blive brugt” sagde han en smule nedladende. Hun viste jo at han spillede, så hvor dumt var det lige at spørger om han var på vej der ned. Han så en smule irriteret på hende da det var sådan at hun spurgte om de gik efter pokalen. Hvad fanden troede hun selv. Gu fanden gjorde de da det. ”Sjovt at det skulle komme fra pigen der går på det kollegium som har mindst point” sagde han med et skævt smil og prøvede virkelig at holde sit toneleje så lavt og venligt som overhovedet muligt, nogen gange var det bare ikke nemt med hende. ”Men ja vi er nogen der gør alt for at få de point op igen” sagde han lidt mere fast.

[Hailey Lockwood]

I følge Hailey var det kun dumme naïve mennesker, som ikke troede nok på sig selv, som valgte at tage hævn over andre. Hailey mente at hævn var et tegn på svaghed, og det var tydeligt at se at Michael havde svært ved at holde sit temperament nede. Egentlig ventede hun bare på at han ville tabe masken, hvilket morede hende en smule. Selv var Hailey meget rolig. Der skulle mere til end et par spydige kommentarer, for at få Hailey op i det røde felt.

Hailey løftede øjenbrynene, og drejede hovedet lidt på skrå. Hun rystede grinende på hovedet, da han valgte at himle med øjnene. ”Ja, det ser sådan ud Michael” svarede hun og tilføjede så. ”Men hvad ved jeg. Måske ville du bare tage dig en lille flyvetur, øve uden dit hold måske? Taget alt i betragtning har i tabt en del kampe, og det ville være surt at være den der trak sit hold ned ikke? Og så på dit sidste år.” Hailey fandt bestemt ikke denne samtale hyggelig, men på den anden side var hun træt af at føle at Michael følte sig højere hævet end hende. ”Ja du har ret, hele 65 point bagud.” svarede hun kort, og sendte ham et kort smil. Det plagede hende en del at de var så meget bagud, men hvad kunne hun gøre ved det? De andre Ravenclaw elever kunne gøre som det passede dem, hun bestemte ikke over dem. ”Ja det er vi nogen der gør” svarede hun igen, og rejste sig op så hun stod overfor ham.

[Michael Black Koontz]

Ja det kunne godt være det var nemt at se at han havde svært ved at styre sit temperament, men hvad fanden havde hun regnet med, at han bare ville være lige glad med at hun var gået fra ham. Så dum kunne hun da virkelig heller ikke være. Heller ikke selvom hun rent faktisk var blond. Det var jo ikke lige frem fordi han havde lagt skjul på hvem han støttede overfor hende. Så hvis hun havde regnet med at han ville tage det pænt, så var hun godt dum. Det var ikke tit Michael blev sur, men til gengæld så skulle der ikke meget til at gøre ham irriteret, hvilket bestemt kunne være mindst lige så farligt som at gøre ham sur. Det skulle man virkelig passe på med. Dog var det ikke så slemt når han var på skolen, for han kunne jo ikke gøre en skid. Hvilket til tider irriterede ham. Han glemte lidt om hans kost, han havde virkelig en lyst til at tage hans lille dolk frem som han havde i sin lomme, som han faktisk altid havde lige ved hånden, selv når han lå og sov, så lå den altid under hans hovedpude. Bare lige for en sikkerhedsskyld. Mange ville nok mene han var psykopat hvis de hørte det. Men han var faktisk lige glad, han viste hvordan han skulle overleve, det var det vigtigste for ham.

”Søde lille Hailey, jeg tror ikke du skal begynde at snakke om hvem der taber kampe og hvem der ikke gør. Vi har tabt to kampe, hvilket bestemt ikke er meget i forhold til hvad man kunne, eller hvis man var Ravenclaw” det sidste blev måske sagt lidt mere nedladende end det havde været meningen, men hun havde virkelig ramt et punkt hun ikke skulle begynde at bevæge sig ud på, hvilket vist også kunne høres på hans stemme og toneleje. Han hadede at de havde tabt de kampe og han hadede at de var så meget bagud til at vinde den skide pokal. Som han så gerne ville vinde på hans sidste år på skolen. Hvis hun ikke havde fundet samtalen hyggelig, så var det ikke noget i forhold til den stemning hendes dumme kommentar havde ført med sig nu. Hvis de havde været et helt andet sted end på skolen og midt i gården, så havde han heller ikke bare stået og snakket med hende og kigget på hende. Nej så havde han bestemt taget fat i hende. Men der var pænt umuligt lige pt. Da det var sådan hun sendte ham et kort smil, kunne han ikke helt lade være med at sende hende et tilbage. Det var dog meget kortere end hendes. Hun havde jo haft en eller anden form for betydning for ham. Også selvom hun var gået fra ham, så havde hun det vel stadig en smule. Han ville nok bare aldrig nogen sinde indrømme det. For det var jo ikke følelser, det havde det aldrig været. Og det ville det aldrig nogen sinde komme til. Da det var sådan at hun havde rejst sig gik han et skridt tættere på hende, lod sin frie hånd stryge hende over kinden og hviskede i hendes øre. ”Skal du med ned til banen og være alene” det kunne vel ikke skade at være lidt alene med hende, han kunne jo ikke skade hende, så kunne han vel lige så godt prøve at komme i buskerne på hende når de var alene. Det var også ved at være alt for længe siden han havde fået noget. Så kunne hun vel godt bruges kunne hun ikke?

