Boringdom.

[ever]

Tap tap tap..
Ever sad uroligt med sin blyant der regelmæssigt slog imod blokken, der hvilede på hendes knæ. Timerne var slut, Victor forsvundet fra skolens område - Eller også var han i sin opholdsstue, hvilket nok var mest sandsynligt - og Ever havde intet at lave. Hendes lektier var allerede lavet, og hun havde brugt den sidste time på at farve håret.

Ikke af nogen bestemt grund, andet end at hun trængte til forandring. Hendes far ville sikkert flippe skråt, når hun kom hjem, men personligt syntes hun at farven klædte hende. Håret var desuden blevet et par centimeter kortere end det før havde været. Man ville have svært ved at kende hende hvis man var vant til hende som sorthåret.

Hun sukkede irirreteret. Hun skammede sig ikke over nattens tabte point - Det ærgrede hende, men hun fortrød det ikke. Brevet som imellem et par af papirende i blokken, indeholdt alle de titler hun kunne huske fra natten, og det skulle sendes til hendes far senere i dag. Han ville med stor sandsynlighed kunne sende hende bøgerne, og så havde hun da lidt læsestof på dette dødsens kedelige sted.

Det var en relativ varm Januar dag, ikke råkold som de fleste og det havde ikke regnet i dag. En rar afveksling fra den grå hverdag. Det havde også inspireret Ever til at komme herud, for freden og for den friske luft. Nu vejret alligevel var udemærket.

Hun var iført en enkel, sort nederdel der gik hende til knæene, tynde strømper og en simpel hvid skjorte. Det grå/sølv stripede slips var næsten helt skjult bag den figursyede sorte blazer der var kutyme på skolen.

[Hitsoka Dai Hajime]

Hitsoka var lige blevet færdig med dagens sidste lektion, men hvad skulle han give sig til, han havde en del lektier der skulle laves og derfor tænkte han at hvis han nu tog sine ting med uden for så kunne det være han kunne være i fred og lave dem. Han tog sin taske på ryggen og gik uden for, det var ikke fordi solen skinnede højst denne dag, men det var heller ikke koldt syntes hans, han satte kursen ned mod quddicht banen, der havde han siddet de sidste bare dagen dog ikke og lave lektier men bare tænk, tænke over de ting han havde lavet dette skole år, ballade og mistede point og skole året var næsten lige begyndt.

Da Hitsoka kom ned på Quddicht banen havde han ikke se der var en anden før han kom op hvor man kunne sidde elle stå, han kiggede op og fik øje på en pige ikke så langt fra ham, han fnys kort og lukkede øjnene hvor efter han satte sig på en af bænkene, det var ikke så tit eleverne sad ned og så quddicht nej de stod som regel oppe på bænkene, han smed sin taske på trægulvet og fandt sin bog frem i forsvarmodmørkets krafter, og begyndte at læse i den.

[ever]

Hun lagde mærke til en dreng - En slytherin - Komme gående, og satte sig ned. Hun registrerede ikke hans fnys, bare hans afvisende attitude. Så smilede hun. Han gav hende lyst til at forsøge at provokere en reaktion frem i ham. Der var alligevel ingen lærere omkring dem, eller folk med bare den mindste smule autoritet. Hun kunne desuden ikke genkende ham som vejleder - Tilgengæld var han sikkert på Quidditchholdet. Hun mindedes at kunne genkende ham fra utallige kampe, hvor hendes øjne dog havde været klistret til Victor.

Hun sad et øjeblik og tænkte, inden hun bøjede sig over blokken. Hun tegnede, en halvstor skitse uden for mange detaljer. Man skulle bare kunne se hvad det var, det var hovedsagen. Motivet? En ørn der spiste en slange. Så foldede hun den omhyggeligt til et papirfly, og sendte den ud i luften. Hun styrede den med sin stav, sigtede efter hans hår, hvor den - Forudsat at han ikke bevægede sig for meget - ville styrte ned i.

Så fulgte hun ham opmærksomt med kobolt farvede øjne. Opmærksomt, og afventende med et smil gemt i mundvigen.

[Hitsoka Dai Hajime]

Hitsoka sad bare og læste i sin bog og lagde derfor ikke rigtig mærke til hvad pige lavede, han prøvede virkelig og koncentrere sig, og lagde derfor heller ikke rigtigt mærke til hvad der skete omkring ham, men da han fik et papirfly i håret blev han så forskrækket at han væltede bagover på denne bænk og landede på trægulvet der var nede mellem bænkende, han lukkede øjnene og mærkede hans vrede komme op i ham, men han prøvede virkelig at skjule det, mens hans øjne slog lyn, han tog fat i papiret og foldede det ud, hvor efter han kiggede på tegningen en ørn der spiste en slange, hmm denne pige var Rawenclaw det var tydeligt, så dum var han heller ikke, han kryllede det sammen og vil det at svæve i luften hvor efter han satte ild til det, og grinte og fandt sin bog der lå på trægulvet og ledte efter den side han var kommet til, da han endelig fandt den og begyndte at læse igen, lod han som om pigen ikke var der.