Another day with trouble?

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Solen havde bagt hele dagen igennem, selvom vinden udenfor var kold. De fleste elever havde været inden for på grund af vejret var så lumskt. Dog havde vejret skiftet noget så skrækeligt på ganske kort tid, så da Maggi gik til time med sine veninder tordede det og bragede det. hun så ud af vinduet lige inden de nåede hen til klassen. "Endnu en time med dødbiderne.. har i øreprobber?"De grinte let før de hurtigt gik ind i den næsten tomme klasse. "Nej desvære Maggi, du må nøjes med voks" de grinte endnu engang da Maggi kom med et udbrud. "Eww Voks.. det sådan noget ulækket stads der sidder i ørene"
De gik langsomt hen og satte sig ved deres pladser, eller Maggi satte sig på bordet med hænderne plantet på bordet og benene på stolens ryglæn. "Nå hvad skal vi lave efter skole? Jeg har det.. Vi kan tegne en tegning om hvad vi syns om de der griffins.." De grinte højt før de kiggede over på dem de skulle have time med, uheldigvis for dem var det Griffindor, og Maggi rullede med øjnene da de sendte hende blikke der kunne slå ihjel.
Nu ventede de enlig bare på at timen begyndte, hvis den overhovedet nåede at begynde.

[Damien Jacques Kaleigh]

Damien forsøgte at holde et smil på læberne som han allerede fornemmede intensiteten mellem de to kollegier. Han havde på forhånd kunne forudsige hvordan stemningen ville være, da han jo denne tid, denne dag på ugen, altid havde de to kollegier, der syntes at kunne ryge i totterne på hinanden over den mindst ting. Han var sikker på at lod han dem, ville et eller andet bryde ud. Hvad end det kun var skældsord eller om de nåede til at kaste forbandelser efter hinanden. Så denne time var typisk en udfordring. Specielt dem hvor det valgte emne ikke ligefrem var tiltalende. Så som i dag. Han havde jo den sidste stykke tid fokuseret lidt på mugglernes skoleformer, og havde som lektie bedt eleverne om at undersøge og finde ud af nogle af de jobs mugglere lavede. Og hvordan nogle af dem måske mindede om deres egne jobs men samtidigt skilte sig fra dem. Trods de få i klassen der faktisk nød faget, tvivlede han på at mange havde lavet lektien. Men det var stadig en vane.
”Frøken Milton, Maggi, vil du være sød at tage plads så jeg kan starte timen?”. Han vidste at svaret ville blive negativt, men det holdt ikke Damien tilbage fra at smile og være venlig. Imødekommende på sin vis, som han vidste at Maggis typer var nogle man måtte mødes på halvvejen med. Alligevel stoppede han da ikke med at forsøge at være positiv i forhold til typer som hende. Typer, som han jo egentlig ikke havde det specielt godt med. Som de havde det med at minde ham om hvem han kunne være endt som.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

hun vendte blot hovedet mod ham et øjeblik før hun så på sine veninder der begyndte at grine. Maggi rejste sig dog alligevel pænt fra bordet og satte sig på sin plads, hun havde indtil videre ikke sagt noget til ham, hun vendte blikket mod sine venner igen før hun langsomt lænede albuen ned mod bordet og hvilede ansigtet mod sin hånd. "Har i lavet jeres lektier?" hviskede hun til dem og da de rystede let på hovedet fik hun et smil frem på sine læber før hun langsomt vendte opmærksomheden mod Deres lære. hun hvilede stadig hovedet mod hånden, ventende, alle de andre stirrede oss bare på hende for hun plejede ikke at være sådan, hun ville normalt have kommet med en latterlig kommentar til ham.

[Damien Jacques Kaleigh]

Også Damien gik lidt i stå da den unge dame gjorde som der blev sagt. Ikke tydeligt føjelig.. men langt mere føjelig end han på nogen måde ville have forventet. Hvilket for ham som lærer, var en overraskelse. Selvfølgelig tog han hurtigt sig selv i at stå og vente på kommentaren, og nikkede let. Smilte til hende. Sikkert ganske naiv når han troede at han faktisk havde ”fået en fod indenfor”. Alligevel gav det ham muligheden for at starte timen… ikke kun fordi hun satte sig, men også fordi at stilheden delvist havde lagt sig. ”Okay… I kan godt huske hvad jeg bad jer om at undersøge ikke sandt? Så hvis i vil give mig nogle forslag på mugglernes arbejdspladser…?” bad han med sit sædvanlige imødekommende smil. Han vendte sig mod tavlen, det for at finde et kridt… modsat mange af de andre lærer, havde han intet behov for at svinge tryllestaven ved noget så simpelt som at skrive på tavlen. Specielt ikke når det nu kom til det han underviste i.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Næsten alle fra slytherin var stille, nogen enktle nogen sad og krasede i bordene. Maggi så på dem alle sammen før hun langsomt ragte hånden op. "De bad os om at undersøge -mugglernes- jobs og fine lighederne mellem vores jobs til deres.." hun sagde det ganske højt som den eneste fra slytherin der havde åbnet munden endnu. hendes veninder stirrede på hende før en af dem kom med en kommentar. "Maggi interssere det dig virkeligt det der? Det lyder fandme som om du har lavet dine lektier! er du syg!" alle de andre grinte mens Maggi bare sukkede og lagde hovedet på hånden igen. stirrede lige ud i luften. "Hold kæft" hvæsede hun før hun så mod deres lære igen.

