Nothing to see here - Go ooon.

[Shealeya M. Malock]

Det var efter skole. Solen skinnede svagt gennem en sky. Der var ikke mange elever nede ved søen den dag, men en gruppe 7. års drenge fra slytherin gik og chikanerede en pige med briller. En 5. års tilsyneladende.
Shea låg fladt på maven oven på sin jakke. Hun havde en bog foran sig og låg næsten helt nede ved breden. Mens hun observerede påstyret kørte hun hånden kærtegnende hen over det nye græs og tegnede cirkler i vandet med fingerspidsen. En gang imellem rev hun et lille stykke af sin sandwich og proppede i munden for så langsomt at gumle stykket, som havde optøjet været en film hun så. Hun stirrede fladt på dem og hverken fryd eller medlidenhed var til at se hos hende. Hun var helt væk.
I takt med at pigen skreg slog hun blikket ned i i bogen og viftede afslappet med benene mens hun fugtede fingrene ved munden og bladrede videre. Det var en botanik bog, men det var ikke lektie relaterede ting hun ledte efter. Hun var altid på jagt efter små ting der kunne gøre eliksirer stærkere, eller gøre andre mystiske ting.
Pigens skrig ble højere og hun kiggede op fra bogen, stadig med det flade blik. Støttede hovedet med armen og fiskede sin rotte Babe op af ærmet på jakken. Hun placerede rotten på hovedet inden hun med overdrevent britisk accent og lav stemme sagde:
”I dag følger vi Mattrikes dummines og Co. Bedre kendt som Matt dominic og folk der ikke har bedre at tage sig til.”
Pigen fik nuldret sit hår og begyndte at råbe hjælp i håb om at nogen ville få dem væk.
”Mattrikes dummines er i sine naturlige omgivelser yderst aggressiv. Den er ved at nedlægge et yngre bytte. Med arterne ved at det er bedst at holde hierarkiet for ikke at komme noget til og må derfor se hjælpeløse til…”
Pigen løb grædende væk.
”Naturen går sin valgte gang. – Hård og uretfærdig. Kun den stærkeste overlever. Amen” og med disse ord kiggede hun ned i sin bog igen og fodrede Babe med en krumme, som hun med glæde mæskede i sig.
Hun var iført en mavebluse og nederdel. Det var tilsyneladende alt for tidligt til den slags, men hun var ikke typen der ville gemme sig væk.

[Christopher Antony Halliwell]

Christopher kom lige så stille gåendne ud af slots porten da en grædene pige løb forbi ham. Han trak lidt på skuldren, han kunne alligevel ikke gre noget som helst. Han havde ikke været der til at se noget, og selvom han havde var det ikke sikkert han havde gjort det. Han var ikke vejleder så folk måtte gøre hvad de ville.
Han lagde drejde hovedet lidt for at spejde om hvem der var ude ved søen.
Han kastede et blik ned imod gruppen af mennesker der stod hvor efter at han rystede på hovedet, det havde helt klart været dem som havde lavet ulykker... IGEN. Han himlede lidt med øjne hvor efter at han begyndte at spejde videre. Han så på en som lå nede ved søens bred og han trak lidt på skuldrene. Tja hvorfor ikke de tkunne være en han kendte, det var ihvertfald forsøget værd at gå der ned af.
Da han var kommet godt der ned af så han lidt mere af hvem det var. Shealeya, hende havde han ikke set siden... Ja deres time, men sådan uden for skolen.. Tja det havde han slet ikke tal på. Han med rolige skridt fortsatte han blot ned imod hende og kunne ikke lade vær med at lave et lidt skummelt smil for sig selv.
"Shealeya, tænk at se dig her nede." sagde han med en lidt nedladende stemme og kom kort efter med et grin. Han stod næsten over hende og vendte blikket hen imod gruppen med mennesker der stod.
Han bar et meget afslappet look i dag, Jookingbukserne som sad lidt længere nede end planlagt og en T-shirt som måske var lidt for stram, men musklerne skulle jo fremvises.

[Shealeya M. Malock]

Shea kiggede ikke op af sin bog før hun blev revet tilbage af en velkendt stemme. Hun hævede et øjenbryn og med et lille grin ignorerede hun ham med sætningen;
”Henry det blæser godt nok meget i dag” Rotten mimrede og rejste sig på bagben, da den havde set Chris en del gange.
Shea smilte smørret, stadig med det ene øjenbryn hævet, men kom ikke med yderligere kommentarer. Hun kiggede op på ham og forsøgte at få øjenkontakt, men solen blændede og der var jo trods alt en deeeel vej op til hans 1.97 cm. Hun tog en ny bid af sin sandwich og fortsatte med opstirre ham med samme mine. Gumlende. Endelig svingede hun skiftevis højre og venstre ben frem og tilbage inden hun spurgte;
”Nyder du udsigten?”

