me and only me (victor)

[yosefine]

Yosefine havde læste noget om den gamle nøgle bære på skolen før hendes tid, hun havde aldrig været nede ved hans hytte, men i dag besluttede hun sig for at hun ville gå der nede og se hvad det var, hun havde lige haft sidste time for i dag, og bar derfor på sin skoletaske som var proppede med bøger, hun havde taget så mange ekstra fag som det var muligt at have uden at hun skulle være to steder på en gang. Hun gik ned over den store græsplæne, mens hun nynnede sin ynglings sang, der var forholdsvis langt der ned mente hun, men hun gad ikke vende om, hun så kort op på himlen, og smilede, det blev vidst regnvejr i dag, men hun var ligeglad så længe det ikke torden eller lyn, så var hun ligeglad, hun an kom endelig ned til hytten, den var stor og lidt slidt, efter at havde stået i så mange år, hun gik lidt rundt om hytten og kiggede, hun var vidste alene, hun kunne ikke se nogen i nærheden, så hun gik hen til døren og prøvede at låse døren op, men kunne ikke, den må være forseglede af en art. Hun satte sig over til det store bålområde og fandt sine bøger frem, her var jo stille og ingen larm, måske hun skulle begynde at gå her ned i stedet for at finde alle mulige andre steder på slottet. Hun tog noget pergament frem og begyndte at skrive notater.

[Victor J. B. B. Z. Grandmore]

Victor havde haft fri i lige godt to timer, da hans sidste lektioner sluttede tidligt idag. Der var sket et uheld i en forvandlingslektion, og læreren havde været nødt til at få en elev der var kommet til skade ned på Hospitalsfløjen, og var nødt til at lade de andre elever gå tidligt. Dette havde Victor langt fra noget imod, og han havde derfor udnyttet tiden til at pine nogle førsteårselever han havde stødt ind i på gangen, på vej til en lektion. Han havde også sørget for, når han var færdig med at genere dem, at de ville komme for sent, så de ville få problemer med læreren ved næste lektion. Der var alligevel ingen professor som ville tro på en flok førsteårselever, hvis de beskyldte ham for noget. Han var trods alt præfekt, og en af de mest effektive, dygtige og respektfulde elever, ihvertfald udadtil, når lærerne kiggede. Så hvorfor skulle de tro på en flok 11-årige som kastede om sig med beskyldninger, for at slippe ud af deres egne problemer? Når altså der en sjælden gang var nogen som turde sladre om ham.
Nu var han dog smuttet udenfor, da der ikke var noget at lave, og han begyndte at få det lige godt varmt inde på slottet's lumre, lukkede gange. Han var på vej ned mod den forbudte skov, bare for at se om der skete noget derude. Han nåede dog ikke helt så langt som han havde regnet med, da han nåede til den gamle faldefærdige hytte, som havde tilhørt en tidligere nøglebærer på Hogwarts. Det der fangede hans interesse var ikke den gamle, nedslidte ynkelige undskyldning af en bolig, men mere det at han ikke var alene der. Han stoppede op lige da han rundede hjørnet rundt om hytten, så han stod halvt skjult bag de slidte, tærede mursten. Han kunne tydeligt se en ung pige fra Ravenclaw siddende ved det gamle bålsted, tilsyneladende i gang med nogle lektier

[yosefine]

Yosefine sad i sine egne tanker og lukkede øjne, hendes lektier var lidt svære, denne gang, men efter hun havde bladret lidt i sin bøger fandt hun hurtigt svaret og fik lavet stilen færdig hun havde været i gang med, hun lade den pænt ned i sin taske som var godt fyldt med bøger, hun syntes at høre noget da hun vendte sig hurtigt rundt, men der var intet at se, hun trak på skulderne og gik over til den bunke brænde der var, det var ikke fordi, hun frys men hun elskede bål, at side og hygge omkring det, hun bar det over til bålpladsen og smed det ned på pladsen og tog sin stav satte, hun ned til brændet og mumlede noget og der gik ild i brændet, hun smilede. Hun satte sig ned igen, og fandt et stykke pergament frem og sin fjerpen og ville skrive brev til sine forældre det gjorde hun altid engang om ugen, da begyndte hun at skrive, mens hun sagde det hun skrev højt, det gjorde hun altid
Kære mor og far
det går godt på skolen, jeg får gode karater, og laver min ting, jeg har fået husalferne til at lave lidt sundere mad til os, dog kan jeg tydeligt se og høre på de andre elever fra andre kollegier og mit eget kollegie at de ikke kan lide alle de grønsager og sådan noget, men jeg syntes det er godt, at det ikke kun er usundt mad. Ja somme tider er det faktisk svært at være halvblod her, for er er mange af slytheriner der ikke kan fordrage os eller de muggler fødte, men jeg har ikke noget i mod dem, jeg kan snakke med alle, dog holder jeg mig stadigvæk for mig selv, er dog sammen med mine venner men ikke hver dag. Jeg savner jer rigtigt meget og glæder mig til at komme hjem i næste ferie det skal nok blive godt. Når i svare igen behøver i ikke sende penge med har stadigvæk en del penge har sparet dem sammen og vil spare flere sammen, så jeg kan købe ting jeg ønsker mig.

Kærlig hilsen Jeres eneste Datter Yosefine

Da hun var færdig med at skrive brevet fandt hun en kuvert frem og lagde det ned i den og lukkede den, og skrev sine forældres navn på den., hvor efter hun lagde den i tasken, da begyndte hun at sidde og kigge ind i ilden igen, det var så smukt mente hun.