[Damien Jacques Kaleigh]

Damien vendte sig om som nogen endelig gad åbne munden. Til hans overraskelse kom det fra Maggi. Han havde haft en glimrende ide om hvordan hende og hendes veninder egentlig ville bruge timen på at sniksnakke og genere alle andre. Så da den unge dame blandede sig gjorde det ham selvfølgelig glad for at hun gad deltage i timen. Derfra blev han ikke mindst generet, gnaven, over de veninder af hendes, der nu pludselig grinede af hende i stedet for. ”Tak Maggi, det var lige præcis det jeg bad om ja. Og i andre… hvis i hellere vil bruge jeres tid til lektierne på at gøre grin af dem der har lavet dem kan jeg roligt rykke jer ned på en dumpekarakter”. Stemmen var først den samme varme stemme… tonen ændredes dog, som hele holdningen også gjorde det ved de andre ord, fokuseret på dem der havde grint af hende. Han virkede næppe ond i det, men det var tydeligt at han ikke jokede. Og på deres årgang betød karaktererne nok til at de burde tænke sig om. Selv dem der ikke gik synderligt op i de passive fag som f.eks. muggler studier. Holdningen svandt dog, og som han så væk fra den specifikke gruppe og igen fokuserede på hele klassen, gled et smil tilbage på hans læber. ”Grunden til at jeg gerne ville have jer til at indse dette, er fordi jeg ønsker i ved hvor meget deres verden, hvad end den er ikke magisk eller ej, påvirker jeres. Selv med vores magiske samfund, kan vi aldrig komme fra at have en industriel kontakt til mugglerne” forklarede han sig. Han vidste at få tænkte over det. Jo dem der levede blandt mugglerer, eller var mugglerfødte og kun kendte denne verden. For dem var den magiske verden jo helt ny og spændende.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Maggi sad helt stille og så på ham mens han snakkede mens hendes venner sad med et meget muggent ansigt, hendes side kamarat rykkede tætter på hviskede noget til Maggi, hvorefter hun lavede store øjne og farede op, parat til at fare på sin sidekamarat men satte sig roligt ned igen, knyttede hånden før hun bare tog en bog op fra tasken istedet. Der var jo allerede lidt balade nu.
"Nuuurh Lille Maggi mus er bange, tud tud." en pige fra Slytherin lavede en grimasse og lod hånden tøre ysynlige tåre væk fra øjnene.
Maggi vendte sig halvt om og så mod en anden pige. "Pas på Miranda.. Hvis du ikke vil ha din far uden et job så skal du godt nok passe på nu.. Eller skal jeg fortælle alle hvem du var sammen med i weekenden? For jeg tror ikke..."
"Du vover på at sige noget din.. Din!" Pigen Miranda havde tydeligvis rejst sig op, parat til at trække staven mens andre fra klassen grinte, allerede de første problemer, Maggi sad blot roligt og ventede på at Damien skulle få 'ro' på dem.

[Damien Jacques Kaleigh]

