Just a meeting . . . ?

[Rachel P. Ballard]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

På en dag som denne var det aldrig til at vide. For helt fra starten af havde der både været sol, men det havde også blæst en del. Det var sådan en dag hvor det ikke var til at vide om man skulle have varmt tøj på eller om man kunne nøjes med noget der var mindre. Faktisk var det denne sags dage der var med til at folk bleg syge. For det var ikke til at finde ud af om det var i orden at have langt eller kort tøj på. For solen varmede jo, men blæsten kølede en rimeligt meget ned.

Det var derfor også på bestemt overlæg at Rachel havde valgt at have taget en noget større trøje på denne dag. Ikke at hun ikke havde rendt rundt med den på før. Det var faktisk blevet en af hendes ynglings trøjer. Hun havde ændret meget stil siden Hogwarts. Ikke fordi det var et så voldsomt skift. Hun var stadig Rachel, men efter at hun var kommet på det Waliske landshold havde en af de andre spillere som gik vildt meget op i mode taget Rachel til side og havde givet hende et mindre kursus i hvordan, hvorledes og hvorfor.

At fatte mode var en ting Rachel bestemt ikke forstod sig på, så Gwen havde taget det langsomt og stille og roligt var gået igennem med Rachel hvad hun kunne tillade sig at gå med, og hvilket bare var et stort forbudt ’NoNO’. Rachel havde lært det til sidst, og Gwen var ret så stolt af sin elev. Det var hvert fald hvad hun fortalte Rachel. Måske var det derfor Rachel følte sig lidt mere lækker i dag. Måske var det på grund af at hun havde været fået klippet en smule af håret dagen før eller måske var det noget helt andet. For Rachel havde normalt på ingen måde dårlig selvtillid og det var bestemt heller ikke noget der var værd at finde hos hende i dag.

"Kunne jeg bede om en Platuge-Bananasplit-lakrids is??" Rachel var kommet frem til et af hendes ynglings steder i Diagonalstrædet. Den lille is butik. De fleste overså den eller gik bevidst forbi den. Selvfølgelig var vejret efter manges meninger ikke lige vejret til en god omgang is. Det var bare for længe siden Rachel sidst havde været i England. Faktisk havde hun ikke været i England i over 1 år. Måske nærmere halvanden år siden af hun sidst havde været i England. Hun havde haft alt for travlt med træningen og alt det andet der havde fulgte med at blive landsholds stjerne søger.

432 WORDS
Joshua StormTAGGED
Clicky~OUTFIT
NYA NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Joshua Storm]

Joshua gik ned af Diagonalstræde. Han havde taget fri uanset om Seb ville det eller ej og gik bare roligt med hænderne i sine baglommer selvom det måtte se en smule sjovt ud idet han havde en skjorte på og et par stramme jeans for en gangs skyld. Nu havde han jo fri så man kunne godt tillade sig at slippe drengerøven en smule løs ved siden af hans normale jakkesæt som han ellers var gået hen og blevet glad for. Han selv havde stadig det blonde hår, men nu var det med sorte striber i stedet for. Det ville sige tit og ofte havde han faktisk sort hår i stedet for, men ikke lige denne dag. Han lignede virkelig en drengerøv den dag. Han havde ikke snakket med Rachel sådan rigtigt siden før skolen, men han havde da snakket en smule med hende i skolen. Han stoppede op da han fik øje på en smuk blondine. Han vidste ikke det var Rachel og heller ikke at hans kamp om at skulle finde sig en tøs snart ville være overfor han ville blive tvangsforlovet et halvt år efter uden han faktisk vidste det. Han lod en hånd glide igennem sit hår så det faldt rigtigt og lod det skifte til sort i stedet for da man godt kunne lade sine evner få frit spil når han var i den magiske verden og gik hen mod den lille butik.

"Well, well.. Hvad skure mit øje dog?" spurgte han med et glimt i øjet uden at vide hvilken overraskelse han ville få sig om lidt. Hvis han havde vist det ville han nok være mindre charmende for det med at skulle ligge an på Rachel ville godt nok være en både sjov og måske lidt underlig oplevelse. Hans hår spillede let igen og gled over i det blonde igen da hun var omkring hans alder og det blonde hår med de mørke striber i ville få en hver til at genkende ham ca fra deres årgang og nogle år yngre.

[Rachel P. Ballard]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Isen som Rachel havde bestilt var en Rachel specialitet. Der var ikke så mange andre der spiste den, men den var kommet med på deres menu kort fordi da Rachel var yngre var hun her ofte for at bestille den. Der var nogle andre der havde prøvet den. Det havde ejeren fortalt, men Rachel vidste godt at der umuligt kunne være mange der havde lyst til den slags is som Rachel havde fået. Dog elskede Rachel den og hun havde bare behov for at få den. Derfor var hun taget der til, og derfor lyste hun op i et stort smil da hun fik isen.

