Uheldig som altid

[Arkimedes Rose]

Arkimedes så op på sin lære, han var så småt stenet hen og havde stirret ud af vinduet, og han havde næsten ikke hørt at han sagde noget til ham "Ja og sagde jeg havde lavet noget ekstra, hvilket er det, som du siger der det står på bagsiden af den sidste side, "mumlede han og smilede svagt over at han selv havde tænkt så langt

[Samuel Milo Leroy Martins]

Samuel vendte pergamentet om og smilte roligt, mens han læste det igennem ”Ja, det er fint, det du har skrevet heromme, men du må efterhånden vide jeg ikke tager opgaverne til mig før tid, for så ser jeg kritisk på dem. Ved denne ville jeg også kigge på, hvordan du kunne uddybe mere ved ministeriet, eller om garden” sagde han stille og roligt, uden at lyde skrap på nogen måde. Han ville bare generelt ikke have at eleverne afleverede før tid og det var ikke lykkedes nogen endnu, at få ham til at tage en ind.

[Arkimedes Rose]

Arkimedes trak på skulderen og rejste sig "beklager jeg bruger din tid" han tog opgaven i hånden, en smule trist og greb tasken da han vendte sig for at forlade lokalet, med rolige skridt, han ville bare have lidt ros for en gangs skyld, han sukkede og så kort imod læren " ha en god aften professor martin" han tog i døren og var på vej ud på den stille gang

[Samuel Milo Leroy Martins]

Samuel så den triste Arkimedes ”Vent, Arkimedes, jeg kritisere dig ikke, det må du huske, det er en meget flot opgave du har der, jeg er bare ikke den type lærer som bare først vil have afleveringerne til tiden og ikke før, det er ikke noget du gør forkert og ingen elever spilder eller bruger min tid, jeg er her for dem” Sagde han med et roligt smil og havde rejst sig, for at nå hen til døren, før Arkimedes.

[Arkimedes Rose]

Arkimedes så på ham og trak på skulderen " det er lige meget, ville bare vise at dette er mit ynglingsfag, og du er den bedste lære" mumlede han og så ned på sine sko " jeg skal nok lave den op til i næste uge" hviskede han nærmest og bed sig i læben da læren gjorde ham nervøs og ukoncentreret fordi han så godt ud

[Samuel Milo Leroy Martins]

Samuel smilte smigret ”Jamen, Arkimedes, du behøver ikke at vise at dette er dit yndlingsfag ved at aflevere dine opgaver før tid, overhovedet. Din entusiasme i timerne er nok til at se, at du elsker faget, det kan opgaverne ikke vise mig.” sagde han med et roligt smil og lagde hånden på hans skulder. Det hvor meget eleverne deltog i timerne, var det som afgjorde for Samuel om hvorvidt eleverne kunne lide faget eller ej. Det gjorde det ganske tydeligt og han vidste at der var elever der fandt hans fag så kedeligt, at de rent faktisk faldt i søvn, men det var deres egen fejl – hvis de ikke fik informationerne med, så måtte de bare kæmpe det hårdere for at komme igennem deres eksamener.

[Arkimedes Rose]

arkimedes trak på sine skuldre og så på sin lære, "Så har jeg ingen chance" han sagde ko aldrig noget i timerne da han var så utroligt genert og bange for at sige noget der måske var forkert, han smilede svagt og begyndte atter at sætte kurs imod døren, så han kunne gå op og rette sin opgave.

[Samuel Milo Leroy Martins]

Samuel lod Arkimedes gå denne gang, han orkede ikke at skulle stå og tage den diskussion med ham lige nu. Han burde snart lære at han ikke ville have afleveringerne før tid, så der var ingen grund til at forhaste sig med dem og dette betød ikke at Arkimedes ikke var en af hans yndlings elever, fordi det var han da – han var jo dygtig og det var der bestemt ingen tvivl om, men Samuel var ikke en der udtrykte overfor eleverne hvem han synes var gode og hvem han ikke var, selvom han havde en svaghed for dygtige elever og tage deres parti mere. Der var ingen grund til at vise det mere end han kunne komme til fra tid til anden. Han satte sig tilbage til hans skrivebord og begyndte at kigge i en af hans tykke bøger.

[Arkimedes Rose]

//out