[Christopher Antony Halliwell]

Christopher kiggede ned på hende, han satte sig så meget ned på hug så han kunne nå hendes pande som han gav et lille kys, inden han rettede sig op og rankede ryggen. "Ja Henry det blæser lidt i dag, pas på at nederdelen ikke flyver op så man kan se det hele." sagde han sjofelt og vendte blikket hen imod gruppen igen som han himlede med øjne af. Han tog armene så meget tilbage og skød brystet frem så hans ryg knækkede hvilket bare gjorde det en hel del bedre. Han lod blikket gå ned til hende og hans øjne mødtes hendes hvor han begyndte at smile i hele hovedet og blinkede engang til hende.
"Udsigten? Tjaaa... Den kunne have været bedre hvis der ikke havde været alt det tøj på. Men jeg overlever nok, jeg kan jo bruge mine tanker." sagde han og blinkede engang til hende og satte sig lige bag ved hende så hendes hovede var lige foran hans skridt. Han lod sine hænder glide ned langs hendes arme og lod dem køre op igen, hvor efter at han fik et sjofelt smil på læben.

[Shealeya M. Malock]

Christophers move fangede ikke Shea synderligt. Hun lukkede øjnene og smilte da han kyssede hende, skar ansigter da han knækkede ryg og kom med en bekraftende brummen da han nussede hende hen af armene, men himlede med øjnene da han satte sig så hun fik et bedre udsyn til bulen i hans bukser og da det blev lidt for tæt gav hun ham et puf væk fra sig.
"Stop dog jeg bliver idiot" hun tilføjede dog et smil inden hun slog blikket ned i bogen igen
”Den der blomst der er i familie med cantarellaen og har fire mørkeblå blade, hvad er det nu den hedder?”
Hun kørte hånden langs læderremmen om hendes hals, uden at fjerne blikket fra bogen og havnede nede ved det store fuglekranie. Langsomt hev hun i en af fjerene og sølvspidsen skinnede straks i sollyset. Hun prikkede lidt uopmærksomt til sin underlæbe og kiggede op i himlen med en tænksom mine og spidsen af tungen hængende ud af mundvigen, hvilket kort gav hende et lidt retarderet udtryk.
”P.B sagde at den hed noget meeed… Noget jeg synes minder om karameller.”
En lille dråbe blod piblede ned fra hendes læbe, da knivspidsen havde prikket hul. Hun kneb øjnene sammen og kiggede Chris i øjnene. Stadig med tungen hængende i mundvigen. ”hvis du skal sidde der kan du lige så godt hjælpe mig..”
I et snuptag havde hun strejfet bogen med kniven, langs midten og løsnede nu siden med hånden.
”Den er der ikke nogen der kommer til at savne..” Hun proppede den ned i jakkelommen sammen med rotten inden hun satte sig op i skrædderstilling og tippede hovedet en anelse på skrå.
”Du ser så sulten ud.. Vil du ha' noget sandwich?”
hun havde et drilsk glimt i øjet. Selvfølgelig vidste hun hvad han havde gang i.

[Christopher Antony Halliwell]

Christopher kiggede på hende og rettede lidt på bulen i bukserne inden han blev skubbet væk. "Ja mere end hvad du er i forvejen." mumlede han lidt for sig selv. Han lagde sig ned og lyttede blot til hvad det var hun sagde. Han ville ikke svare og begyndte blot at fløjte. Hvorfor skulle han egentlig hjælpe hende et eller andet sted? Det var jo kun sjovt når hun nu prøvede at spille klog på sin helt egen måde.
Da hun bad om hjælp trak han lidt på skuldrende og satte sig halvt op så han lå ned på albuerne. "Hjælpe dig? Du hjælper aldrig mig med noget." sagde han kækt og rettede lidt på skridtet igen. Han satte albuen ned i græsset igen og lænede sig lidt tilbage igen. "Men når du nu ber så pænt om det kan du så evt tænke på en Vinca?" spurgte han og sendte et varmt smil til hende. Da hun rev siden ud af bogen trak han lidt på skuldrende igen. So what det var bare en bog, og en side fra eller til gjorde vel ikke den helt store forskel? Hvis alle gjorde det så ville bøgerne bare være tynde og så ville der vel ikke være så meget at læse vel? Heldigvis da!
DA hun spurgte om han ville have en sandwish begyndte han at grine lidt for sig selv. "Vi kan da godt prøve en sandwish, du er mellem mand, du ville sikkert kunne lide det som når det bare er dig og mig." sagde han kækt igen og blinkede til hende. Han håbede sådan et sted at hun faktisk forstod den, men det kunne jo være at hun ikke gjorde og så kunne han morrer sig over det for sig selv.