En stor mundfuld is var kun lige ankommet til Rachels mund før hun hørte end rimelig velkendt stemme. Rachel vendte sig halvt og kiggede på fyren der helt bestemt havde en stemme hun kendte. Rachel havde heller ikke behov for mere end et halvt sekund før hun kunne genkende Joshua. Hun så et øjeblik undrende på ham, og så var det som om hans spørgsmål gik op for hende.
"Det en Platuge-Bananasplit-lakrids is…" Rachels stemme var rolig, mens hun kiggede op på ham. Hun kunne godt genkende blikket og smilet. Hun havde set det så mange gange før. Hun vidste at dette var det han gjorde når han prøvede på at få pigernes opmærksomhed.

Mens de havde gået på Hogwarts havde hun svært ved at se hvad pigerne så i Joshua. Han var jo bare en Storm. Han var hendes barndomsveninde, og den ven der havde svigtet hende. Dog nu da hun var blevet ældre forstod hun dem på sin vis godt. Eller mere hun kunne se hvorfor de alle sammen var faldet for ham på stribe. For Joshua så godt ud. Det sorte hår klædte ham. Selvom hun bedre kunne lide ham med lyst hår. Det havde hun altid bedst kunne lide ham med. Hun havde leget med tanken om at han og Maxwell var hendes prinser der ville komme og rede hende, men ingen af dem var nogen sinde kommet ridende på en hvid hest for at tage hende væk fra alt omkring hende.

Da det gik op for Rachel at Joshua ikke kunne genkende hende kunne hun ikke lade være med at smile.
"Vil du smage??" sagde hun så spørgende og tog noget is op på sin ske og kiggede på skeen og så ovre mod Joshua. Hun kiggede ned på skeen igen og rakte den så ovre mod ham. Hun ville drille ham. Det var hun i humør til. Dog vidste hun at det ikke var så længe hun ville kunne holde den. Hun var ikke så god til at drille som han var. Det var der ingen tvivl om

449 WORDS
Joshua StormTAGGED
Clicky~OUTFIT
NYA NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Joshua Storm]

Joshua kendte godt den specialist lidt for godt. Der var kun en der kunne spise den slags, men lige nu havde var den en smule væk i hans hukommelse. Han kunne lige nu heller ikke få stemme og krop til at hænge sammen. Rachel var jo lige fremme blevet foxy at se på. Han vidste jo godt han havde svigtet hende og endda lagt an på hendes bedste veninde da de var yngre, men det var fordi Faa havde været lige hans type. Rachel havde jo bare været Rachel og langt fra den pige som man lagde mærke til.

Det ville tage noget tid før at den specialitet var kommet igennem hans hoved. Han selv havde smagt den en gang før på en af de få dage hvor han faktisk havde snakket med Rachel efter hun havde været faldet af kosten og han havde reddet hende, men bestemt langt fra selv taget æren for det. Han vidste godt han så godt ud. Han selv elskede også det blonde hår, men det var lidt forskelligt hvad han lige synes var morsomt. Hans hår var dog stadig lige ustyrligt som da de havde gået i skole sammen. Han havde dog ikke baggy pants mere og var generelt mere stillet at se på også når han ikke var i jakkesæt. Han nikkede let til at han gerne ville smage det og åbnede sin mund for at smage isen og først der gik det op for ham hvem det var fordi smagen bragte ham tilbage. ”Rachel Ballard!” udbrød han pludselig og bed sig en smule let i læben inden han sendte hende det gode gamle drenget smil som tit og ofte lå over hans læber. Det var virkelig for sjovt at tænke på at det var hans barndomsveninde.

Han vidste ikke at hun godt kunne forstå pigerne bedre nu end hun havde kunne det før. Han havde aldrig været grim, men han var vel på sin vis blevet kønnere. Om ikke andet var han i hvert fald blevet det ældre. ”Shit man. Hvad laver du her?” spurgte han efter nogle minutters stilhed efterfulgt af et ’ohh wauw’ da han virkelig havde været i chok på en gode måde og shit hvor var hun altså blevet lækker! Han vidste ikke hun nogensinde havde set ham som en ridder der skulle redde hende.

[Rachel P. Ballard]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Rachel havde aldrig været den pige man lagde mærke til. Hvert fald ikke andre steder end på en kost. Der var hele skolens øjne godt nok også vendt mod hende. Det havde hun vidst siden første gang hun satte sig op på en kost. Hun vidste at det var der hun hørte til, og at det var der hun ville få mest opmærksomhed nogen sinde. Rachel havde fra dag 1 elsket at sidde på en kost så derfor havde det ikke godt hende særligt meget at vide at det var der hun ville få mest opmærksomhed. Selvfølgelig som pige var dette som regel ikke rart at finde ud af men for Rachel var det bare sådan det var.

