Too Late.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Solen var ved at gå ned, der var mange elever der lige havde spist og var på vej op til deres opholdsstuer, men mag var der ikke, hun havde end ikke været til aftensmaden. hun sad oppe på tribuerne på Qudditch banen, havde siddet og læst en bog i ro og var simpelhen faldet i søvn, det var først da et vindpust ramte hende hårdt i ansigtet at hun begyndte at vågne lidt op, stragte sig og ømmede sig over at hendes krop gjorde så ondt, men når hun nu havde siddet i en så akavet stilling og sovet var det ikke unormalt. hun rejste sig langsomt op og pakkede bogen ned i tasken før hun så sig om, det var ved at blive mørkt, hvad var klokken. hun så ned på banen før hun så rundt, hun havde siddet der sammen med nogen andre, men nu var de væk, var de bare gået? bare sådan. hun begyndte hurtigt nedstigningen af de stegle trapper for at komme hele vejen ned. skulle gå hurtigt da hun måske var for sent på den til aftensmad, hvilket hun jo var men det vidste hun ikke. hun tabte noget fra sin taske idet hun drejede om et hjørne, begyndte hurtigt at samle det op, det var breve hjemmefra, eller retter en pakke og et brev hun næsten lige havde fået, hun havde endnu ikke åbnet pakken.

[Michael Black Koontz]

Michael havde valgt at gå en tur efter aftensmaden, hvorfor viste han virkelig ikke. Der var bare noget i ham der sagde at han skulle gå ned til banen, en underlig trang til at komme her ned. Seriøst nogen gange var han sikker på at han ikke var helt rask inden i. For der var jo ikke noget der nede på denne tid af aften, eller det havde han hvert fald ikke regnet med ind til han så at Maggi være ved at samle noget om hun åbenbart havde tabt. Han gik roligt hen til hende og hjalp hende med at samle op det hun havde tabt. ”Maggi hvad laver du her nede” spurgte han roligt. De kende jo hinanden, man kunne ikke sige rigtig godt, men efter hånden en del. De spillede og trænede jo sammen. Han havde da også flere gange været efter hende med hendes tone over for ham. Nogen gange var hun virkelig for flabet, for hvad der var sundt for hende. Han rakte hende pakken "Skal du ikke pakke den op?" spurgte han med et skævt smil.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

hun så hurtigt op da hun hørte fodtrin men så hurtigt ned igen og fik langsomt det sidste samlet op ved hans hjælp.
hun rettede sig op. "Jeg faldt i søvn.." hun behøvede ikke rigtigt at sige mere mente hun selv ragte hurtigt ud og tog pakken da han gav hende den. "Nej tak.. Det er en kjole.. fra min mor.." hun rullede med øjnene før hun så på ham igen, kiggede hurtigt mod skolen før hun så på ham igen. "Hvad laver du selv hernede?" hun åbnede langsomt tasken og puttede pakken ned i, lukkede og tjekkede nu tasken for huller hvis det var de faldt ud andre veje. hun så på ham igen med et lille smil.

[Michael Black Koontz]

Han skjulte et grin da det var sådan at hun sagde at hun var faldet i søvn. Det var da virkelig dumt at gøre, men så længe hun ikke gjorde det på en kost, så var han et eller andet sted virkelig lige glad med hvad hun gjorde. At falde af kosten og komme til skade, nej tak det havde han ikke brug for. ”Så må vi håbe du kan lokke noget mad ud af køkkenet” sagde han bare og trak på sine skuldre.
Hun ville ikke åbne den fordi det var en kjole, det gav virkelig ikke mening for ham. ”Der er da ikke noget galt med kjoler” sagde han og kiggede underligt på hende. Han havde aldrig nogensinde hørt en tøs der ikke ville have kjoler.
Hvad lavede han her. Det viste han ikke. Hvordan skulle han forklare hende det. Det kunne han vel faktisk ikke. Det var faktisk ikke en gang muligt at forklarer sig selv det. ”Havde lyst til at gå en tur” sagde han bare roligt. Det var jo næsten rigtigt.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

hun smilte let til ham "Kan jeg sikkert.. Gustav skal nok få hentet lidt mad til mig.. han er jo venner med husalferne." hun grinte let idet hun sagde det. hun havde jo endnu ikke fortalt nogen at hun havde en lille halvblods 'slave' som ordnede ting for hende, så som lektier, og hår og negle. men der var heller ingen der havde spurgt hende hvordan hun havde fået lavet tingene så hurtigt.
hun så roligt rundt. "Jo der er noget galt med kjoler, især når det er min mor der har valgt dem.. kjoler som.. muderblods går med..." hun holdte hænderne op til halsen som om hun var ved at dø. hun stoppede dog hurtigt igen og så på ham. "Tur lyder dejligt nok..Oh.. Set Victor idag?"

