Frihed, endelig.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Efter at Maggi og Victor havde forladt Pigernes toilet var de gået, med nød og næppe forbi hans fans. Maggi havde dog haft lidt problemer med at slippe ubemærket forbi Miranda der hele tiden havde haft et lille øje med hvor de var henne, men endelig var de kommet helt udenfor, hvor regnen piskede ned over dem. Maggi kunne ikke lade vær med at grine lidt, kiggede tilbage på ham som han gik efter hende. "Nyder du synet" hun grinte bare, som om det havde været en joke.
hun fortsatte hen af vejen hen mod Qudditch banen, hendes hår blev lagt ned af hendes ansigt, ned af ryggen og skuldrene på grund af regnen.
Hun skyndte sig ikke særlig meget for at komme derhen, hvis han ikke kunne lide at blive våd måtte han jo bruge en besværgelse. hun så mange gange på ham, smilede charmerende, og måske enda flirtende men så hurtigt frem igen.

Endelig nåede de hen til Banen da et lyn oplyste himlen over dem, og hun dækkede øjnene til et øjeblik før hun så på ham med et smil, vendte sig om igen og gik lidt ind under halvtaget hvor spillerne normalt kom ud på deres koste. vred håret. "Det var da ikke så slemt.. Lidt regn skader ikke.. Det ranser bare skidtet af.. hvilket der er rigligt af her på skolen"

[Victor J. B. B. Z. Grandmore]

Victor var ikke vant til at snige sig rundt bag folks ryg, og undgå folks opmærksomhed, da han normalt solede sig i deres opmærksomhed og beundring, så det virkede meget surrealistisk det hele, og det var noget som lige krævede tilvænning. Det gik dog, og de slap begge uset ud på skolens udendørsområde, og ud i aftenregnen. Han begyndte at gå efter hende i retning af quidditchbanen, mens han endnu engang udnyttede muligheden for at nyde synet af hende bagfra lidt på vejen derover.
Ved hendes latter og spørgsmål om han nød synet kvitterede han bare med en let latter, et charmerende, lettere flirtende smil og ordene "Du mener synet af din fantastiske bagdel, og håret og tøjet som klæber til din perfekte krop? Hvad er der ikke at nyde?"
Det hele gik da ret smertefrit, og kort efter fulgte han hende ind under halvtaget på quidditch-arenaen, hvor de normalt entrerede banen ved kampe. Hans tøj var drivvådt, og klæbede en del tættere til hans krop end normalt, selvom hans kappe havde taget det værste, og håret var ligeså vådt og lå fladt ned på hans hoved, og han lignede slet ikke sit sædvanlige ophøjede, arrogante og egocentrerede jeg.
"Bare synd det skidt som jeg er mest bekymret for her på stedet, tager lidt mere end en smule vand at skille sig af med" der var vist ingen tvivl hos nogle af dem, at det var alle de mudderblod som rendte rundt omkring, som han her hentydede til

[Maggi Lynette Angelica Milton]

hun kom med et lille smil igen da han kommenterede hende på den måde.
hun så let rundt på den tomme Qudditch bane før hun langsomt lænede sig mod en af stolperne. Smilede charmerende til ham "Du ser heller ikke værst ud selv" grinte let før hun langsomt gik frem mod ham, ragte hånden op mod hans ansigt og hår, hun ville gerne fjerne noget hår fra hans ansigt vinden havde taget lidt fat i.
stadig med et smil på læben, nu hvor hun stod lidt tætter på ham, enda så hun rørte ved ham hvis han gav hende lov til at fjerne det hår fra hans ansigt.

Hun nød virkelig sådan et vejr her og bestemt selvskabet, og der var en bonus ved det hele, og det var at andre ikke ville komme ud og forstyrre hende i at snakke med ham, Miranda nej, hun ville aldrig lade sig selv blive våd, andre fra skolen? Det vel også et nej, hun havde aldrig tænkt på at de ville gå ud i sådan et uvejr.