Joshua lignede sig selv. Sådan da. Han var bare blevet en ældre og betydeligt mere stilet person at se på. Han var blevet mere voksen at se på, og det klædte ham virkelig godt. Han hår var dog det der var mest oprørsk og Rachel gættede på at det var det sidste oprørske han havde i sig. Hun håbede på at han havde valgt den rigtige side efter at de var gået ud af skolen, men hun mente at der var noget om at allerede før de havde forladt skolen havde han taget sin side og det var på ingen måde det samme som Rachel og resten af hendes kollegium havde valgt.

Da det langt om længe gik op for Joshua hvem han sad overfor, kunne Rachel ikke lade være med at smile. Hun trak skeen til sig. Stoppede den ned i isen og tog en ny bid op på dem. Hun stoppede skeen med is i munden og sendte Joshua et nikkende smil. Drengesmilet faldt så let på hans læber. Det havde det altid gjort.
"Det stemmer Joshua Storm" sagde hun med et smil. "Og du var da kun en lille smule langsom om at huske det" hun sad lidt med skeen og legede med dem mellem sine fingre. En vane hun havde fået. Derefter lagde hun den ned i isen igen. Det var bedre at give slip på den. Der skulle helst ikke være is ud over det hele.

"Nyder en god is" sagde hun. Hun havde en ide om at han hentydede til at hun for første gang i over halvanden år var i England og ikke engang skulle spille en kamp. Det waliske hold havde spillet en masse kampe efter at Rachel var ankommet til holdet for 2 år siden, men endnu ikke på engelske baner af en eller anden underlig grund. Rachel kiggede på Joshua.
"Hvorfor er du her??" sagde hun så spørgende og sendte ham et drillende smil.

442 WORDS
Joshua Storm TAGGED
Clicky~ OUTFIT
NYA NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Joshua Storm]

Han selv havde virkelig hadet at han havde været sat på Quidditch holdet i sin tid. Han havde været lokket af en fyr fra kollegiet og havde fået af vide han skulle blive for ikke at blive gjort arveløs. Den største trussel man kunne give Joshua for den virkede hver gang. Han kunne virkelig ikke li den slags. Det var slet ikke spændende. Heller ikke selvom han havde fundet ud af man kunne bruge det til at score med. Det var bare ikke det som det handlede om med den slags for det var slet ikke ham at skulle sidde og glo på en lorte kost på den der måde.

Rachel havde netop ikke været en han havde kigget efter i skolen. Han havde haft travlt med at kigge efter andre så som Lukas, Flavius og ikke mindst Faa. For ikke at nævne alle hans eks’er som han aldrig rigtigt havde elsket, men blot udnyttet fordi det havde set godt ud og været op til flere af dem utro. Han var dog ikke som sådan stadig sådan. Det ville sige det kunne lade sig gøre for ham nu at holde sig tro, men så skulle han virkelig også bare falde for personen og sådan en havde han ikke mødt endnu. ”Så skide morsom” sagde han med et sarkastisk tonefald og rystede let på hovedet af hende da hun sagde han var langsom. ”Fordi du har ændret dig en del. Det er da ikke min skyld. Er du klar over hvor smuk du er blevet? Altså man får virkelig øje på dig nu” sagde han og skar en let grimasse inden han sukkede let. Han havde jo godt set hende i timerne, men han havde aldrig bidt super meget mærke i hvordan hun havde ændret sig eller sådan noget. Han havde trods alt haft andre ting i hovedet. Han var trods alt player. Han lagde godt mærke til hvordan hun sad og legede med skeen. At blive busted i at finde Rachel smuk var virkelig en uvirkelig og nærmest surrealisktisk ting selvom hun som sådan aldrig havde været grim. Bare ikke hans smag.

”Ha ha. She is doing it again. Nu dør jeg da af grin” sagde han med et ryst på hovedet da hun sagde at hun sad og nød en is. Han vidste jo godt hun ikke havde været der et års tid. Han selv havde nemlig valgt side for længst. Han havde stolt fået sit mærke i en alder af 17 år som den myndige fyr han var blevet og han havde ikke skiftet side siden og ville ikke det. ”Du kunne også bare sige hvor du har været det sidste år? Jeg troede du var stukket af sammen med Maximus” sagde han og sendte hende et lille smil og bed sig en smule drenget i læben. ”Jeg så den her helt utrolige smukke pige på min fri dag og tænkte jeg ville sige hey til hende. Så fandt jeg ud af det var min barndomsveninde der har fået en hel fantastisk humor” sagde han med et ryst mere og havde virkelig sagt det sidste i dyb ironi.

[Rachel P. Ballard]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Et smil løb endnu engang hen over læberne på Rachel. Hun kunne ikke lade være. Hun kunne se at Josh faktisk virkelig ikke havde kunnet genkende hende. Så meget mente hun da heller ikke selv at hun havde ændret sig. Hun var blevet ældre ja, men det blev alle mennesker da. Joshua selv var også blevet ældre at se på. Hans ansigts træk havde ændret sig og en smule af hans…. Ja faktisk havde hans personlighed også ændret sig. Ikke at det undrede Rachel. Personligheden var i sidste ende jo nød til at følge med resten af udviklingen.