[Michael Black Koontz]

Han så en smule undrende på hende. Gustav, var det ikke ham den der underlige fyr fra Hufflepuff. Hvad ville hun dog med en fyr som ham. ”Tag dig i agt for ham, du ved ikke om det smitter” sagde han med en snært at bekymring, den var ikke videre fremme, men den lå lidt bag ved hans ord. Et eller andet sted var han jo lige glad, han skulle ikke have noget med hende at gøre når han gik ud af skolen. Regnede han ikke med hvert fald.
Da hun sagde hvilke kjoler det var vrængede han fuldstændigt ansigt. Det var da noget ulækkert noget. ”Hvordan kan hun overhovedet finde på at sende sådan noget. Har du overvejet et bål” spurgte han og sendte hende et skævt smil. Han skulle med glæde sætte ild til det hvis det var.
At det var dejligt nok med en gå tur, øhm, tjo, men han kommenterede nu ikke mere på det. ”Nej jeg har ikke set ham siden aftensmaden. Mangler du ham da” han viste godt de snakkede sammen, men han viste ikke hvad der ellers forgik mellem dem. Hvis der da var noget.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

hun så let på Micheal med et smil. "et bål? så sender hun fler.. kan ikke få det ind i hendes tykke hoved at jeg hader det.." hun sukkede let vendte blikket væk. "Skal nok tage mig i agt for ham.. har da fundet hans svaghed.. rul ham i snavs og han flipper helt ud.." hun så mod ham igen med et smil. "Desuden er han en go slave.." hun grinte let før hun så frem for sig selv igen.
tænkte let før hun langsomt lod en hånd glide ned over hendes egen kind. "Gør jeg da nogen gange.." hun smilte og så hurtigt på Micheal. "Mangler man ikke sin kæreste engang imellem?" hun blinkede let til ham før hun så mod slottet.

[Michael Black Koontz]

Michael himlede med øjnene, mest af alt over hendes mor, hvad fanden tænkte hun på. At ødelægge sit barn på den måde. I det mindste var Maggi klog nok til at lade være med at gå i det, det var da altid noget. ”Jo flere jo mere blå” sagde han med et lille grin. Ja han havde nogen gange nogen underlige tanker, men det kunne ikke komme bag på nogen overhovedet. ”Det kunne være man skulle prøve det. Hufflepuff kunne godt bruge at miste nogen point, så det kunne ham der Gustav vel også bruges til” sagde han og blinkede over til hende. Om hun ville gøre det eller om han selv skulle gøre det. Ja det var for ham lige meget, så længe Pufferne mistede point.
Manglede man ikke nogen gange sin kæreste. Han var nok den forkerte at spørger om det. Han manglede næsten aldrig en kæreste. Og hvis han havde en kæreste, så manglede han hende faktisk yderst sjældent, han kunne altid finde noget at lave uden. ”Øhm, jo det gør man vel. Men mon ikke han er oppe på slottet. Skal vi” spurgte han roligt og rakte hende hans arm så hun kunne tage den så de kunne gå op mod slottet sammen. Underligt nok, prøvede han overhovedet ikke noget med hende her. Om det var fordi de spillede sammen, eller om det var fordi han viste hun kendte Victor, det var han ikke helt klar over.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

hun grinte let mens hun kiggede på ham. "Tror ikke du vil få Gustav til at gøre noget som helst før du vinder hans tillid.. han løber om hjørnerne med dig.." hun sukkede let før hun langsomt begyndte at gå mod slottet. "Det er noget af det mest irriterende.. han sladre om os, han tror virkelig vi ikke kan en skid.. og jeg har heldigvis fundet hans svaghed.. han har ikke sladret om mig siden" hun så hurtigt på ham igen med et lille smil før hun så mod det store slot.

//Sorry blev kort.. men skal lige igang igen efter en lang pause/

[Michael Black Koontz]

Han kunne ikke lade være med at grine lidt over til hende. ”Jeg er sikker på at jeg kan klare ham hvis det skulle være” sagde han med et smil og begyndte roligt at gå med hende op mod slottet. ”Jeg har jo hans svaghed nu, så han har intet mod mig” sagde han og blinkede over til hende. Hun var faktisk en sød pige hende her. Hvorfor havde Victor set det først? Nu havde han jo ikke selv mulighed for at klare hende. Hvor var det irriterende. Og han ville ikke gøre noget mod Victor, de var jo trods alt venner, ok det var ikke altid det holde ham tilbage. Men Victor stod bare lidt over ham selv med hans status som Præfekt, hvilket ville sige at han rent faktisk kunne trække point fra Michael og ret mange andre ting. Hvis ikke det havde været pga. det, så havde han nok også prøvet et eller andet med Maggie her.