[Victor J. B. B. Z. Grandmore]

"Er du gal? Jeg ligner noget kun en hufflepuff-mudderblod ville slæbe med ind i huset" sagde han, med reference på hans hår og tøj som var mere end lettere våd efter regnen, og sad langt fra som det plejede. Normalt ville han aldrig havde ladet nogen se ham i denne tilstand, og hun var nok den eneste som havde set ham endnu i hans ikke-så-perfekte udseende. Han kunne dog ikke skjule en munter undertone, for trods hvad det gjorde ved hans tøj og hår, så nød han virkelig regnen, for ikke at tale om mørket som omringede dem. Og selskabet var da heller ikke til at klage over, det kunne jo knap blive bedre.
Han sagde ikke rigtigt mere efter det, og bed ikke mærke i at hun kom ret tæt på efterhånden, selvom han ikke kunne undgå at bemærke det, og han kunne da heller ikke benægte at han absolut intet havde imod at stå så tæt på hende. Han kunne da nemt komme på adskillige som han ville have mere imod at stå her med

[Maggi Lynette Angelica Milton]

hun fniste en anelse. "Nej du gør ikke, du vil aldrig kunne kom til at ligne sådan en.. Du er perfekt" hun smilte endnu engang før hun langsomt så op igen da endnu et lyn pålyste himlen, hun så mod ham igen med et smil, måske flirtede hun men hvorfor ikke? han så jo brand godt ud, også når han stod foran hende nu og var driv våd, hvad der måske skete senere hen kunne man altid tage stille og roligt.

Maggi var heldigvis ikke en af de piger der blev bange for tordenvejr og lyn, det var nu meget spændene at stå her ude helt alene sammen med ham, og lærene kunne end ikke se dem herude, og hvad ville de også kigge ud efter, lyn? lærene havde ingen anelse om at de var herude, hvem var 'tosset' nok til at gå herud.

hun smilte endnu engang charmerende til ham, fjernede håret fra sine egne øjne og om bag øret hvorefter hun lagde hovedet en anelse på skrå, bare stod og studerede ham, meget åbenlyst enda.

[Victor J. B. B. Z. Grandmore]

"Normalt, måske ja.. Men ved siden af dig, kan enhver komme til at ligne en beskidt, simpel muggler" han havde forsøgt ikke at flirte med hende eller noget i den retning, men det var ikke nemt for ham at gå imod hans natur, noget han allerede havde gjort flere gange her til aften, så det var svært helt at lade være, og det charmerende, lettere flirtende smil sad derfor stadig roligt på hans læber, og hans blik blev hængende ved hendes ansigt, som han stod og studerede lidt, og havde efterhånden opgivet at forsøge at være diskret omkring det. Hun vidste jo hun så godt ud, så hvorfor skulle han ikke[/] kigge på hende? Så kunne hun jo bare tage det som hun ville, hun kendte ham jo.

Han var glad for at hun tilsyneladende ikke var en af de mange piger som sprang op ved den mindste smule torden og gik helt amok over det, det blev alt for trættende i længden, og det eneste det kunne være godt for, var for at finde en genvej ind til dem, da de ofte var noget mere ivrige efter at komme tættere på ham, når først man begyndte at kunne se lynene udenfor vinduet. Her ville det dog bare være irriterende, specielt fordi det jo ikke ville være så praktisk at være bange for lyn eller torden, når de nu stod udenfor i det vejr som de gjorde.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Hun smilte let over hans kommentar omkring hendes udsende, og ganske rigtigt hun vidste hun var smuk, så hvorfor lægge skjul på det, hun bed sig en enkelt gang i læben. "Nå Victor.. Hvornår skal du hjem igen?" hun smilte roligt til ham, hun havde nemlig noget hun gerne ville spørger om, men hu ville vente lidt.

Igen fløj et lyn henover himlen, og lige efter kom braget, rungede henover den mørke himel, så tordenvejret var lige over dem, hun nød lidt når lynene kom fejende hen over himlen, for det lyste op lige omkring dem, også selvom de var under halvtag.
hun lod hånden glide op mod hans hår igen, smilede flirtende til ham idet hun igen fjernede noget hår tilbage.
"Du ser nu godt ud ligemeget hvad" sagde hun med en flirtende tone i stemmelejet.

Hvis han tillod det lod hun hånden glide ned på hans skulder efter med et smil plantet på sine læber.