"Dårlige undskyldninger har slanger altid" Et varmt smil lå stadig på hendes læber. Det var længe siden hun havde haft mulighed for at snakke med Josh uden at der havde været en Quidditch kamp i mellem dem, og selv der havde de ord der var kommet fra Josh kun omhandlet at Hufflepuff skulle tabe, og at de ville tabe stort. Noget der ikke var sket særligt ofte. Måske havde de ikke vundet huspokalen hvert år, men de havde i mange år vundet Qudditch pokalen. Rachel overhørte dog bevidst ordene fra Josh om hendes udseende. Det gjorde hun altid når folk snakkede om det. Hun var stadig ikke parat til den slags ting, og så gik hun ikke rigtigt op i sit udseende. Okay måske en smule mere end på skolen, men ikke meget.

"Jamen jeg ved da godt at jeg har humor" sagde Rachel og tog noget is og puttede det i munden. Det var som altid en super god is. Hun kunne virkelig nyde denne her is. Det var nemlig en is med helt specielt mange minder for hende. "Når så du vil vide Hvor jeg har været" sagde hun igen med et drillende smil. Hun kunne ikke lade være, og igen begyndte hun at lege med skeen mellem sine fingre.

"Ha været tilbage i Wales og… Hehe ej, troede faktisk alle vidste det omkring nu…" sagde hun smilende og rødmede en smule. "Er kommet på det Waliske Qudditch hold," hun smilte og det kunne ses på hende at hun var stolt. Dog da han nævnte Maxwell kiggede hun ned på isen. Hun havde aldrig fået fortalt ham sine følelser, men hun havde hørt noget om at han havde giftet sig med en pige fra Slytherin så snart de var fyldt 18. Hun vidste ikke om han var lykkelig, om han havde fået nogle børn eller noget som helst i den stil. Hun vidste bare at det åbenbart ikke skulle være de to.

Endnu en skefuld is fandt vej til Rachels læber, og denne blev mere omhyggeligt og langsomt spist. Hun havde en masse tanker hun ikke ville have, så da skeen igen var tom kiggede Rachel med mere ro i sit sind.
"Hvad har du lavet siden vi forlod skolen??" De havde jo faktisk ikke snakket sammen siden de forlod skolen. Rachel var kommet på Qudditch holdet allerede fra ugen efter de havde forladt skolen, men der var gået noget tid før hun havde fået første kamp, og havde på det tidspunkt bare været med til deres træning.

518 WORDS
Joshua Storm TAGGED
Clicky~ OUTFIT
Nya – uh du blev lige rykket fra at være ‘Joshua’ til at være ‘Josh’ det var nemmere at skrive, + kælenavn NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Joshua Storm]

Han selv synes hun havde ændret sig en del, men dog på sådan en god måde. Han synes virkelig at hun var gået hen og blevet så meget mere smuk end nogensinde før og selvom hendes personlighed sikkert kunne gøre hun stadig i ny og næ blev overset så kunne hendes udseende ikke det længere og hun ville ikke kunne blive hende man knapt så i et rum som han havde haft til vane med at gøre selv når hun havde kommet ind i klassen på koste i astronomi. Hans fokus havde ligget alle andre steder end hos hende. Han selv synes ikke han havde ændret sig meget. Han var stadig en player og stadig ham den kække og selvsikre fyr med det drenget smil over sine læber. Det eneste der havde været ændret med tiden var at nu kunne han faktisk se sig selv i et fast forhold. Han havde bare ikke mødt den her person endnu der havde væltet ham om kuld og gjort han ikke ville være med andre.

Han nikkede ganske let og lagde godt mærke til at hun undlod at kommentere på han havde kaldt hende smuk. ”More then you know Rachel” sagde han med det kække og drenget smil over sine læber da han ikke kunne lade være med det. Joshua hadede som sådan ikke Hufflepuff for han havde jo flirtet med Faa. Han brød sig bare ikke om dem synderligt og det kom sig nok mest af hans families holdning selvom de i sidste ende ville have at han skulle forloves med Rachel. Lige nu lod han hende undlade de ting med hendes udseende, men han skulle nok komme tilbage til det igen.

”Kan du sige irony?” spurgte han og rystede let på hovedet af hende da han lige nu ikke følte hun var specielt sjov. Han så godt hun sad og spiste videre af isen og betragtede hende bare lidt i mens. Han nikkede ganske let da han ikke havde fulgt med i hvad hun gik og lavede. Han havde generelt ikke fulgt særlig godt med hvad de andre havde lavet siden skolen. Han havde bare gået rundt i sin egen lille ego verden.