//Det skal du ikke undskylde, sådan er det jo når man har haft en lang pause. Og så vil jeg lige fortælle at Chok har slettet alle hendes brugere, så Gustav er ikke på siden mere, desværre..

[Maggi Lynette Angelica Milton]

hun grinte let da de gik op mod skolen. "Min mor har tænkt sig at holde en lille fest hjemme hos mig i ferien, og jeg skulle invitere alle mine venner med" hun vendte langsomt blikket mod ham. "Altså ikke fordi jeg har noget imod en fest.. men min mors.. så kedelige.. man skulle tro hun havde tænk sig at kede folk ihjel hele aftenen" hun grinte let igen før hun så mod porten der langsomt nærmede sig, langsomt begyndte hun også at spekulere på om hun nu skulle brænde kjolen eller 'forære' den bort efter at havde sølet den ned i noget mudder. hun vendte igen opmærksomheden mod Micheal. "Nå men.. Den fest. jeg skal invitere mine venner.. og der bliver en fest.." hun så på ham med nærmest bedene øjne. "Jeg dør hvis jeg er den eneste der rent faktisk er der"

//O.o hvorfor dog det?//

[Michael Black Koontz]

En fest, det lød da overhovedet ikke så slemt igen. Ok for hende måske hvis hun skulle proppes i en kjole hun ikke gad og gå i, men han ville faktisk gerne se hende i en flot kjole, han var sikker på at hun kun ville komme til at se fantastisk ud i sådan en, om hun så selv troede på det eller ej. Han kunne ikke lade være med at grine lidt til hende, han kunne ikke forstille sig det var så kedeligt som hun fik det til at lyde som. Men det måtte han jo bare finde ud af om det virkelig var. ”Jeg skal gerne komme og feste sammen med dig. Hvem kommer ellers” spurgte han med et smil over til hende. Et eller andet sted håbede han ikke Victor kom, men de var jo åbenbart kærester, så det gjorde han jo højt sandsynligt, irriterende, men sådan var det.


//Hun ville bruge sin tid på skole i stedet for.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Et smil kom på hendes læber efter at havde lavet bedene og næsten ulykkelige øjne. hun så mod skolen igen, følte sig måske lidt mere tyg med at hun ikke var den eneste, og hans måde at sige han gerne ville komme til hendes fest var lidt anderledes end normalt. "Jeg ved faktisk ikke hvem der kommer.. Miranda vil ikke komme.. hun har jo nok fået eftersidning på grund af mig." hun så roligt på ham. "Victor måske.. Hvis jeg da kan få fat i ham.. Han er meget sammen med sine venner lige for tiden" hun sukkede let før hun langsomt så frem mod skolen igen. " Jeg tror du er den eneste der dukker op lige nu. Måske nogen andre fra klassen men ellers ikke" hun så mod ham igen med et roligt smil på læberne. Langsomt nåede de porten og hun gik roligt ind, det var for sent at spise mad nu, og det vidste hun skam godt, så måske skulle hun bare vente til hun kom op på sovesalen, så havde hun da noget slik hun kunne spise fra sidst hun var i hogsmead.

[Michael Black Koontz]

Da hun smilet kunne han da ikke lade være med at smile tilbage. Det virkede lidt som om han allerede var ved at vinde hende ind i hans net, det kunne ikke være nogen dårlig ting. Hvis han nu blev ved med at spille sit spil, så kunne det være han kunne få hende væk fra Victor, han var ikke sikker på at han ville have noget i mod det, han gik jo snart ud og hun blev nød til at blive, så han var på en måde jo ret fri. Hans smil blev da også kun breder, det var hans plan nu. Ingen tvivl om det.
Han nikkede til hvem der ville komme, det undrede ham lidt at det ikke var sikkert at Victor kom. ”Du ser ham vel når vi træner?” spurgte han roligt, han lagde en arm rundt om hende så han fik trukket hende ind til sig, og gik nu og nussede hende trøstende på hendes arm. Han prøvede ikke at smile alt for meget lige nu, men det var godt nok lidt svært. ”Jeg skal hvert fald med glæde komme og holde dig med selskab min egen” han kyssede hende blidt på siden af hovedet i hendes hår. Det skadede jo ikke. Han gik med sin arm rundt om hende hele vejen ned i deres opholdsstue og fulgte hende faktisk også helt hen til hendes sovesal. Han kyssede hende blidt på kinden inden han forlod hende med et sødt farvel.

//out?