[Victor J. B. B. Z. Grandmore]

Han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige lige nu, så valgte bare at slet ikke sige noget overhoved, men afventede istedet at hun ville sige noget mere. Indtil videre lod han bare det flirtende blik hvile på hendes ansigt, som han nærstuderede en smule mere, med hovedet let på skrå, mens et charmerende smil endnu spillede over hans læber. Han tænkte kort ved hendes spørgsmål, og svarede så et øjeblik efter, med en rolig stemme uden at flytte blikket fra hende "I ferien, eller når jeg har noget at tage hjem efter, går jeg ud fra" han havde ikke rigtigt skænket det mange tanker, og det kunne også ses på ham at han undrede sig lidt over hvorfor hun havde spurgt, og hvor hun ville hen med det spørgsmål, men han sagde ikke noget.

"Hvorfor har jeg aldrig lagt mærke til hvor forbandet smuk du egentlig er? Som du står her, oplyst af lynene, får du jo en willie til at ligne en pjusket mudderblod som ikke har badet i en måned". Det kunne nok virke som et meget billigt scoretrick, men kendte hun ham godt nok, ville hun vide at den slags var under ham, desuden var hun ikke bare endnu en pige han ønskede noget fra, så lige nu sagde han bare hvad han syntes, for hun vidste jo godt selv at hun så godt ud, ligeså vel som han gjorde det.

Han sagde ikke noget til hendes hånds bevægelser, og protesterede ikke, da han intet havde imod det, og havde han haft det, havde han også sørget for at gøre opmærksom på det, og trække sig tilbage fra hende.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

hun smilte endnu engang. "Jamen tak Vic.. Det er ikke så lidt når det kommer fra dig." hun smilte før hun blinkede til ham lod hånden glide ned fra hans skulder og ned på hans bryst. "Jeg havde tænkt mig at holde en fest hjemme hos mig, kun med de fineste personer" hun blinkede til ham da hun havde fortalt det.

smilede igen charmerende til ham før hun igen så væk fra ham og ud i regnen. hun fik et lusket blik i øjnene men rystede det hurtigt af sig. langsomt tog hun kappen af og slipset som hørte med til skole uniformen, så mod ham igen med et smil.

[Victor J. B. B. Z. Grandmore]

"Jamen Mag, jeg troede det var hvad vi havde her?" sagde han til hende med et drillende, flirtende smil som svar. Han bemærkede en hårtot som var faldet ned for hendes ansigt, og han lod en hånd føres over og fjernede det i en let, blid bevægelse, og strøg det tilbage om bag øret på hende, sammen med resten. Han havde godt bemærket blikket i hendes øjne som i et kort øjeblik skiftede, men tænkte ikke videre over det. Selvom det virkede som om hun højst sandsynligt kunne finde på at gøre et eller andet snart, så han var lidt mere på vagt, selvom det, uanset hvad det var, ikke kunne være så slemt, og han sikkert ikke ville have så meget imod det alligevel, så han slappede alligevel lidt mere af end han normalt ville have gjort, men var stadig forberedt på lidt af hvert, som han altid var.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Maggi smilede roligt til ham idet hun nu stod og rettede på sit tøj, hun havde nu ingen kappe på og intet slips, og den grimme trøje som andre elever havde på var der ikk engang så hun stod nu i nederdel og skjorte. hun åbnede langsomt den ene knap øverst i skjorten før hun langsomt gik tætter på ham igen.

Hun lod hånden glide henover hans skulder og op til hans kind før hun kom med et flirtende smil. "Du skal ikke være bange for at gøre noget Victor.." hun blinkede let til ham før hun langsomt stillede sig en smule tætter på ham.
Hun så ham i øjnene lidt før hun igen lod sin hånd glide op til hans hår, 'rettede' let på det, mens hun dog stadig så på ham.
Igen kom hun med et fnis og et charmerende smil før hun bed sig i underlæben. "Hvem ville ikke være helt vilde for at stå sådan her sammen med dig lige nu?" hviskede hun let.

Endnu et lyn farede over himlen og lyste dem op mens et brag kom lige efter, og endnu et lyn. Maggi beundrede ham bare som han stod der, blev oplyst af lynene der farede hen over himlen, gjorde det hele så smukt, og en smule farligt også, farligt fordi de opholdt sig ude i tordenvejret, når de skulle være indenfor, og det var forbudt, men det var ikke noget der bekymrede hende synderligt meget.