Han rystede ganske let på hovedet. ”På ingen måde. Har slet ikke fulgt med nogen steder hvad alle har lavet efter skolen. Slet ikke hvad angår Quidditch selvom jeg da så sent som for nogle uger siden sad på en kost for sjov skyld, men du burde vide det slet ikke var mig” sagde han ganske roligt da det var ret så kendt den gang at han ikke havde nydt det. ”Men stort tillykke Rachel. Det er virkelig fedt for dig. Var det ikke også en drøm for dig?”[/b] spurgte han ganske roligt og legede let med sine fingre ganske ubevidst. Han bed sig selv let i læben ved hendes spørgsmål om hvad han havde lavet og så hende dybt ind i øjnene. ”I got my mark when I turned 17 and still down that road” hviskede han ind i hendes øre da han lænede sig en smule frem. Ikke fordi han ikke var stolt af det, men fordi det ikke var noget man skulle råbe højt om.

[Rachel P. Ballard]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Hvordan Josh så på hende, havde hun ingen ide om. Hun havde heller ingen ide om hvordan han havde set på hende før, og hvordan det havde ændret sig. Hun vidste godt at hun ikke altid havde været den alle i hele klassen havde vendt sig efter når hun havde gået forbi dem ned af gangen, men hun vidste at hun havde fået et par eftersidninger både af lærer, vejleder, perfekter, og faktisk også af Yo. At det kun var sket nogle få gange, og i andre sammenhæng end resten var en anden samtale, men at det var sket var ikke at tage fejl af. Rachel havde fået flest eftersidninger af Yo hvor hun havde skullet sidde og lave lektier. Nogle få gange var det sket at Yo havde givet hende ordre på at komme ud på banen og træne. Dette var kun sket en enkelt gang eller to.

"Ironi har jeg dog aldrig været særlig god til" sagde hun med et smil, og spiste lidt mere af sin is. Hun lagde ikke mærke til at Josh sådan stod og studerede hende. Hun havde travlt nok med at studere sin is. Det gjorde hun altid. Hun studerede den og nød den. Langsomt men sikkert. Det var en af de ting hun var blevet virkelig god til at have tålmodighed omkring. Der var så mange andre ting hun stadig ikke på nogen måde havde tålmodighed, men fordi hun havde siddet og kæmpet med sådan noget her, var det faktisk til at se at hun havde udviklet sig.

"Jo, det var drømmen og mange tak" hele Rachels ansigt var i et tydeligt lys. Hun var stolt af at være blevet anerkendt stjerne søger. Hun var virkelig stolt af sig selv. Hun sendte dog ofte en masse varme og gode tanker tilbage til skole tiden hvor hun havde trænet så meget. For havde det ikke været fordi hun havde siddet på en kost altid, og ikke vidste noget bedre, så var hun nok aldrig kommet så langt. "Men for at være ærlig så er du ikke alene om ikke at vide det. Der er overraskende mange troldmænd og hekse som ikke længere følger med i Quidditch" hun sendte ham et smil. Det var en sandhed der havde overrasket hende mere end nogen anden. Hun havde troet at de fleste hvert fald fulgte med i deres landshold, men ikke engang der kunne man være sikker.


Da Josh trådte det skridt der var mellem dem og så lænede sig tæt ind til hende mærkede hun ikke den kuldegysning som så mange andre piger måske ville have følt. For hende var det næsten normalt at fyrene var så tæt på hende. Ikke fordi hun var van til at fyrene hviskede hende i øret, men mere fordi igennem træningen lærte hun også hvordan det var at have andre meget tæt på sig, og at være to om en kost. Det var underlige ting, men det at blive hvisket i øret
"Oh… I knew that" sagde Rachel med et smil. Ikke at hun direkte vidste det, men det kom på ingen måde som en overraskelse for hende. Hun sendte ham et smil. "Hvorfor er det lige at du ikke sidder??" hun så spørgende og nysgerrigt på ham. Lidt for at skifte emne men samtidig så det også underligt ud at han stadig stod og hun sad.

558 WORDS
Josh TAGGED
Clicky~ OUTFIT
Nya NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Joshua Storm]

Joshua selv havde også været til eftersidning trods for han i sin tid havde været vejleder. Han havde dog altid været en troublemaker. Han havde trods alt også sovet i timerne og sådan. Han havde godt vist det var noget så dobbeltmoralsk, men at trække point fra ham havde aldrig nogensinde hjulpet på ham. Det havde altid virket bedre at trække ham til eftersidning eller noget i den stil.

Han træk let på skulderen. ”Ved jeg intet om. Jeg har ikke brugt så synderlig meget tid med dig udenfor quidditche banen putte” sagde han ganske roligt og træk let på skulderen. Egentlig vidste han ikke hvorfor han ikke havde sæt sig ned endnu. Han træk ganske let på skulderen. ”Well. Nu har den sport heller ikke min store interesse. Burde du vide. Vidste alle næsten på vores årgang trods alt, men så var det at Faa begyndte at trække og sådan. Så gik det hele jo nok, men det er også historie” sagde han roligt og rystede let på hovedet af sig selv. Han vidste ikke om Rachel stadig snakkede med Faa. Det var heller ikke vigtigt lige nu. Joshua var kommet videre. Han havde slet ikke tid til det der fast forholds lort. Han var player og havde lige nu ikke lyst til andet. Ikke før en skubbede ham om kuld.

