Formiddags solskin

[Julién Silverclaw]

Det meste af skolen skulle ned i byen på en lørdag som denne, det var varmt og solen skinnede uden at skinne så meget at det var til gene for nogen, det var køligt i luften pågrund af det tidlige tidspunkt på dagen men ellers var vejret lovende. Også Juliéns venner havde valgt at tage ned til byen mens den blonde dreng havde sagt fra, han havde tidligere på ugen lovet sin botanik lærer at han ville skrive en ekstra opgave - mest for at hjælpe på hans kollegiums point-tal - så han havde ikke tid. For omkring en time siden var han så gået ned og havde sat sig udenfor med en stak bøger, pergament og fjerpenne. Han var nået ret langt ind i opgaven men havde skubbet bøgerne fra sig lidt, for bare at ligge på stenbænken med en arm over øjnene for at skygge for solen, og slappe af. Selvom lørdag var en fridag havde han alligevel valgt at trække i hans skole uniform med slange våbenskjoldet på brystet.

[Victoria Kenward Goodwin]

Denne lørdag havde der ikke været tid til den ellers obligatoriske tur til byen for Victoria. Der var mange ting der skulle laves, og planlægges. Blandt andet duelklubben tog meget tid. Selv de mindre skoleglade elever, var som regel glad for den klub. Måske fordi de fik chance for at skyde andre folk ned med diverse besværgelser og forbandelser.
Men det gode vejr skulle alligevel ikke gå helt til spilde, så årets første forårskjole var kommet frem i anlednings af solens beslutning om at møde delvist op. Hun havde dog stadig det glitrende præfektemblem siddende på brystet. Den slags var en fast del af påklædningen for både præfekter og vejledere. De skulle kunne genkendes hvis der nu var nogen der havde brug for hjælp. Folk havde også en tendens til at opføre sig pænere når emblemet var i syne. Dette kunne blandt andet ses da Victoria trådte ud i gården. En flok andenårs-elever som havde indtaget et par bænke, fik travlt med at pakke den rotte væk, de havde givet horn øjeblikke tidligere, hvorefter de hastede indenfor alle sammen.
Victoria lod sig dog ikke mærke med deres akavede opførsel. Hun havde sin taske svunget over den ene skulder, hvor alle hendes skoleting var i. Hun skulle have skrevet en stil til besværgelser, som selvfølgelig skulle være perfekt. Det var bare sådan hun var indrettet. Hun fandt en ledig bænk, ved siden af en, tilsyneladende sovende, blond elev fra Slytherin.

[Julién Silverclaw]

Julién havde godt lagt mærke til de fnisende 2. års elever i gården, men havde ignoreret dem til fordel for hans botanik opgave og derefter til fordel for hans lur, han var også døset hen et øjeblik men var vågen nok til at ligge mærke til lyden af nogen der satte sig ned på bænken ved siden af hans. Han løftede armen en anelse, da hun sad nærmest den del af bænken hvor han havde lagt sit hoved oven på hans skoleting var han nødt til at ligge hovedet tilbage i en akavet vinkel for at se hvem der havde sat sig der, solens lys fik det øjeblik ud til at se ud som om hun havde en glorie om hovedet og efter at have fået øje på præfekt skiltet kunne man vel også sige det var sandt på en måde. "Burde du ikke være nede i byen med alle de andre elever?" Var det sent nok på året til at lade første års eleverne gå selv? Han holdt armen løftet over hovedet som skygge for solen. Som sjette års elev var Julién godt bekendt med alle vejlederne og vidste hvem præfekterne var, han kunne bare ikke huske hendes navn. Han skubbede sig op og sidde og rakte en hånd frem til præsentation. "Julién Silverclaw."

[Victoria Kenward Goodwin]

De efterhånden lidt solkyssede ben blev lagt over kors, og noget af det lange brune hår børstede hun væk fra ansigtet i en henkastet bevægelse. Hun åbnede skuldretasken som hun havde sat ved sin side, og trak sine skolesager ud. Lige fra bøger til blæk.
Hun var typen der tog sin skole alvorligt, hvilket nok ikke var svært at regne ud, når hun både var præfekt og på Ravenclaw. Så hun lagde først mærke til at den blonde fyr ikke sov, da han talte til hende. Hun vendte hovedet mod hans bænk, og hævede overrasket det ene øjenbryn over at hans nakke ikke brækkede med den måde han lå på. ”Burde du ikke?” spurgte hun først tilbage, med et smil spillende over de rosa læber ”Jeg var ikke lige i humør til shopping. Og slet ikke til at sidde indenfor på en kro” svarede hun med et skuldretræk. De tre koste burde virkelig få borde udenfor.
Hun havde skam set den blonde syvsover før, men med så mange elever på skolen, var det ikke alle hun var bekendt med. Hun var dog rimelig sikker på det var noget med J, hvilket hun da også fik bekræftet da hans præsenterede sig ”Victoria Goodwin” hun rakte ham smilende hånden da han var kommet op at sidde. Modsat hvad mange troede, var hun slet ikke så farlig som hun virkede. Det var som om mange regnede med at hun ville trække points eller give eftersidninger hvis man ikke havde bundet sine snørebånd.

