at være foran

[gustav]

Gustav havde lige haft sidste time for i dag, men han havde nogen ting han skulle ordne en stil der skulle afleveres selvom han havde 4dage endnu, men han var blevet færdig med den og skrevet den længere end hvad de havde fået afvide hvad den skulle være, han havde skrevet den på godt 7 sider i mugglerstudiet. Gustav løb ned af gangen han ville nå og fange hans lære inden han forlod sit lokale, han stoppede uden for lokalet og ventede med at gå ind i klassen. Men da alle var gået ud gik han ind i klassen og sagde ” proffesor proffesor sagde han hurtigt efter hinanden og gik op til hans karteker(bord) og smilede ” den stil vi først skal aflevere i næste uge har jeg lavet sir, måske lidt længere end de 2 sider du sagde vi skulle skrive, og så har jeg skrevet en stil til det næste emne vi skal i gang med i bogen sagde han og smilede tog sin taske af ryggen fandt den stil frem om det emne de var i gang med nu der var på 7 sider, han lagde den på bordet, og foran Damien, og fandt den anden stil frem os og sagde ” og her er den anden stil til næste emne, jeg kede mig lidt og lavede den 5 sider

[Damien Jacques Kaleigh]

Damien var i gang med at pakke sine ting sammen. Som altid roede kateteret efter hans timer. Han roede typisk alt igennem for at finde sine notater til timen. Utroligt når han ellers følte han holdt så godt styr på det efter at have ordnet og gjort klart til hver time. Han havde lige haft 5 årgang, Hufflepuff og Ravenclaw, til egen fornøjelse. De unge havde da i hvert fald virket interesseret i dagens emne. Muggler transport. Og så havde mange kunne byde ind med hvilke muggler transportmidler de var kendt med og havde taget. De havde lige fået en stil for om at vælge en form for transport og beskrive hvilke slags muggler der brugte transportmidlet og hvad det ellers blev brugt til. Og selvom det havde været en god time kunne han da ikke klage over at have fri selv. Han skulle jo end ikke holde styr på nogle eftersidninger denne sene eftermiddag. Han troede da han var færdig, ind til Gustavs stemme kaldte på ham. Ikke at han direkte genkendte drengen på stemmen, men som han hævede blikket og så på ham, var det jo ikke til at tage fejl af. Damien smilte straks til ham, nikkede lidt ved hans ord, som han trods drengens pludselige selskab, gav sig til at gøre tavlen ren. ”Det lyder godt Gustav. Er glad for at emnerne interesserede dig til at skrive så meget. Kunne du tage og inspirere nogle af de andre elever?” svarede han imødekommende, det sidste med munterhed i stemmen. Det var jo ikke alle der var lige så begejstrede for faget men som blev nød til at tage det, eller simpelt tog det i troen om at det var let. Han vendte sig igen imod drengen som tavlen var ren, og tog den første stil op fra bordet og betragtede til at starte med starten. Nikkede hurtigt anerkendende.

[gustav]

gustav kiggede i hærdigt på Damien, han håbede lidt på at han ville får nogen point for dette, men hvis han ikke gjorde var det os okay for ham, for point betyd ikke alt for ham ligesom det gjorde med nogen af de andre elever, der var endda nogen der gik så meget op i det at de blev sure hvis der var en fra deres kollegie som gjorde de mistede point, men her holdte gustav sig helt neutralt det sammen med quddicht, hvad skulle han bruge det til? Han skulle ikke være quddicht spiller eller noget andet inden for det. han smilede lidt og kiggede rundt i lokalet og sagde Jeg er selv meget glad for det her fag, jeg er jo halvblod så ved en del om muggler verdenen sagde han og smilede og kløede sig i nakken og kiggede ned på Damiens bord og sagde ” skal jeg ikke hjælpe dig med at rette opgaver hvis du har noget der skal rettes eller sådan noget sagde han smilende og kiggede ned på en stak papir, han tog det øverste op og læste på dette.