Han nikkede ganske let da hun konstaterede hun vidste det og sætte sig så ned da hun spurgte. ”No clue” mumlede han da han et sted måske havde følt han ikke burde ligge an på Faas forhenværende bedste veninde eller også så følte han vel det var underligt når det var Rachel.

//sorry længden

[Rachel P. Ballard]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Hele Rachels væsen var som altid roligt, afslappet og behageligt at være sammen med. Rachel havde ikke ændret sig på den måde. Hun var stadig sit gamle jeg af personlighed. Det var bare det ydre der havde ændret sig. Godt nok var hun blevet ældre og en del af personligheden havde ændret sig. Det var bare ikke særligt meget, og det var ikke nok til at Rachel selv havde opdaget det. Dog vidste hun godt at hun ikke havde brugt særligt meget tid sammen med Josh uden for Quidditch banen
"Nej, på trods af at vi skulle forstille at være barndomsvenner, så var der ikke særligt meget ven over dig mens vi gik på skolen" Rachel så op på Josh og legede igen lidt med skeen og stak den så i isen og tog en smule op på sin ske og puttede den langsomt i munden.

Ved Josh næste kommentar kunne hun ikke lade være med at smile. Hun spiste hurtigt hvad der var på skeen og kiggede roligt på Josh
”Ved godt at vi ikke alle sammen kunne have lige meget talent på en kost" hun så drillende på Josh. Hun var jo glad for at sidde på en kost nok også fordi hun var god til at sidde på en kost. For ofte når man ikke kunne lide at gøre noget så var det fordi man ikke var god til det. Rachel kunne ikke huske hvor god han havde været, men Rachel havde aldrig lagt særligt meget i positionen ’basker’ fordi for hende skulle man bare kunne balancere på en kost og så slå efter den store sorte bold. Derfor havde det aldrig virket som en besværlig opgave for hende, men efter at hun var kommet på det Waliske hold havde hun pludselig fået en helt anden opfattelse af det.

Det var fuldkommen bevidst at hun ignorerede det med Yo. Fordi for Rachel var dette stadig et besværligt emne at snakke om. Fordi hun vidste at deres ”brud” ikke havde været super pænt. Hvis man overhoved kunne kalde det et brud, og egentligt så fortalte noget i hende at hun ikke burde sidde og snakke med Josh, men noget andet i hende ville ikke bare sådan lade som om hun var fuldkommen sur på ham. Rachel havde aldrig været god til at være sure på nogle. Hun var ikke god til at have fjender, og hvis der var nogle der mente de var uvenner så var det for det meste den anden part som var uvenner med Rachel, og ikke Rachel selv.

Da Josh langt om længe satte sig skubbede Rachel menu kortet over mod Josh
"Skal du ikke have noget??" spurgte hun roligt. Hun tog noget mere af sin is, og som altid nød hun den i fulde drag. Rachel elskede denne her is. Hvilket ikke var så underligt når det altid var den hun bestilte.

479WORDS
JoshTAGGED
Clicky~ OUTFIT
Mit blev heller ikke alt for langt x3 NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Joshua Storm]

Joshua havde et sted ændret sig en del da han var begyndt I skole. Der var som sådan ingen forklaring på det. Han havde bare vendt rundt fordi hun var havnet på det kollegium som hun nu engang havde været fordi han aldrig havde brudt sig om Hufflepuff. Den eneste grund til at Faa havde kunne lokke ham fra det var fordi hun havde haft en indre slange der havde tiltrukket ham og lært ham at falde for andre, men det havde også lært ham at følelser var noget man skulle holde indeni sig selv da de var til ingen verdens nytte.
”Hvad skal det nu nævnes for? Du ved godt jeg også var med Akasha og det er ikke fordi Hufflepuffer var det mest velansette. Nu går vi ikke i skole længere og kollegium opdelingen kan derfor begynde at være en faktor man kan se væk fra, men hvis du vil rande rundt i at jeg ikke var der igennem skoletiden skal du da være velkommen” kom det en anelse spydig fra ham da han virkelig ikke gad snakke om det. Han havde sine grunde. Hun var grævling og han var slange. At han så løb rundt med Lukas var så åbenbart noget folk havde valgt ikke at se. Det var straks noget andet.

”Som om jeg ikke kunne finde ud af det. Jeg gad bare ikke” sagde han med et glimt i øjet og grinte let mens han rystede let på hovedet af hende. Han var doven på det der punkt og havde altid været det. Han selv havde haft behov for at træne yderligere grundet sin plads på holdet og når han ikke brugte sin tid på at træne havde han brugt den på pigerne og nogle få drenge. Han havde dog taget det mere seriøst på sit 7. årgang, men aldrig vist det til nogen da det igen havde handlet om en pige.