[Shealeya M. Malock]

‘Du hjælper aldrig mig med noget’
-”Ja det siger du Christopher. Du ville være uddød uden mig” hun rullede med øjnene og smilte overbærende. Lidt eftertænksomt blinkede hun så med øjnene mens hun kiggede til siden med sænkede bryn. ”En Vinca?.. Ja det lyder godt nok ikke meget som karameller, men hvis du siger det tror jeg på det”
Da han endelig lagde sig ned og hun nåede ham i højde ragte hun ud efter ham og nussede ham i håret. Hun stoppede dog da han begyndte den sjofle joke med sandwichen. Hun sænkede koncetreret brynene, tippede en hånd ind under hans hage for at få øjenkontakt med ham og når hun igen havde opnået den vedligeholdt hun den med et lidt dystert blik. Og med det kørte hun blidt sine fingre op af hans ansigt og nussede ham i håret. Der var dog noget ildevarslende der ikke stemte over ens med hendes ansigtsudtryk og de blide kærtegn. Dette viste sig så da hun cirka 5. gang kørte fingrene hen over hans kinder. Som var han et lille barn tog hun fat og klemte ham i dem.
Det karakteristiske filurkat smil viste sig om hendes læber, det smil man aldrig rigtigt kunne sige hvad betød, eller hvad hun tænkte når hun havde det på. Hun hev ud i hans kinder og kom med et lidt kunstigt grin ala; "Eheheheee.." Sammenbidt bevægede hun sig tættere på ham indtil der ikke var mere end en næses afstand mellem deres ansigter.
”Du er så frygtelig charmerende når du har et overskud af ego honey..”

[Christopher Antony Halliwell]

Christopher kiggede på hendemed et lille smil. "Uddø.. Ej tror nok jeg ville overleve om du var her heller ikke. Der er andre fisk i havet som man siger." sagde han og blinkede en gang til hende. Hen lagde sig helt ned i græsset og kiggede op på himlen. Et blik gik lidt hen på hende og nikkede lidt.
"Tja jeg skal ikke kunne sige om det er den, ved jo ikke hvad du tænker når du siger karamellere." sagde han og himlede lidt med øjne. Han nød dog at hun nussede ham i håret, han elsjede at blive nusset, så var det jo egentlig hvor henne det var, bare det skete. Nusserri kunne altid også komme længere end forventet. Da hun tog fat i hans kind knep han øjne lidt sammen og åbnede munden for at skære ansigt. "Lad dog vær med det der. Jeg sagde jo bare at du sikkert ville kunne lide det din klovn!" sagde han og tog sig til kinden. Et lille fnys kom fra ham og han vendte hovdet væk fra hende.
"Det er jo lige meget hvordan mit ego er så akn jeg ikke andet end at være charmerende, og sådan er det bare." sagde han og trak lidt på skuldrende uden at kigge på hende. Han tog sig blot til kinden som hun havde haft fat i for at ae den lidt.

[Shealeya M. Malock]

“Du ville savne mig! Ja du ville så Honeybun. Ja, jeg har ret ja jeg har. Det kaldes symbiose Honbun!”
I øjeblikket Chris vendte sig væk fra hende lavede hun et yndigt frøhop og kastede sig imod ham, som var det westling, eller det vil sige at hun forsøgte at vælte ham. Hun hang om hans skuldre og hals mens hun nappede ham i halsen og lagde alt sin vægt mod ham.
”Du er under tøflen nu! Nu! Hvordan føles det?”
Hun klaskede sin ene hånd mod hans mavemuskler og kartede benene baglens for at få mere trumf på. Hendes krop og bryst var trykket ind mod hans ryg, mens hun kom med en brummen og fortsatte med at nappe ham i halsen. Hun kendte jo hans krop og hvilke zoner der gjorde hvad for ham og lige nu forsøgte hun delvist at kilde ham, delvist forsøgte at lysne ham lidt op og tromle sin mening igennem.
”Ik Chris IK!?” Hendes fingre gled op og ned langs hans mave under den stramme t-shirt. Som om det ikke var nok gav hun sig til at lave sugemærker på hans hals som straf.
”Jeg er dejlig SIG DET!” –Og med disse ord nev hun ham i maveskindet og rykkede hårdt frem af med kroppen for at få ham ud af balance.
"Sig det Chris din lede kælling!"

[Christopher Antony Halliwell]

Christopher kiggede på hende og trak lidt på skuldrende. "Savne dig siger du. Tja...Måske ville jeg måske ville jeg ikke. Det er ikke til at vide før detsker, dog vil jeg ikke sætte de helt store forhåbninger om det." sagde han og lavede et smøret grin.
Da Shealeya satte sig oven på ham som en eller anden tosse rystede an dog blidt på hovedet igen. "Under tøflen siger du" sagde han og kløede sig lidt i nakken. Uden videre rejste han sig bare op med hende på ryggen.
Da hun begyndte at give ham sugemærke og klaskede ham på maven rystede han blot på hovedet og kiggede ud imod søen. "Du er selv uden om det" sagde han da hun uemærket godt vidste at han ikke kunne fordrage at få sugemærker. Han begyndte at bevæge sig tættere på søen hvor efter at han begyndte at løbe og direkte ud i søen. Selvom vandet var koldt var han egentlig lige glad hun kunne jo bare lade vær med at give ham sugemærke.
Da han kom op af vandet igen rystede han på hovedet og løftede et lille øjnbryn. "Okey, du er en kælling" sagde han og blinkede engang til hende.