|
|
Post by Joshua Storm on Aug 29, 2011 14:08:49 GMT 1
Det havde startet med at være en torsdag ligesom alle andre torsdage nu foregik med at Joshua havde stået op om morgen, været i nogenlunde humør selvom det var en smule svært efter mødet med Faa der bare på ingen måde var endt spor godt. Hans følelser for hende var hevet frem da hun havde vist den side han var faldet så dybt og inderligt for selvom han hadede den på samme tid. Han havde tjekket om det nok engang var nået at lave for garden selvom hans verden var gået totalt i stå da Faa havde snakket om den nar han hadede mest på hele jorden, David. Den narrøv han havde hadet igennem hele sin skoletid og da endnu mere da han havde snuppet Faa foran fjæset på ham. Han var aldrig kommet sig over det da hans følelser for havde altid været der. Bare en anelse gemt under hans mere hårde ydre og selvom de var oppe at toppes en del kunne det ikke ændre hans følelser.
Joshua havde ændret sig siden skolen. Han så for det første ældre ud, men han var også gået hen og blevet 22 år, han havde stadig problemer med sine evner når det kom til hans hår da han havde været en lazy fucker, men han var begyndt at træne en del hårdere de sidste par dage. Han havde ikke længere øreringe i form af diamanter eller baggies på, men var ganske stilet klædt og det var en ting han gjorde hver dag. Hans brune hår med de blonde striber i var skiftet ud med sort hår lige minus at det havde fået et irriterende rødt skær som den dag i besværgelses timen da han gik på 6. årgang hvor alle havde påpeget han var metamorpmagus. Han var stadig en regelbryder og lige glad for det mærke der havde siddet på hans arm siden hans fyldte 17 år.
Joshua havde bevæget sig ned til Den utætte kedel. Hans blik var mere koldt end det plejede og smil fortræk han intet af. Hvis han så David igen ville det ende i katfight af den anden verden og højsandsynlig også i duel. Han kunne ikke udstå ham af nogen art. Hans had til ham kunne aldrig forsvinde før den dag han faktisk havde sagt til Faa hvad han følte. Han vidste bare ikke David var kommet tilbage som lærer på Hogwarts. ikke endnu i hvert fald, men hvis han gjorde vidste han også han måtte slå til hos Faa med fare for at blive skudt ned. Han havde fundet en plads ved baren. Ikke fordi han gad de to hekse der faktisk tydeligt stod og lagde an på ham. Hans hjerne arbejde bare der ud af i sin egen lille verden mens en ildwhiskey blev sat foran ham som forsvandt ligeså hurtigt som den var blevet sat der.
|
|
|
|
Post by David Valentine McKellen on Sept 2, 2011 1:15:46 GMT 1
David, på den anden side, havde ikke skænket Joshua Storm en tanke i de sidste 7 år i hvert fald. Jo, den anden fyr var da irriterende, men han brugte egentlig ikke ret meget energi på at tænke på ham, når han ikke lige stod foran ham. Det gjorde han til gengæld nu, og snakkede med Davids søster og en af hendes veninder. Veninden havde tydeligvis fattet interesse i Joshua, mens Davids søster så dybt uinteresseret ud. David løftede let et øjenbryn og slyngede en arm om skuldrene på sin søster, som ikke var mere end 16 år gammel. "Pas på med ham her, han er en fyrrig en, du kan ikke vide, om han pludselig kaster sig over jer og flår jer levende, Amelia. Han er farlig." lo han skælmsk og blinkede drillende til Joshua. Han var ikke bange for den anden fyr, selvom Joshua tydeligvis forsøgte at virke skræmmende med det sorte hår og det "stilede" look. Selv var David klædt i et par helt almindelige bukser, en skjorte, og på en knag ovre ved døren hang hans rejsekappe. Hans tryllestav havde han let tilgængeligt i sin lomme, som hans hånd let fingrerede ved. Han ville ikke lægge det bag Joshua pludselig at angribe ham uden varsel, også selvom det var herinde, så der var ingen grund til at blive overmodig, selvom det var dybt fristende at håne Joshua yderligere. Han troede, at han var så magtfuld med sin loyalitet, som tydeligt lå på den forkerte side, men David frygtede ikke døden, og særligt ikke for Joshuas hånd.