Damien så hurtigt hvad hans egen lille trussel havde medført. Han vidste det var dumt, men han hadede virkelig når nogle fandt interesse i noget og så alligevel ignorerede det fordi vennerne fandt det ucool. Og nej, Muggler Studier var ikke det sejeste fag i verdenen, det vidste han i den grad godt, men derfor Skadede det ikke at lære mugglerne at kende. Ingen vidste hvor de ville ende henne. Tit kunne han næsten kun håbe at sådan en elev, vokset op i det magiske samfund som var ligeglad med mugglerne, endte i deres verden. Helt alene. Denne elev ville være lost.
Damien kunne kun sukke tungt som de to tøser var ved at ryge i totterne på hinanden. Trusler mig her og trusler mig der. Og man kunne virkelig tvivle på at de nogen sinde blev til noget. Selvom han ikke anede hvad sidekammeraten havde hvisket til Maggi, betød det nu ikke så meget… han vidste bare hvad det havde ført med sig, og han måtte stoppe det. ”Miranda, sæt dig… nu!” kom der bestemt fra Damien som pigen ellers var godt i gang med at gøre gengæld. Han forlod tavlen og eget kateter, for at gå ned til pigerne. Tøser. ”Miranda, hvis jeg ser den hånd i nærheden af din stav en gang til i min time får du eftersidning… lige nu er jeg venlig i mod dig. Det burde du vide” tilføjede han strengt, hvorefter han vendte sig imod Maggi. ”Og dig… Du burde vide bedre end at lade dig gå på af dem. Hvis du ikke kan klare mosten selv Maggi… Helt ærligt. Desuden vil jeg ikke have du tyer til at true andre”. Stemmen var også streng over for Maggi. Men tydeligt også langt mere skuffet. Måske fordi pigen for kun få øjeblikke siden havde vist sig fra en så respektabel og ordentlig side. Og han forlangte skam ikke hun blev en ren engel, blot at hun turde udnytte sit potentiale. ”Jeg kunne let trække points fra jer begge, men jeg lader være for nu. Hvis jeg må fortsætte timen uden hånlige grin eller vrede miner… Ellers ryger i begge til eftersidning og der ryger points fra hver af jer… Det er det vel ikke værd er det?…” tilføjede han, sukkende. Hvorfor? Hvorfor?! Han forstod ikke hvorfor det var så vigtigt at være ”in”, og ikke gå op i de åndssvage fag.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Maggi løftede øjenbrynet før hun langsomt lagde albuen på bordet igen. "Javel..Far.." sagde hun alle rundt om hende så hurtigt på hende før nogen af dem skreg af grin, maggi så rundt på dem med et lille smil før hun så på ham "Kunne ikke lade vær.. undskyld professor" hun så hurtigt ned i sin bog før hun langsomt sukkede, ganske vidst hadet hun muggler og mugglerfødt, halvblods osv.. men hun måtte lære noget om dem nu.. især efter hendes lille møde med Tazu. hun bed sig let i læben før hun langsomt så op på Damien, trak nogen papire op fra tasken hvor hun havde skrevet mange ting ned omkring netop dette emne de havde haft for. hun ragte langsomt hånden op, ventende på om hun fik lov til at sige noget.

[Damien Jacques Kaleigh]

Damien ventede på nogle svar, for at høre om pigerne havde tænkt sig at opføre sig ordentligt. Maggis kommentar, medførte et olmt blik fra Damiens side af, og ærligtalt var han snart så træt af hende at han mest af alt havde lyst til at smide hende ud fra timen af, så de andre i det mindste kunne lære noget. Hendes hurtigt følgende undsklydning, blev besvaret med et opgivende suk fra Damiens side af, som han blot vendte sig og gik tilbage mod kateteret. ”Du skulle prise dig lykkelig for at jeg ikke er din far” mumlede han for sig selv. Utroligt hvor hurtigt disse unge voksne kunne få ham til at føle sig træt og udmattet og ligeglad.
Netop som han greb kridtet, og vendte sig om for at spørge ind til timens emne igen, faldt blikket på Maggi og hendes løftede hånd. Igen, for bare et øjeblik, var det ved at stige ham til hovedet og medføre at han sikkert ville råbe af hende. Hvor endt det kom fra, fandt han dog fatningen. ”Frøken Milton?” spurgte han, som han jo gav hende lov til at tale. Hvis det bare ikke havde det mindste med timen at gøre var det ud. Det vidste alle de andre elever i lokalet også, sikkert derfor deres blikke igen var vendt imod Maggi. For at se om hun turde ”udfordre” ham mere.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

hun dukkede hovedet og så ned i bordet. "Jeg ville bare høre om de skulle have opgaverne vi havde haft for..." hendes ord var nærmest en hvisken, og hun havde sænket hånden og så bare ned på papirene, enlig ville hun gerne havde lov til at fortælle om hvad hun havde fundet ud af med mugglernes jobs og magisker's. hun så langsomt op mod Damien igen med et lidt usikkert smil der tydeligvis var en smule usikker på netop om hun skulle sige mere eller hvad hun skulle gøre, hun så roligt på ham før hun langsomt knugede lidt om papirene.

