What a beautiful day

[Samuel Milo Leroy Martins]

Det var en smuk forårsdag og Samuel sad ved sit kateder i klasseværelset og læste nogle afleverede stile igennem og gav dem karakter. Nogle af dem var alt for nemme for ham at give en dårlig karakter, det var tydeligt dem som overhovedet ikke tog skolearbejdet seriøst og gjorde det rigtigt. Der var dog stadig en masse som tog det seriøst og som klarede sig særdeles godt. Han kørte en hånd igennem hans ellers opsatte hår – opsat i den forstand at han havde fået pandehåret til at sidde lidt pænere end det ellers ville have gjort.

Han rullede den stil han lige havde læst igennem og givet karakter sammen igen og lagde den til side til alle de andre lektier han havde rettet. Før han så sig omkring i det tomme klasseværelse – godt han havde de her fritimer til at kunne rette nogle lektier i, og der var stadig et godt stykke tid til han skulle have en klasse mere, som oven i købet også var den sidste klasse for i dag. Selvom han i den grad nød sit job på skolen, så var det ingen hemmelighed at han også nød fritimerne, hvor han bare sad der i fred og arbejdede – klasserne kunne nogle gange godt blive lidt for larmende.

Han besluttede sig for at holde en lille pause fra stilene og gik så over for at give hans ugle, Greeney Tocc, som sad i et bur bagved ham – noget mad. Uglen sad der også i timerne, da han passede godt på den og hans relation til uglen var noget helt unikt og derfor var han stærkt tilknyttet til den og så den som mere end bare en ugle til at sende breve med – det var hans kæledyr og en god ven, ifølge ham. Han smilte lidt, da han gav den noget mad, som den med det samme sluprede i sig.

[Caitlin Milligan]

Ja det havde været en rigtig smuk forårs dag hele dagen. Men det var ikke lige frem fordi Caitlin havde haft tid til at nyde den med alle de timer hun havde haft. Et eller andet sted så glædede hun sig til hun fik fri så hun kunne få lov at slappe lidt af. Måske gå ned til banerne og se de andre fra Slytherin træne. Det var altså sjovt at se på, især fordi Michael for det meste altid var efter de andre.

Lige nu var hun på vej hen til magiens historie time. Hun glædede sig et eller andet sted, for det var altid spændende at høre om hvordan tiden havde ændret på mange ting. Plus hun kunne nu også godt lide den professor de havde. Selvom han var Ravenclaws overhoved, så virkede det ikke som om han satte dem højere end de andre elever, hvilket hun nok selv havde gjort hvis det havde været hende. Men det var det nu heldigvis ikke. Selvom hun dog havde tænkt på at blive professor når det var sådan at hun var færdig med skolen.

For en gang skyld gik hun alene til timerne, hun havde ikke sine piger med. Hun havde ikke rigtig lyst til at høre på deres tøse snak. Det kunne nogen gange godt blive for meget. Hun åbnede roligt døren ind til klasselokalet, men stoppede ret hurtigt op igen. ”Det må de undskylde professor” sagde hun roligt og skulle til at gå ud af lokalet igen.

[Samuel Milo Leroy Martins]

Samuel betragtede uglen lidt, før han med et sæt, da døren til klasselokalet gik op – før han egentlig regnede med, men han overraskede ansigtsudtryk ændrede sig, da han så hvem der egentlig havde forstyrret og forskrækket ham ”Det gør intet, Frøken Milligan, kom du da endelig indenfor” Sagde han venligt og gjorde tegn til at hun da var velkommen ind, selvom der var noget tid til timen begyndte. Samuel var på ingen måde kendt som den skrappe lærer på skolen, tværtimod, som oftest fik han at vide at han var en af de sødeste og omsorgsfulde lærere, hvilket nogle gange fik ham til at prøve på at være mere skrap – men til ingen nytte, det lignede ham ikke og fik ham til at gyse over sig selv.

Han gik tilbage til sit kateder og satte sig, hvorefter han igen så på hende ”Hvordan kan det være du er her så tidligt i dag, Frøken Milligan” spurgte han med en rolig, varm stemme, som blev efterfulgt af et smil mens de milde øjne hvilede på hende. Han flyttede dog efter lidt tid nogle af alle de opgaver, som egentlig lå og flød på hans bord, så det ikke så nær så rodet ud – han kunne ikke have når det rodede, men nogle gange blev der først rodede og så skulle der lidt til før at han lagde mærke til det – mest fordi han fordybede sig i sine ting – specielt når han rettede elevernes afleveringer.

[Caitlin Milligan]

Caitlin sendte ham et forsigtigt smil da hun gik ind, hun viste godt at han ikke var en streng lærer, men man viste jo aldrig. Selvom hun ikke regnede med det, men det var da dejligt nok at hun fik lov at komme ind selvom han faktisk var der. Det var der ikke mange lærer der ville gå med til. Men ham her var altså bestemt ikke som de andre, det havde han jo aldrig været, han tog sig mere tid til sine elever, hvilket et eller andet sted var en god ting. Nogen gange kunne det da også være irriterende, hvis man ikke havde lyst til at snakke om tingen. Men det forstod han vist også. At man ikke lige havde lyst til at snakke om tingen og så lod han det ligge.

”Jeg var færdig med den anden time og så ville jeg her over og se om der var noget jeg kunne hjælpe med inden timen begyndte” sagde hun med et sødt smil over til ham. Ja det kunne godt være det ikke helt var sandheden, eller nej det var nu rigtigt, det var mere så hun kunne få nogen point til Slytherin, de kunne godt bruge det, og hvilken lærer ville ikke give point til en elev som kom og ville hjælpe med at gøre klar til næste time? Hun gik hen og stilte sig op af et bord og betragtede ham fjerne nogen af sine papir fra bordet, stadig med et sødt smil over sine læber.