"Catharina, lærer du aldrig at gå efter fyre, som ikke vil knuse dit hjerte og trampe på det?" spurgte han og blinkede til søsterens veninde, der bare svarede med et blændende smil. "Nej, jeg var jo sammen med dig, ikke?" spurgte hun, og David smilede svagt og kløede sig let i nakken, mens Amelia sendte ham et svidende blik. "Skal vi?" spurgte han og bød pigerne hver deres arm. Han så ingen grund til at indlede en samtale med Joshua, for ingen af dem brød sig om hinanden, og David gad ærligt talt hverken slås eller duellere i dag.
|
|
|
|
Post by Joshua Storm on Sept 5, 2011 19:33:39 GMT 1
Joshua havde som sådan heller ikke sænket David en tanke. Ikke før han havde set Faa nogle dage før. Det var kun derfor hans hade person nummer et var i hans verden igen. Han kunne virkelig ikke tåle synet af ham og han ville faktisk bare helst se ham dø. Bare han ikke gjorde det foran snotten på Faa for så skulle hun da nok for alvor aldrig blive hans og det ville han ikke have det skulle være sådan. Joshua havde ikke set David endnu eller vidste det var hans søsters veninde. Nogle gange var magikere verden en smule for lille efter hans mening. ”Nice trash talk David. Hvor har du lært det henne?” spurgte han med et grin da han virkelig ikke gad tage det til sig lige nu. Han kunne ikke se hvorfor han skulle det. Det var jo bare David. Han var virkelig blot en irritation i verden. Han prøvede som sådan ikke at være skræmmende, men blot at være mere voksen end han havde gjort i skolen i sin tid. Joshua ville sagtens kunne overfalde ham med en stav. Hans egen stav var heller ikke særlig langt hvis det blev nødvendigt, men han gad nu ikke spilde sin tid på David for han var seriøst ikke det værd og hvert træk skulle gennemtænkes og især hvis Faa kom til at høre om det her. Derfor handlede det om ikke at angribe David med en stav selvom lysten ville komme til at finde sted.
Joshua derimod havde intet mod at indlede en samtale med David selvom han dog helst ville undgå det. På den anden side indeholdte han så meget had til ham at noget af det skulle ud. Han skulle nok komme op med ting mod David. At en pige faktisk lagde an på både ham og David på samme tid var desværre ikke en nyhed. De havde nogenlunde samme pigesmag og pigerne havde nogenlunde samme smag når det kom til dem. |
|
|
|
Post by David Valentine McKellen on Sept 5, 2011 22:23:55 GMT 1
David kunne ikke lade være med at le og løfte et øjenbryn ved Storms forsøg på at spille smart. Han rullede blot med øjnene af ham og sendte ham et overvenligt smil, før han roligt lagde en arm om skuldrene på hver af pigerne og fulgte dem væk fra ham. Han åbnede døren ud til og lod dem gå ud først, før han vendte hovedet og sendte Storm et advarende blik. Hvis Joshua nogensinde lagde så meget som en hånd på Davids søster, så ville det være David, han stod til regnskab overfor, og det var de færreste, der havde lyst til at have et udestående med den muskuløse basker. "Hils Faa fra mig." lo han hånligt, velvidende, at Joshua ikke ville gøre det. Han planlagde selvfølgelig selv at tage kontakt til sin barndoms flamme, så om Joshua sagde noget eller ej var ham lige meget. Hvis han ikke gjorde og Faa fandt ud af det, ville hun blot blive rasende på Storm, hvilket ville være til Davids fordel. Han blinkede over skulderen til den anden fyr, før han forlod rummet og transfererede væk.
//Out.
|
|
|
|
Post by Joshua Storm on Sept 5, 2011 23:43:44 GMT 1
Joshua havde så meget lyst til at nakke ham på så mange måder. Han havde lyst til at starte en duel mod ham, nakke ham på så mange verbale måder. Han havde så meget lyst til at skade ham så godt som han kunne komme til det, men for hvad? Han måtte knytte sin næve og nøjes med at sende ham et dræberblik. David var seriøst en torn i hans øje og bede ham hilse Faa var simpelthen den værste for han var nød til at indrømme overfor hende at han havde set David den store idiot! Han havde en alt for stor klemme på ham og han brød sig ikke om det. Hans hår klaskede fuldstændig sammen i en blanding af rødt og grønt hvilket betød han var forelsket og noget så jaloux. Hvor fanden kunne David vide fra at han kunne li hende igen? Om ikke andet havde han lige afsløret sig selv noget så groft ved ikke at gå amok på ham hvor meget han så end havde lyst til det. "Som om jeg gider spilde min tid på at nævne dig overfor Faa." mumlede han vredt for sig selv. Hvor han dog hadede ham og at han skulle hilse Faa tegnede ikke godt. "I swear to the dark lord you are going to die" mumlede han i en lav hvissel for sig selv.
//out
|
|