Joshua var godt nok kommet over Faa, men derfor ville han stadig ikke snakke om hende. Hvis han mødte hende igen ville alle hans følelser komme tilbage. Ikke fordi han ville føle for hende som sådan, men fordi der var noget trygt over det. En følelse han ville forsøge at udnytte for sig selv for så derefter at slippe den igen når han kom i tænke om den var en falsk tryghed.

Han træk let på skulderen. ”Nu ikke rigtigt. Synes du jeg skulle?” spurgte han roligt da det ville betyde hun skulle beholde hans selskab.

[Rachel P. Ballard]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Endnu et smil løb hen over Rachels læber. Det var rart at sidde her og snakke med en gammel ven. Selvom der var en stor del af det som føltes meget underligt netop fordi de ikke rigtigt havde snakket hele skole gangen igennem. Faktisk var det ikke særligt meget nogle af dem havde kigget på hinanden. Rachel havde kigget på Josh, hun havde endda advaret Yo, men det var som om hun ikke ville have hørt efter. Måske var det fordi at Rachels advarelse ikke havde været tydelig nok, fordi den var kommet på et forkert tidspunkt eller andet i den stil. Rachel vidste det faktisk ikke. hun vidste bare at Yo ikke havde rettet sig efter den. Om hun så havde hørt den var jo en helt anden sag.

Da Josh pludselig syntes at føle sig ked af at han ikke havde været så meget ven med hende igennem skoletiden kunne Rachel igen ikke lade være med at smile. Ikke fordi hun normalt af personlighed var ond, hun fandt det bare en smule morsomt og komisk at han reagerede på den måde. For det var bestemt ikke sådan at hun havde forventet at han ville reagere.
”Jeg skal nok lade være med at snakke mere om det" sagde hun stadig med et smil på læben. Hun tog noget mere is. For selvom det ikke var super varmt så smeltede isen stadig langsomt, og hvis hun ville undgå at kunne drikke det måtte hun snart komme i gang.

"Josh, stop med at prale det har aldrig klædt dig" Rachel tog noget mere is og så, op på Josh, hendes ansigt var sådan halv alvorligt, men der gik dog ikke særligt længe så begyndte hun at smile igen. Hun kunne ikke være så seriøs i særlig lang tid af gangen, og hun duede på ingen måde til at være sur. Det var bare noget hun ikke kunne finde ud af. Hun havde aldrig været særlig god til det med at være sur, og var det stadig ikke.

"Du bestemmer jo i sidste ende" sagde Rachel med en rolig stemme. "Og hvis du har travlt skal jeg da ikke forsinke dig mere" Rachel sendte ham et roligt smil. Hun tog noget mere af sin is. Hun ville snart få spist den hele op. For selvom hun nød den, så gik det alligevel lidt hurtigt.

392WORDS
JoshTAGGED
Clicky~ OUTFIT
Hold fast det går da bare ned af -.- NOTES

[/color][/font][/RIGHT]

[Joshua Storm]

Joshua vidste godt de ikke havde brugt meget tid på hinanden i skolen og han kendte ikke til Rachels advarsler om ham. Han selv havde gået efter Faa lige til sidste sekund, men så var det pengene havde haft en indflydelse lige pludselig idet at det hurtigt var kommet til hans forældres øre at han ville have gjort Faa til sin. Det var måske også det bedste i sidste ende. I hvert fald for Joshua. Hvis Joshua nogensinde skulle være i et ikke tvunget forhold skulle det være med en han kunne elske og hvor personen ville kunne holde ham fanget så han ikke var utro. Det krævede et sted nok mere man var rolig og vidste hvad man ville have en at skælde ham ud da det bare ville være morsomt.

Han lagde godt mærke til hendes smil hvilket allerede der hjælp en smule. Han havde det en smule dårligt over han ikke havde været der for hende igennem tiden, men der havde jo været en grund til det. Desuden vidste han intet om at hans forældre faktisk havde planlagt at de skulle giftes hvis de ikke passede på. Joshua ville nok ikke have lært at elske en anden inden november alligevel så chancen var ret så stor. Han vidste jo også godt at hun ikke havde været ond med vilje. Det var bare fordi han havde været plaget af dårlig samvittighed. Han havde brugt mere tid på at ligge an på folk og især i deres ældre år. Han nikkede bare ganske let til at de ikke skulle snakke om det mere. Når det drejede sig om nogen han holdte af eller holdt af kunne han godt være langt mere ’følsom’ som sådan da han ikke ville gøre dem fortræd.

”Jeg tror pral burde være mit mellemnavn Rach” sagde han med et glimt i øjet da han hurtigt var kommet ovenpå igen og bare morede sig over det her lige nu. Desuden havde han altid været rapkæftet og stor i munden. Fuld af pral og selvsikker. ”Faktisk ville jeg skulle have utrolig mange mellemnavne så for der er også selvsikker og rapkæftet” sagde han med et svagt grin og slappede mere af i hendes selskab lige nu end han gad ligge an på hende trods for hun var både sød og smuk, men lige nu søgte han mere folk der kunne give ham en smule modspil.