[Julién Silverclaw]

Julién trak en fod op ved siden af sig på bænken og tjekkede hans snørrebånd, da han så op igen til Victorias uden tvivl spørgende udtryk lyste han op i et drillende grin. "Undskyld, jeg har bare hørt du trækker point fra folk som ikke har bundet deres snørrebånd."
Han trak på skuldrene da hun spurgte ham om han ikke også burde være nede i byen. "Nah, jeg kom til at love min botanik lærer ekstra opgaver, sådan som det går for Slytherin lige nu kommer vi aldrig til at vinde pokalen - men det mindste vi kan er da at se om vi kan nå at komme op i plus point igen inden året slutter." svarede han og rykkede en anelse nærmere hendes ende af bænken, det var ikke tit han talte med folk fra ravenclaw, han havde kun en eller to venner fra det kollegium, hvor imod han havde flere venner på Hufflepuff og Gryffindor. Han var ikke den type Slytherin der kun holdt sig til sine egne.

[Victoria Kenward Goodwin]

Lige præcist! Det var det hun mente. Det eneste tidspunkt hvor et ubundet snørebånd ville koste points, var hvis de ligeledes var forheksede, og prøvede at kvæle forbipasserende. Men i det mindste virkede han ikke til at være en af dem der tog det rygte alvorligt ”Så er det godt du ikke har det problem. Dine er vist hvor de skal være” svarede hun med et overbærende smil.
Der var to overordnede grupper på Hogwarts hvad angik præfekter og vejledere. Den de fleste hørte til, var den første, som behandlede dem med respekt. Enten af beundring eller frygt for eftersidninger, og så var der den anden og mindre gruppe, som var ballademagerne som var ligeglad med at miste points og få eftersidninger, så længe de kunne fornærme enten præfekterne eller vejlederne. De fortrød det oftes bagefter, men der var jo altid nogle rådne æbler. Lige umiddelbart kunne hun ikke placere Julien i en af de to grupper, men nu kendte hun ham selvfølgelig heller ikke rigtigt.
”Jeg ved hvordan du har det. Det er utroligt så hurtig en eller to elever kan ødelægge det for alle andre, ved at lave alt muligt tåbeligt.. Ravenclaw er også ret meget bagud for tiden.” hun rystede opgivende på hovedet. Men det var da en trøst på en måde, at de elever der fik trukket mange points, normalt ikke var specielt populære blandt de andre elever bagefter, og dermed ikke havde det nemt. Det var en straf der ville noget.

[Julién Silverclaw]

Det var nok ikke den bedste ide at give sig til at snakke med netop denne vejleder om præcis hvordan Julién havde tænkt sig at hævne hvor langt Slytherin kollegiet var blevet sat tilbage og at det havde været ham, og nogle få andre Slytherins der på egen hånd havde måttet tjene points tilbage ind igen, ekstra opgaver, god opførsel, velforberedt deltagelse i timerne. Julién afskyede virkelig Slytherins der ikke kendte deres plads, selvom Slytherins var kendt for at være nogle - well, onde sataner - var det mest vigtige ved Slytherin at hvis du skulle være slem? Så sørg for pokker for ikke at blive opdaget. Slytherins var sukkersøde overfor folk der havde højere rang end dem selv og så ned på dem med lavere rang, ægte Slytherins så nemlig kun fordele i den fordeling.
Den blonde dreng rystede på hovedet og trak på skuldrene. "Bare rolig, ham der har ødelagt Slytherins chance for at vinde hus pokalen får ihvertfald hvad han fortjener, på den ene måde eller den anden." svarede han kryptisk, men smilende. "Jeg havde en uheldig vane med at vælte i mine snørebånd da jeg var mindre, så nu dobbelt tjekker jeg dem engang imellem." tilstod han leende.

[Victoria Kenward Goodwin]

Victoria sendte ham et lidt mistroisk blik, der blev blødt en del op af smilet på hendes læber ”Jeg går ikke ud fra du snakker om karmaens straf, så jeg lader som om jeg ikke hørte det” erklærede hun med en afslappet latter. Hun ville også gerne selv staffe tumpen der havde fået Ravenclaw bagud, men en i hendes position kunne ikke selv gøre den slags. Men hun kunne derimod vende både øjne og øre den anden vej, når andre lagde planer. Straffe for at være dum var en del af skolen, så den slags folk hjalp hun ikke, hvis hun kunne undgå det!
”Jamen så vil det nok gøre dig glad, at så vidt jeg kan se, så er de bundet helt perfekt” påpegede hun med et kækt smil. Det var fordelen ved at være en pige! Hvis man ikke gad gå med snørrebånd, behøvede man ikke gøre det. Der var et virvar af forskellige slags sko uden snørrebånd, så dem behøvede man ikke falde i. Man kunne til gengæld vælte på høje hæle i stedet for, så det var nok ikke meget bedre hvis hun tænkte over det.