[Damien Jacques Kaleigh]

Damien betragtede det ihærdige blik. Gustav ville tydeligt gerne roses og belønnes for det. Han kunne skam også godt forstå ham. Og han var da glad for at drengen gad bruge tid og kræfter på at gøre noget mere ud af stilene og afleveringerne. Men points var efter Damiens mening ikke noget man gav hist og her og uden mening. At Gustav lavede ikke kun en stil men to, var dejligt, men intet ud over det han normalt ville have skulle gøre hvis han nu ikke havde lavet mere, eller havde afleveret før tid. Han lavede det samme som de andre i hans klasse, bare hurtigere og mere effektivt. ”5 points til hufflepuff da” roste han ham alligevel. For det der gerne i Gustavs tro skulle være for afleveringerne. Sagen var anden, da point’sene kom af drengens tilbud om hjælp. ”Jeg har ingen opgaver ud over din lige nu Gustav. Men jeg skal have sorteret i mine noter, og have skrevet nogle til næste uges emne. Hvis du selvfølgelig gider hjælpe mig med det” tilbød han i stedet. Det var jo tydeligt at Gustav ikke blot var flik. Damien kunne jo godt se på eleverne om hvorvidt de mente deres hjælp eller kun tilbød det for at virke som en super elev over for andre.

[gustav]

Gustav kiggede på damine da han sagde han ingen opgaver havde, gustav sukkede stille, men da damien sagde han kunne hjælpe med at ordne hans notater, smilede gustav og nikkede og sagde ” jo selvfølgelig vil jeg hjælpe med det,! sagde han og så på hans bord han tog en stank papir og hev en stol hen og satte sig til at lægge den i orden og kigge i dem, han kunne ikke lade være med at rette nogen af tingene i hans notater med sin fjerpen og sagde [/B] sir, jeg tænkte måske vi kunne gå til noget der var sværere næste gang, altså noget som man først har næste år bare for at se hvem der er gode og ikke er[/B] sagde han stille og prøvede virkelig ikke at lyde egocenteret.

[Damien Jacques Kaleigh]

Damien tog sig ikke af det faktum at han ud af øjenkrogen så Gustav rette I hans notater. Det undrede ham ikke. Han havde aldrig haft de helt store grammatiske skrivefærdigheder. Halvdelen af noterne var sikkert halvt ulæselige af mening. Men til gengæld forstod han dem jo selv. Men som sagt ignorerede han det. Han ville sikkert også sagtens kunne finde rundt i det når det var stavet rigtigt. Han vidste jo personligt at ingen af de fakta der var skrevet var forkerte… han var jo læreren. Desuden holdt han jo meget fast i mugglerne, set at han jo inderst inde var en af dem der kun var held fra at være en. En mugglerfødt. Selv satte han sig ligeledes ned, med Gustavs første stil i hænderne og kiggede den igennem. ”… Gustav du burde vide bedre end at det ikke handler om at være god eller ej. Ikke i dette fag. Jeg er faktisk ret overrasket at høre det fra dig” svarede Damien roligt. Der var ingen streng tone at ane, men som ham smilte til drengen var det tydeligt at han mente sine ord. Han var virkelig overrasket over at høre Gustav, som han jo godt vidste kunne lide lidt konkurrence, tale på denne nedtalende måde. Endda skuffet på sin vis. Men det var en ting. Han gik da op i lidt konkurrence i klassen, men så stadig faget som et fag folk burde tage fordi de ønskede at vide mere om deres naboverden. Om man så var ”dårlig” eller ”god” til faget. ”Men jo, jeg kan godt kigge på at i kan få noget sværere at tænke over” tilføjede han så, idet spørgsmålet, emnet, ikke var udelukket. Det var jo bare forskelligt hvad han lærte de forskellige årgange, alt efter hvad der var vigtigst. Lige som at han altid gennemgik mugglerjobs og at slå sig ned i deres verden til de 16-17 årige, der inden kort tid ville få brug for det.