Han træk let på skulderen. ”Tja måske. Ved godt du næppe er bitter over vi aldrig fik snakket i skolen, men ja.. Du ved” sagde han roligt og rystede på hovedet til om han havde travlt. Desuden hvis han havde ville hun ikke få det af vide da han lige nu heller ville være i hendes selskab og han havde altid været troublemaker og var det sådan set stadig. Han fik bestilt sig en is ligesom Rachels da han selv godt kunne li den type. ”Så hvordan går det ellers udover din store drøm er gået i opfyldelse?” spurgte han ganske roligt og med et svagt glimt i øjet da han ikke helt kunne holde sig fra at ligge an på hende så længe hun så sådan der ud.

[Rachel P. Ballard]

Don’t believe whatever people say
BUT NEVER SAY NEVER

[/color][/font]
Because the person before you could be an angel in disguise [/color][/font]
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -[/color][/center][/color][/font]

Årene på skolen lå som noget der var tæt på, men alligevel langt væk fra. For der var sket så meget i Rachels liv efter at skolen var endt så derfor huskede hun ikke særligt meget for skolen. Eller hun huskede mere end rigeligt, men der var visse perioder hun ikke huskede. Hun huskede godt at Josh ikke havde snakket med hende igennem hele skole gangen, men hun huskede ikke hvor ondt det egentligt havde gjort på hende. Hun huskede ikke hvor ked af det hun havde været på første år fordi han ikke ville snakke med hende. Maxwell havde godt kigget lidt på hende, men heller ikke ham var der kommet mange gode ord fra. Rachel havde været totalt ked af det, og det var om trant der at hun var kommet med på Quidditch holdet fordi lærerne fandt ud af hun ikke kunne holdes væk fra en kost.

"Tja, det kan godt være, men det ændre ikke på at det ikke klæder dig" sagde hun med et smil. Hun kiggede kort på ham, men vendte så blikket mod sin is igen. "hehe, og så var der også Joshwell" sagde hun med et grin. Det var et navn hun havde fundet på. Det var et navn der var blandet sammen af Maxwell og Joshs. Det kom sig nemlig af at de var løbet væk fra hende og hun gerne ville være med i deres leg. De ville ikke lade hende, og da hun blev træt af at kalde to navne fandt hun blot på et og så havde de alle tre stoppet op og var begyndt at grine. Josh blev kald ’Joshwell’ og Max ’Maxhua’. Det var nogle lidt svære navne at sige, men Rachel havde øvet sig meget som lille så derfor vidste hun præcist hvordan de skulle siges.

Da Josh snakkede om at han ikke havde travlt måtte Rachel kigge en ekstra gang på ham. der var noget i hende der ikke troede på ham, men på den anden side så ville hun ikke sidde her og anklage ham. For han ville sikkert ikke fortælle hende det hvis han havde travlt. Så godt kendte hun ham da. Også selvom de ikke havde snakket sammen i en del år. Hun havde jo set hvordan han havde været overfor Yo. For selvom hun ikke på noget tidspunkt havde været blandet ind i det ’forhold’ så havde hun stadig stået på sidelinjen og været der for Yo når hun havde været forvirret, irriteret eller forelsket. Det havde på nogle punkter været utrolig underholdende, mens på andre været yderst irriterende.

"Tja det går da fint nok" sagde hun med smil. Dog var der noget der plagede Rachel. Fordi på grund af hun nu var blevet en super stjerne søger var det ikke særligt meget hun fik set sin familie, og eftersom der var nogle af hendes yngre søskende der gik på Hogwarts var det endnu mindre hun fik set dem. Rachel havde altid prøvet på at sørge for at være hjemme når de mindre søskende også var hjemme, men efter at hun var startet på Quidditch holdet, boede hun i hus sammen med den ene af pigerne fra holdet, og som altid være hun mere på Quidditch banen end hun var andre steder. Hun var bedre til at besvare ugler fra familien end fra nogle som helst andre. Hun så dem nemlig altid for værende top prioteter.

Josh bestilte en is, og Rachel afsluttede sin. Hun syntes det var lidt komisk, men kort tid efter kom servitricen ud med to af samme slags igen. En til Josh og en til Rachel hun smilte glad.
"Det er altså bare jordens bedste is" Rachel tog en bid mere. Hun kunne aldrig få for meget. Hvert fald ikke af denne her is. Godt nok var hun ved at begynde at små fryse, men hun håbede på at det kunne aflede fra det at hun havde problemer med at hun savnede familien. For hun havde egentligt ikke lyst til at savne familien, og hun vidste også at hun var en åben bog som de fleste mennesker kunne læse fuldt og helt.

686 WORDS
Josh TAGGED
Clicky~ OUTFIT
Nya NOTES

[/color][/font][/RIGHT]