[Victor J. B. B. Z. Grandmore]

Han havde en ide om hvor det her var på vej hen, og var lidt splittet om hele situationen. Selvfølgelig nød han da at stå her med hende, det kunne han jo ikke benægte at han intet havde imod, og det var da også ret tydeligt på ham. Men igen, så kunne det her meget hurtigt føre til noget som kunne ende knap så godt på den ene eller den anden måde, så han blev lidt i tvivl om det var det værd.

Men som han havde erfaret tidligere på aftenen, var det at gå imod sin egen natur ikke en af hans stærke sider, og sund fornuft var heller ikke en af hans primære værktøjer lige nu, så han fik hurtigt slået enhver logisk tanke ud af hovedet, og valgte istedet at træde lidt tættere på hende, dog så der stadig var et lille mellemrum mellem dem, selvom det ikke var meget efterhånden, og han sendte hende et charmerende, flirtende smil "Har du nogensinde set mig bange for noget?" enhver bekymring om følgerne af hele denne her situation, eller hvad der kunne gå galt, hvilket ikke var lidt, var lige nu helt væk, og hans tanker var derfor kun i øjeblikket omkring dem. Og der kunne det jo ikke gå galt, så hvorfor bekymre sig om hvad der måske kunne ske i fremtiden?

"Jeg er sikker på at det er omkring det samme antal som ville give halvdelen af deres tryllestav for at stå her med dig sagde han let, i en lettere dæmpet, mere og mere flirtende stemme "Du er så uimodståelig her, smuk som du er, oplyst af lynene og aftenhimmelen.. Så hvorfor skulle jeg ønske at være her med nogen anden? Hvorfor skulle jeg ikke ønske at stå her med dig?"

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Endnu et smil gled over hendes læber, langsomt lagde hun blot hænderne på hans bryst. "Fordi jeg er for uimodstålig?" hun grinte let før hun langsomt prøvede at føre sine hænder ind under hans kappe, tog fat i hans skjorte. smilede flirtende til ham før hun langsomt rykkede det sidste stykke tætter på.
nussede ham lidt på brystet hvor hun holdte fast. "Du er slet ikke bange?" hviskede hun en anelse flirtende og lokkende, det var normalt for mænd at blive lidt ude af stand til at gøre noget hvis der stod en kvinde foran dem på samme måde. Hun så på hans ansigt og smilte før hun langsomt bed sig i underlæben

[Victor J. B. B. Z. Grandmore]

Et charmerende smil spillede over hans læber, og han sendte hende et flirtende blik "Skulle jeg være bange?" spurgte han med en dæmpet, flirtende og indbydende stemme. Han holdt blikket rettet mod hende, og lod øjnene hvile på hendes, mens han førte den ene hånd op til hendes ansigt, hvor han med en let, blid bevægelse skubbede noget af hendes hår lidt til siden, og lod den hvile let mod hendes kind, som han blidt strøg med tommelfingeren "Jeg tror godt jeg kan håndtere dig" hviskede han i hendes ene øre, med en blid, tillokkende stemme, stadig med et flirtende smil spillende over ansigtet.
Hans skjorte var blevet lettere fugtig af den regn som var sluppet forbi hans kappe på vej herud, samt fugtigheden i luften, så den klæbede lidt mere til hans krop end normalt, og sad derfor en smule tættere ind til hans overkrop end den sædvanligvis ville have gjort.

[Maggi Lynette Angelica Milton]

Hun kom med et lille smil før hun langsomt lænede sig mod ham med ansigtet. "Sikker?" hendes ord var nærmest en hvisken idet hun kom tætter på hans ansigt med sit ejet. Stadig det lokkende udtryk, bed sig selv i underlæben, hendes ene hånd gled langsomt op fra hans bryst og om mod hans nakke.

hun lænede hovedet tætter på for at kysse ham lige så stille, dog ikke så det virkede for desparat, men et stille kys.
Hendes anden hånd gled stille op mod nakken også for at tage fat rundt om ham på den måde, og så ned af ryggen, for at tage ordenligt fat og mærke ham, men lod så igen hånden glide op af ryggen.