[Hailey Lockwood]

Hailey vidste ikke helt hvad det var. Om det var fordi de engang havde haft noget sammen, om det var fordi hun havde dannet sig et indtryk af at han inderst inde ikke kunne finde på det, eller om det bare var fordi hun var ufattelig naiv. Men Hailey troede ikke på at når alt kom alt, at Michael ville være i stand til at skade hende. Godt nok havde de haft deres op og ned ture, og Hailey havde gjort rigeligt til at Michael nok ville hade hende resten af livet, men stadig? Michael var nok en slange, han havde et hidsigt temperament, men han var ikke dicideret ond. Selvom det nok var et ry han ikke ville have noget imod at have på sig.

Hailey kneb øjnene sammen, og så undrende på ham. Hun så længe på ham med armene over kors, og hovedet på skrå, inden hun svarede ham. ”Ja og to kampe er rigeligt til at slå jer ud af turneringen, så i må hellere krydse fingre for at i vinder den næste kamp sagde hun, og forsatte i samme nedladende tone. Det lignede hende ikke at være sådan her, men hun kunne ikke lade vær. Alt ved ham irriterede hende lige nu, selv hans stemme. ”Jeg er stolt over at være en ravenclaw. I det mindste har vi vores værdighed, i modsætning til visse andre” sagde hun, og hentydede kraftigt til hans kollegium. Et suk undslap hendes læber, imens hun bare stod og betragtede ham. Hvordan mon han ville reagere hvis han fandt ud af det med hendes familie, og deres forkærlighed for mugglere. Ville han angribe hende når hun var allermest sårbar? Tankerne skræmte hende ikke, men alligevel følte hun et strejf af ubehag strømme igennem kroppen på hende. Følelsen af ubehag blev dog forstærket da han pludselig lænede sig ind mod hende, og følelsen af hans hånd stryge ned af hendes varme kind. Hailey blottede sine tænder i et smil ved lyden af hans sætning der blev hvisket mod hendes øre, og lagde ikke skjul på smilet. Hun lænede sig forsigtigt ind mod ham, og da hun stod helt tæt på ham, hviskede hun kun lige så højt så det kun var ham der hørte det. ”Med dig, nej tak!” svarede hun, og sørgede for at gøre sætningen meget tydelig før hun trådte flere skridt tilbage.

Uden at sende ham et blik begyndte hun at gå, ivrig efter at komme væk fra ham. Hun havde på fornemmelsen at han nok ikke bare ville lade hende gå sådan uden videre, men hun undlod at tænke tanken færdig. I stedet forsatte hun videre igennem gården, ned mod banen. Det var ikke af egen fri vilje at hun gik i den retning, men det var den eneste vej der kunne føre hende tilbage til pigesalen.

[Michael Black Koontz]

Michael ville nok have grinet af hende hvis det var sådan at han overhovedet havde hørt hendes tanker omkring at han ikke var dicideret ond, nej det var han nok ikke, ikke endnu hvert fald. Men han var jo også stadig kun i gang med at blive oplært i det hele. Men igen der var jo faktisk ikke nogen der kendte til hvad ham og hans far faktisk lavede. Ikke en gang Duncan.

”Du skal overhovedet ikke bekymre dig over hvordan vi spiller, vi klarer det” han gad faktisk ikke diskutere det med hende, eller i det hele taget snakke mere om det. Hvilket vist også var ret klart efter hånden. Og hun skulle hellere ikke begynde at snakke om hans værdighed, nok havde de været kærester, men hun kendte ham overhovedet ikke, hun kendte ikke til hans værdighed eller noget som helst andet. Han havde jo ikke ligefrem været den der havde været mest åben omkring noget som helst. Hvorfor skulle han, hun havde bare været en eller anden tøs. Eller nej han havde da været glad for hende, han havde bare aldrig haft følelser for hende.

Hun ville ikke med ham, det måtte hun så selv ligge med, han var faktisk lige glad, han gad ikke kæmpe for det. Det var hun alligevel ikke værd. ”Det må du selv om, vi ses Hailey” sagde han bare og gik ned til banen for at træne. Så måtte han finde Frida sener hvis det var. Hun var der faktisk tit hvis han havde brug for et eller andet. Uanset hvad det var. Nej sex havde de faktisk ikke, ikke endnu, det kunne være han skulle ændre på det. Men hun var der bare.

//Out?