[Samuel Milo Leroy Martins]

Samuel gengældte hendes forsigtige smil med et varmt og indbydende smil. Selvom mange forventede af ham at han skulle være den strenge, så kunne han ikke se at det bar noget godt med sig, så derfor nægtede han efterhånden at være det. Han følte sig aldrig hævet over sine elever og lod dem altid komme ind, hvis de kom før tid – men selvfølgelig skulle de være færdig med den time før, så de ikke pjækkede og det sørgede han altid for, men selvfølgelig kunne timerne slutte før tid, det gjorde hans da også engang imellem. Han var i den grad en lærer man kunne snakke med om de fleste ting og blev da også set som en faderlig figur for nogle på grund af hans omsorg overfor hans elever, men selvfølgelig – ville de ikke snakke om det der gik dem på med ham, så accepterede han det fuldt ud, selvom han ikke følte sig hævet, så var han jo alligevel deres lærer og der var bare nogle ting som man enten ikke ville dele med sin lærer, eller ting som bare blev for mærkeligt at dele med sin lærer.

Han så på hende, mens han lyttede på hvad hun sagde og smilte så atter ”Jamen det er da altid rart når timerne slutter lidt før og eleverne vil hjælpe med forberedelserne til den begyndende time, det varmer da så dejligt” Sagde han med et let smil, mens den varme stemme rungede lidt i det store klasseværelse ”Desværre er der ikke så meget at hjælpe med, men alligevel så skal du da have 10 point til Slytherin for din hjælpsomme tanke, Frøken Milligan” sagde han med et stort smil. Han betragtede hende let, mens han ventede på hendes reaktion over det egentlig ikke var noget at hjælpe med.

[Caitlin Milligan]

Det ville være synd at sige at det ikke behagede Caitlin at hun fik de 10 point, så manglede hun bare 30 mere og så var de på 0. Ja så manglede de jo så bare resten for at komme på en første plads. Det irriterede hende virkelig at de var kommet så langt ned med point, men de måtte jo bare prøve at gøre det godt igen på en eller anden måde. Hvordan det lige var de havde mistet de point, det var hun heller ikke så sikker på, hun viste at det var en som Michael havde, eller ville have fat i. Så det kunne kun blive bedre.

”Jeg kunne jo lige så godt gøre mig nyttig når jeg alligevel ikke havde andet at lave. Så jeg er da ked af at der ikke er noget jeg kan hjælpe dem med Professor” sagde hun roligt med et lille smil hen til ham. Hun ville virkelig gerne hjælpe, det ville sætte hende selv i et godt lys, og Slytherin ville få flere point, det kunne aldrig være en dårlig ting. ”Hvad skal de så lave indtil timen starter igen Professor” spurgte hun sødt og hoppede op på bordet foran ham og sendte ham et sødt smil.

[Samuel Milo Leroy Martins]

Samuel smilte blot over at se hvordan hun reagerede udadtil på hendes point, men han vidste ikke hvad hun tænkte om det. Dog vidste han at der da også gik en lille konkurrence mellem overhovederne om hvem der havde flest point og nu generede det ham at Ravenclaw eleverne var kommet så langt bagud og han ville da mere end gerne høre forklaringen for hvem der er skyld i at de var kommet til at være så langt bagud og hvordan det hele var sket, men igen var der stadig ikke noget at gøre ved det.

”Det er rigtigt, Frk. Milligan, hvis blot flere elever var som Dem så ville det være ekstra rart at være lærer, hvis man ser sine elever gerne vil hjælpe sin lærer, eller i det mindste tilbyde sin hjælp, som De gjorde” sagde han med et varmt smil og betragtede hende med et roligt blik og kom med et hjerteligt grin, da hun hoppede op på bordet foran ham ”Der er egentlig ikke noget jeg skal lave, når man er forud med sine ting, så er det man kommer til at kede sig nogle gange op til sine timer, men så er det rart at der nogen gange er selsskab” sagde han ærligt og smilte sødt tilbage til hende

[Caitlin Milligan]

Hvis du spurgte Caitlin, så var der altid noget man kunne gøre ved at man havde så få point, problemet var bare at finde ud af hvad man skulle gøre. Hun havde taget sig det valg at hun blev nød til at fedte lidt for nogen af lægerne, hvilket et eller andet sted var mega irriterende, men noget skulle man jo gøre. Og det virkede ikke som om at der var så mange andre fra Slytherin som gad gøre noget for at få flere point. Hun havde virkelig prøvet at hive fat i så mange som hun overhovedet kunne. Men der skete bare ikke noget. Hun havde Ashley, Michael og Julian som faktisk hjalp med til at få point, resten virkede så lige glade, det kunne faktisk gøre hende sur.

Hun blev nød til at kigge ned da han sagde at alle eleverne skulle være som hende. Det var ikke fordi hun blev vildt genert, men lidt gjorde hun da. ”Jeg ville være ked af hvis der var flere som mig” sagde hun stille uden at kigge op på ham. For hvis der var flere som hende, så ville Samuel jo ikke være så glad for lige hende som han var. Men hun kunne vel godt forstå ham. Et eller andet sted. Han havde virkelig et flot smil, hun kunne rigtig godt lide det. Hun var faktisk lidt i tvivl om hvad hun skulle sige. Men hun blev vel nød til at sige et eller andet. ”Det er jeg da glad for at jeg kan hjælpe med” sagde hun med et sødt smil og kiggede op på ham. ”Hvad har du så lyst til at lave” spurgte hun en smule flirtende, ikke noget hun tænkte over at hun gjorde.