Ups - Sorry

[Mimi C. Dust]

Mimi havde valgt at gå en tur nede i gården på grund af hun havde et lille hul i hendes timer den dag og da hun kom ned i gården så begyndte at hun gå stille igennem den selvom hendes tanker dog ikke var stille på grund af de var alle andre steder end lige tilstedet hvor hun gik hvilke var derfor der var eftertænksomt udtryk henover hendes ansigt. Men alligevel så var det lang fra første gang at hun blev opslugt af hendes egne tanker så meget at hun ikke rigtig bemærkede hvad der forgik omkring hende.

Men Mimi vidste godt at hun måske bruge hendes lille hul i timerne på at læse på noget af det, som de skulle havde omkring i botanik hvilke var den næste time, som stod på hendes skema og alligevel så nød hun at lige tag en lille pause fra skolen for at nyde det gode vejr, som dagen havde at byde på. Men da Mimi lige var kommet ud i gården så havde hun svagt lagt mærke til at hun ikke var den eneste, som havde fået den idé og dog, så havde Mimi været alt for opslugt af hendes tanker og bogen, som hun havde mellem hendes hænder. Det gjorde at hun slet ikke opdaget at der stod en foran hende før at hun stødte ind i personen.

Men sammenstødet sammen med det at Mimi havde haft befundet sig i hendes egen verden og havde haft blikket nede i bogen gjort at hun helt mistede hendes fodfeste og endte med at vælde ned på jorden hvor hun skyndte sig at mumlede ”Det må du virkelig undskylde…” Men dog, så havde Mimi dog ikke en eneste gang set på personen for at finde udad hvem det var hun havde stødt ind i og hun rejste sig op selvom hun ikke kunne lagde vær med at få lidt farve i hendes kinder på grund af hun fandt det meget pinligt at hun havde gået ind i en anden på den måde, som hun havde.

[David Valentine McKellen]

"Det skal du ikke tænke på!" sagde David, og greb fat i pigen foran sig uden at kunne stoppe sig selv. Han sørgede for at afbøde hendes fald og tog hurtigt en dansefatning på hende, før han dyppede hende ned i et perfekt tango-dyp. Han svang hende hurtigt op igen. "Alle og enhver kan miste balancen, det har noget at gøre med, at trods evner til at multitaske, så vil ens koncentration stadig til en vis grad svigte." forklarede han hurtigt og sikkert, før han snurrede hende rundt endnu engang og så satte hende ned, mens han prustede og pustede. "Beklager, man skal ikke gøre sig uvenner med professor Flame." forklarede han og støttede sine hænder på knæene. "Jeg har danset siden frokosten." beklagede han sig med et suk og rettede sig op, da han endelig fik vejret.

"Beklager meget, jeg ved ikke lige, hvad der gik galt der. Jeg hørte ikke engang hvilken besværgelse hun brugte." undskyldte han sig og samlede hurtigt hendes bog op og rakte hende den med et smil om læberne. "Det er godt nok længe siden jeg har set SÅ køn en elev." smilede han og blinkede let til hende. Hey, han kunne altid bebrejde besværgelsen.

[Mimi C. Dust]

På alle måder så blev Mimi helt overraske over, at blive grebet på den måde og især da det var en Professor, som gjorde det. Da hun aldrig havde troede, at der var nogle lærer der kunne gøre det så perfekt, som han lige havde gjort hvilke også var derfor hun lige kort havde mistede hendes talegave og bare endte med, at lytte til hans ord. Selv snurre turen, som han gav, var en der gjorde hende mere rundt på gulvet end hun allerede var og så da der blev nævnt besværgelse Professoren så gav det lidt mening "Nej, det kan jeg mærke, at man ikke skal" kom det fra hende med et halv hjerte smil og smilet kunne ikke være helt, da hun var så overraskede over alt sammen, som lige havde sket.

"Det er i orden og det virker til, at besværgelsen er stoppet" sagde hun med et letter skævt smil, da David beklage. Men lige de ord, som han sagde da han rakket hendes bog over imod hende var nogle, som virkelig gjorde hende forvirret for sådan måtte en Professor, da ikke tale til eleverne? Hvilke endte med, at hun slet ikke kunne holde et mindre udbrud tilbage "Ahvad sagde du?" Mens hun glemte alt om hvordan man normalt tiltalte Professorerne.

Men i det, som Mimi ville til at tage imod bogen, så gik de øverste knapper op på hendes skjorte hele vejen til ned lige der hvor hendes bh sluttede og hun havde selvfølgelig ikke tage hendes strik vest på den dag, hvilke bare gjorde at hun stod overfor David i næsten helt bar overkrop - Da hun selvfølgelig havde en rød bh på. Men ellers så havde David, som frit syn hvilke i sig selv var pinligt og det blev bare endnu værre, da David var en Profosser på skolen. Da Mimi havde fundet det pinligt, at hun havde stødt sådan ind i ham så var det intet i forhold til hvor pinligt hun fandt alt sammen lige der og i hendes forsøg på, at trække hendes nu ødelagte skjorte ind omkring sig så tabte hun bogen ned på jorden. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige eller gøre af sig mens farven bare strig mere og mere i hendes kinder. Det eneste, som rigtig stod i hendes tanker var, at finde det mindste hul, som hun kunne og bare gemme sig i det til alt evig tid samt hvor meget hun fortrød, at hun ikke havde taget hendes kappe med sig på grund af det ville havde været så meget nemmere, at skjule det pinlige, som lige var sket bagved.

Efter at hun havde stået forstene i et par sekunder så lykkes det hende, at få halvt mumlede "Det må De virkelig undskylde Profosser og De må ha mig undskyldt" Men ikke på et eneste tidspunkt så hun David i øjnene og efter det havde halvt lykkes hende, at få de ord frem så forsøgte hun, at komme forbi ham. Hun tænke ikke lige over, at den retning, som hun forsøgte, at komme i var også den, som førte over til den store port der bare førte ud imod søen samt alle de områder der lå der og grunden til, at hun ikke lige tænke over retningen var på grund af det eneste der stod i hendes tanker var *Lad mig komme væk lige nu!*

//out ??