[Damien Jacques Kaleigh]

Damien formåede at få med hvad det var Maggi snakkede om trods de hviskende ord. Noget med lektien de havde haft for. Den som han jo gerne ville ind på. Men sandt at sige med hele balladen før havde de jo knap nok taget rigtig hul på de jobs mugglerne beskæftigede sig med.
Som han vidste hvad hun ville ind på, kunne se hvor usikker hun var omkring det at stå der og ville aflevere en lektie, slappede Damien af. Det ville sige, han slap den irritation der ellers havde samlet sig i ham i det eleverne før havde generet timen åbenlyst. ”Det vil jeg gerne… Men hvis du måske gad nævne noget af det du har fundet ud af frøken Milton? Så resten af klassen, specielt dem der ikke har lavet lektien, også kan få et indblik i sagen.” spurgte Damien, igen med den blide imødekommende holdning. Han hadede faktisk at skulle være streng og sur og vred. Det var alt sammen negative ting, men nogle gange var det jo nødvendigt desværre. Og alt han jo bare ville var at snakke om hvilke jobs der mindede om hinanden fra de to verdener. Hvilke der ikke gjorde.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

hun nikkede let før hun langsomt rejste sig, så ned på papiret, rundt om hende begyndte de andre fra hendes kollegie at fnise og hviske til hinanden. Maggi så let på dem før hun langsomt så på papiret igen. "Altså.. Der er mange jobs i mugglerverden.. Jeg har valgt at kigge ind i deres systemer.. De har også et sted ligesom vores ministerium. Der hvor der bliver besluttet love og hvor der bliver gjort en rettergang for dem der har overtrådt deres regler.. Samligning med vores verden og deres er nok mest deres retsage.. Det ligner vores på en måde.. Der sidder en dommer ligesom hos os, hos os er et bare normalt det er vores minister der er dommer.. Der er en nævning der sidder og tager valg og beslutninger.. akurat som i vores verden.." hun nikkede let, mest fordi hun mente selv hun havde gjort et godt arbejde.

[Damien Jacques Kaleigh]

Damien skævede kort til de andre slytherin elever. Håbede blot på at Maggi ikke ville lade dem provokere hende. Ville få hende til at trække i land, så hun ikke ville fortælle hvad hun havde fundet ud af. Gruppepres var så forbandet en ting, men alligevel ikke synderligt til at kunne komme udenom. Derfor lettede det da at pigen gav sig til at forklare hvad hun havde fokuseret på. I stedet for at kravle usikkert tilbage ned på sin plads og tie stille. Damien nikkede roligt som hun forklarede, hun havde ganske rigtigt undersøgt sagen. ”Det er helt korrekt Maggi, mange tak. 5 points til slytherin” roste han hende som hun blev færdig. Han kunne jo selv se på hende at hun var glad for det arbejde hun havde gjort, og nu hvor hun havde fortalt hvad hun havde fundet ud af, ikke lod sig gå på af de eventuelle hviskende stemmer bag hende. ”Som Maggi forklarede er deres retssystem meget som det vi selv kender til. Jeg ved dog at i kommer fra jeres dele af verden, og hvis nogle tænker at sådan er det ikke alle steder, så er i også korrekt. Lige som vi magikere har vores problemer med dem der udøver sort magi, har muggler også deres egne kriser. Selv hvis nogle af jer ville se det som en bagatel når i er vant til magi” forklarede han sig, hvorefter han vendte sig om mod tavlen og hurtigt skriblede noget ned; Retssystem, Sundheds faciliteter og nogle andre overordnede emner. ”Maggi forklarede lige det med retssystemet, hvis vi fokusere på de mere demokratiske lande. Når jeg skriver sundhedsfaciliteter tænker jeg på sygehuse. Læger. Jobs, det også minder meget om nogle vi selv har. Pointen er at i overordnede træk minder vores og deres verden, langt mere om hinanden end i måske ville tro”. Som han vidste han hellere måtte afrunde sin snak, mest grundet timens kommende ende, valgte han blot at forklare sig direkte. Hvis de havde spørgsmål eller noget de ikke kunne forstå, kunne han jo sagtens bruge tid på at besvare dem efter timen som han altid gjorde det… og havde eleverne ikke tid der, var det jo ikke fordi han synderligt bedrev sig noget hvis ikke han havde time.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Maggi sad blot roligt nu og så på hvad han skrev på tavlen før hun langsomt ragte hånden op igen. "Undskyld men.. De kriser de snakker om hos mugglerne hvad er det for nogen slags?" hun lød en smule mere intresseret på netop dette emne og hun havde allerede taget et nyt stykke pergament frem og var klar til at skrive stikord ned hvis de skulle skrive en stil om det, eller undersøge noget omkring det han var igang med at forklare dem.

//undskyld den blev lidt kort//